Spurs er et kæmpe sats af Thomas Frank!

Historien viser, det er et kæmpe sats af Thomas Frank at vælge Tottenham Hotspur. Men det flytter ikke et komma ved, at han vælger rigtigt, og at det er det største trænerjob, en dansker har landet.



Brentford har ganske vist fået et nyt stadion i stedet for det hyggelige, gamle af slagsen med de fire pubber i hvert hjørne udenfor Griffin Park.

Men når man som undertegnede heldige kartoffel har stået inde midt på banen på Tottenhams nye stadion, er der ikke noget at sige til, Thomas Frank har valgt Tottenham Hotspur.

Brentfords præstationer har været forrygende flotte, alle har med rette været betaget af Thomas Frank og en dygtig og kløgtig ledelse og spillertrup, der igen og igen har overpræsteret på intelligens, holdånd og noget så gammeldags som at gøre det rigtige og opføre sig ordentligt.

Thomas Frank er ny cheftræner i Tottenham Hotspur. Foto: Alamy

Men Brentford er også to fejlkøb og tre skader fra at rykke ned i Championship i en skæv sæson og vil være det i adskillige år fremover, så timingen giver fin mening, selv om Brentford sikkert får en udmærket sæson igen i 2025/26.

Stor risiko i Premier League

Det er risikabelt skifte.

Der findes ikke garantier, hvis man ikke lige hedder Jürgen Klopp, Josep Guardiola eller Carlo Ancelotti.

José Mourinho blev fyret i Tottenham, det samme blev Nuno Espírito Santo, Antonio Conte og Ange Postecoglou med Ryan Mason som vikar et par gange undervejs.

For Tottenham-formand, medejer og stærk mand Daniel Levy er det så vigtigt at være i Champions League, som man er i den nye sæson takket være Europa League-triumfen.

Det stadion, jeg var inde på nede på banen kort efter, det blev indviet, er så møghamrende dyrt, at rygterne i år er gået på, at Levy og hovedaktionær Joe Lewis har ledt efter en til medinvestor for at få penge nok til at spille i toppen igen efter flere magre år.

Tottenham Hotspur James-maddison tottenham-hotspur
Tottenham skal i Champions League i næste sæson. Foto: Alamy

Der er mere i truppen end den rædsomme 17. plads, man sluttede på i sidste måned.

Men lige nu skal man stå på tæer for bare at spille om de pladser, der sender en i Conference League.

Så Thomas Frank får brug for al karismaen, al sin fodboldviden, sin flid og det gram af galskab, der også er derinde.

Man kommer ikke i Premier League og da slet ikke til en af verdens største fodboldklubber, hvis man ikke er en smule besat.

Risiko er jo ikke noget, man skal vige bort fra!

Men ja, det er risikabelt at sige ja til Tottenham.

Det kan sagtens ende galt. Og det er en begavet mand som Thomas Frank fuldt ud klar over.

Men at noget er risikabelt betyder ikke, at man ikke skal gøre det.

Det havde også været risikofyldt at ende i Manchester United. Eller som Xabi Alonsos afløser i Leverkusen, hvis det havde været i spil. Eller i en hvilken som helst af Europas 20 største klubber, hvis man altså ikke hedder Guardiola eller Klopp til efternavn.

Når man ikke lige hedder Josep Guardiola, kan tålmodigheden i mange topklubber være til at overse. Foto: Alamy

Tottenham har et træningsanlæg, der er et af verdens bedste, et genialt stadion i London og er en dygtig klub, hvor det nærmest kun kan gå bedre, end det har gjort.

Hvis ikke Thomas Frank skulle sige ja nu, kan man spørge sig selv, om det nogensinde skulle have været.

Største danske job

Det var tæt på med Manchester United og især Chelsea og Liverpool var også på banen sidste år, da Klopp stoppede.

Så selvfølgelig skulle det være nu, og de seneste linjer viser jo meget godt, hvorfor Thomas Frank aldrig for alvor var et realistisk bud på en dansk landstræner sidste år.

Det kan sagtens gå skævt, Danmark kan sagtens blive en mulighed om nogle år, hvis nu Tottenham hurtigt går galt og de næste par attraktive stop også gør det.

Men risiko betyder jo ikke, at man skal afholde sig fra at gøre det.

Tottenham er det helt rigtige valg, og hvor risikoen følger gør mulighederne det så sandelig også.

Jeg er gammel nok (gys!) til at huske, da Søren Lerby et halvt år var cheftræner for Bayern München og fik bank af B1903.

FC Bayern er en større klub, men det er over 30 år siden, så det her er i min bog det største trænerjob, en dansker nogensinde er ansat i.

Det er en kæmpe historie for dansk fodbold og ikke mindst danske trænere.

Trænere, der har klaret sig flot i udlandet i flere år med deres kombination af fodbold-faglighed og sociale kompetencer fra vores skandinaviske velfærdssamfund, der gearer danskere bedre til at klare de unge generationer af fodboldspillere.

Thomas Frank har været i spidsen for den gruppe i flere år, og nu følger den ultimative test: Det bliver fedt at følge.





LIVE

TransferLIVE: Silkeborg sælger midtbanespiller

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

FC København-farvel rykker nærmere

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Tæt på kæmpetransfer

Hård dom over Kvistgaarden

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Spændende melding

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Zorniger fremhæver transfervindue

Skifter til Rangers

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Usikker på Chido Obi-transfer

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Storroser 18-årig FCK-spiller

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Holland – Marokko

Her er 16.-delsfinalerne til VM



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Brasilien – Japan

Afslører vilde kontraktdetaljer

FC København jagter Romane Amane

Spår vild Rasmus Højlund-sæson