God fodbold var det ikke.

Men selv ude foran tv-skærmene kunne man smage fighten, fansene og den elektricitet, der løb gennem Brøndby Stadion og de 10 Brøndby-spillere på banen, da de med møje, besvær og en god portion held krigede sig til tre point.

Lige så skidt, Henrik Heggheims tidlige udvisning var, lige så vigtigt er det for moralen og troen på, at man kan gå hele vejen, at man holder ud i over 80 minutter og minsandten får tre point.

Er det den slags fodbold, der giver Brøndby guld? Nej.

Det er indlysende, at man ikke vinder guld ved at krige den hele vejen, og vi mangler at se, at man kan spille sig til det, også når det gælder i slutspillet, når modstanderen ikke lige giver gaver i form af at være så ineffektiv en mand i overtal, som FC Midtjylland var.

Men viljen, stemningen på lægterne, og det at få de tætte kampe med sig, det minder mig om 2021, hvor Brøndby som bekendt vandt guld med et hold, der ikke spiller for spiller eller som trup var bedre end den nuværende, i hvert fald ud over de toppræsterende Jesper Lindstrøm og Mikael Uhre.

Og så skal vi ikke tage fejl af, at en smule held også ofte er vigtig ingrediens, og den havde Brøndby IF søndag aften.

Det havde man også i 2021, ligesom søndagens modstander FC Midtjylland havde det i 2018, hvor FCM blev mester, selv om Brøndby IF på de fleste objektive parametre var det bedste hold i den sæson.

Ilden, vildskaben, det kan man tage med, og jeg bliver ikke mindre bestyrket i, at Brøndby har gjort ret i at række ud efter guldet nu, hvilket man gør ved at købe Filip Bundgaard og ikke sælge profiler i denne sæson ud over en Mads Hermansen, hvor tiden var inde til en udlandstransfer.

Nu har Brøndby i de kommende kampe OB, Vejle, Viborg og Silkeborg.

Især i de tre første kampe får vi syn for sagen – kan Brøndby skabe sejrene, når modstanderne giver dem initiativet.

Det ligner en god mulighed for at ligge etter, når slutspillet begynder til april, og så skal man altså kun tre år tilbage for at se, at et rutineret Brøndby-hold kan gå hele vejen uden at dominere Superligaen på samtlige offensive parametre.

For FC Midtjylland er søndag ingen katastrofe, der er 42 point tilbage at spille om.

Men det afkræftede bestemt ikke, at FC Midtjylland stadig har betydeligt forbedrings-potentiale, for ikke at sige en hel del at arbejde med, når det gælder det etablerede angrebsspil med mange berøringer, som helt naturligt kommer, når man er 11 mod 10, og modstanderen trækker sig langt tilbage.

Det lægger yderligere pres på i de næste kampe mod AGF og FC København, der vil se video af søndagens FCM-kamp og tænke, at der også er noget at hente for dem.

Superligaen er i den grad i gang igen – tre tophold inden for ét point og håbefulde FC Nordsjælland og AGF liggende i ryggen tyder godt for de næste måneder.

Sindssygt drama: Det minder mig om 2021, Brøndby!