Esbjerg. Horsens. To gange FC Midtjylland, to gange AGF. Og nu OB.
Læg dertil pointtab til Silkeborg, FC Nordsjælland og to gange Brøndby, og at man med seks sejre har tabt mere, end man har vundet i Superligaen i år.
Nederlaget til OB var ikke en ensom tordensky på en ellers skyfri himmel, og apropos torden var det på sin plads, at manager Ståle Solbakken i Odense talte om FCK-karrierer, der snart kunne være ovre, og lysten til at udskifte 11 mand i pausen.
Solbakken tilføjede retfærdigvis også, at ansvaret lå hos ham selv, og at han netop havde fortalt spillerne, at OB ville komme blæsende fra start, hvorefter københavnerne spillede et hold til sommerferiekamp med et halvt øje på den ventende grillmad og de kolde øl ovre i klubhuset.
Det helt store problem for Solbakken og FCK er, at det altså ikke er første gang, FC København bliver væltet omkuld og dykker meget dybt i præstationerne.
FC Københavns Superliga-nederlag her i 2020 handler ikke om ekstremt uheld og modstandere, der scorer på deres enlige afslutning inden for rammen mod FC Københavns 14 ditto.
OB løb dygtigt og effektivt kontra mod et FC København-hold, der forsøgte at presse højt op i banen men overhovedet ikke hang sammen, og også i foråret var den gal for FCK i de kampe, man tabte.
Afslutninger inden for rammen – i parantes kampresultatet
Esbjerg (februar, 0-1): 3-2 til Esbjerg
AC Horsens (marts, 0-1): 5-2 til FCK
FCM (juni, 1-2): 5-0 til FCM *
AGF (juli, 0-1): 5-2 til AGF
FCM (juli, 1-3): 4-1 til FCM
AGF (juli, 2-4): 5-4 til FCK
OB (september, 2-3): 12-5 til OB
* FCK’s mål var et selvmål af Paulinho, hvilket forklarer 0 FCK-afslutninger inden for rammen.
Samlet:
35-20 i afslutninger inden for rammen til modstanderne
Europa og skader ikke forklaring nok
At tabe 20-35 i afslutninger dækker altså ikke over uheld, men det tyder på, at FC København på dagen i den grad er til at tale med, ligesom den til tider haltende chanceskabelse gør det.
Jeg giver ikke meget for at brøle “Scheiß Millionäre” efter fodboldspillere på bedste Ruhr-manér og mene, at de “ikke vil det nok” eller en anden doven kliché. Det er som oftest noget fordrukkent sludder.
Til gengæld kan man overveje, om ikke det er værd at gribe Solbakkens pause-rant i Odense om FCK-karrierer i fare.
Det kan godt være, en stor del af FC Københavns budget-fordel (som er langt, langt større end hvad Solbakken og FC København giver udtryk for) det seneste år er blevet ædt af skader. Rent statistisk vil det rette sig, hvis man da ikke har taget en risiko ved at hente spillere, der ofte er skadede, som Andreas Bjelland og Viktor Fischer var i seneste sæson.
Læs også:Midtjylland jagter gruppespil: Det er Champions League, der er vores fokus
Det er faktuelt korrekt, at FC København de seneste fire sæsoner har spillet det, der svarer til en hel Superliga-sæson mere end FC Midtjylland alene i europæiske kampe. Kampe, som var mere intense og tog mere energi end den gennemsnitlige Superliga-kamp, og som var proppet ind i et program mellem 36 Superliga-kampe per sæson i 14-holdsligaen.
Men ændrer det sig? Forsvinder skader pludselig fra FC København? Holder man op med at spille europæiske gruppespil?
Det første sker ikke, det andet vil være katastrofalt for FC København.
Ergo skal FC København pinedød finde en måde at vinde og dominere i Superligaen uge efter uge.
Her går det skidt: Har vi flere penge?
Her og nu er udskiftningen i spillertruppen nødt til at fortsætte.
Det er tæt på ligegyldigt, at de samme spillere kunne holde Manchester United fra scoring i 95 minutter i Europa League-kvartfinalen og spillede en flot Europa League-turnering med en masse rugbrødskampe og flotte toppunkter mod Celtic, Istanbul Basaksehir og Dynamo Kijev, hvis man samtidig kan væltes hjemme i Superligaen.
Måske er det nødvendigt at gå på kompromis med de spillere, man henter, og være mere køreklar i Superligaen? Ståle Solbakken har selv peget på, at FCK går benhårdt efter spillere, der kan klare sig i Europa, og som har alderen og profilen til at blive solgt videre med stor profit. Med FC Midtjylland som helt jævnbyrdig i pointhøsten i Superligaen siden 2014 kan københavnerne være tvunget i den retning.
Selv her i en stor krise for Parken Sport & Entertainment, hvor Lalandia (som er langt større økonomisk end fodbolddelen) er nødlidende, kunne det også være værd at overveje et endnu større spillerbudget.
Hvis FC København fortsat vil i gruppespillet langt de fleste sæsoner og vil sidde på mere end hvert andet mesterskab, hvilket er en særdeles god idé med den favorable vej, der giver til førnævnte gruppespil, kunne det være smart at gøre som i andre ligaer på og under Superligaens niveau, hvor storklubberne oftest har et mindst dobbelt så stort budget som nærmest konkurrent.
Jeg kan og skal ikke løse noget for FC København, men noget skal der ske, for status quo er lig med flere problemer i Superligaen.
Johan Langes exit til Aston Villa og den økonomiske krise, der skyller al profit ud af Lalandia i disse måneder, kommer særdeles ubelejligt.
Men ud over selv at finde dygtigere spillere og et taktisk greb, så bunden ikke regelmæssigt falder ud af holdet hjemme i Superligaen, kan det også være på høje tid, at Solbakken og hans kolleger i den sportslige afdeling banker meget hårdt på døren til bestyrelseslokalet og spørger, om ikke tiden er inde til at beskytte den position, FC København har i dansk og europæisk fodbold, før den for alvor bliver truet.
Åbningsnederlag er ikke game over
I øvrigt skal man ikke sende mesterskabet til Århus eller Odense, bare fordi FC København og FC Midtjylland tabte der premierekampe i 2020/21-udgaven af Superligaen.
Det er indlysende, der meget snart skal vindes nogle kampe, men i tre af de seneste ti sæsoner har det senere mesterhold i Superligaen tabt åbningskampen.
FC København havde en skidt oplevelse hjemme i Parken i juli 2018 mod AC Horsens, og året forinden havde Brøndby pulveriseret det FC Midtjylland-hold, der senere stjal det guld, der næsten var sendt til Brøndby.
Og tilbage i 2011 tabte FC Nordsjælland åbningskampen mod OB med 0-2, i øvrigt med Jesper Hansen og Andreas Bjelland på holdet.
De sidste 10 sæsoners mestre i åbningsrunden
2019/20: FC Midtjylland
FCM-Esbjerg 1-0
2018/19: FC København
FCK-AC Horsens 1-2
2017/18: FC Midtjylland
Brøndby IF-FCM 4-0
2016/17: FC København
FCK-Lyngby 3-0
2015/16: FC København
Esbjerg-FCK 1-2
2014/15: FC Midtjylland
FCM-Brøndby IF 3-1
2013/14: AaB
AaB-FCK 2-1
2012/13: FC København
FCK-FCM 4-2
2011/12: FC Nordsjælland
OB-FCN 2-0
2010/11: FC København
SønderjyskE-FCK 1-3
Læs også:Klubløs Amankwaa håber på kontrakt i Randers
Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020
Læs også:OB-træner om nyindkøb: En anden type end de andre, vi har
LIVE
LIVE: Fyring på vej? Aflyser kamp
NYHEDER
10 spillere nægtet indrejse til USA
Forklarer skifte fra FCK til FC Midtjylland
EKSKLUSIVT
Internetfænomen vil prøvetræne i Superliga-klub
Giver to spillere livstidskarantæne
‘Har det stramt’ med Patrick Mortensens udtalelser
Smed FC Barcelona-bombe – nu er der nyt
TOPNYHED Skifte glæder Thomas Delaney
FC København skriver kontrakt med juvel
NYHEDER
Pinligt: Panenka-forsøg sender Brentford ud
LIGE NU
AGF tager pis på FC Midtjylland
TOPNYHED
Ekspert enig med Tullberg: Fuldkommen uforklarligt
MEDIE
‘Han har mundtlig aftale på plads med Liverpool’
INTERVIEW Ekspert: ‘Det vil overgå FCKs katastrofesæson’
NYHEDER
Brian Riemer giver klar besked
Dansk klub idømt pointstraf efter skatteballade
Betyder det David Nielsen-fyring?
Blev fundet bevidstløs – kunne være gået helt galt
FCM jagtede ham – nu vil tysk topklub købe ham
EKSKLUSIVT Kæmpe scoop: Superliga-vinder til dansk klub
MEDIE
Monstertransfer? Melder om ‘done deal’
NYHEDER
‘Det er fint at have en fase, hvor jeg prøver det’
AVIS
Milliardær skylder Superliga-klub millioner
Vil have ham væk fra FC København
Var direkte fra træningsbanen
MEDIE
Alt er i spil – også Kasper Hjulmands job
MEDIE
Fremhæver Yuito Suzuki: ‘Et fænomen’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Knuder i Brøndby-forhandlinger
MEDIE
Fyring? Han tilbyder sig selv til Tottenham
NYHEDER
Mileta Rajovic i stor optur
Drama i FC Barcelona: ‘Han smider en bombe’
Han overtager Peter Christiansens rolle i Wofsburg
NYHEDER Tøfting revser Superligaklub: ‘For nonchalant!’
TIPSBLADETS DOM
Wow – det må man ALDRIG gøre!
NYHEDER
– Han har måske været lagt lidt på is
To klubber kæmper om tidligere FCM-spiller
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF-stopper afviste to Superliga-tilbud
INTERVIEW
Kæmpeklubber på cv’et – nu rykker han til Danmark
NYHEDER
Fjernede AGF-trøje: Nu svarer FC Midtjylland
NYHEDER
Rangers-træner gør Skov Olsen-situation klar
NYHEDER
Opkald med Riemer i 2025: ‘Så sejlede det for mig’
DAGENS SPILFORSLAG
Italiensk Zlatan kan zappe Bayern
OPTAKT
Real Madrid – Manchester City
OPTAKT
Paris Saint-Germain – Chelsea
HELT VILDT
23 røde kort i vanvidskamp
OPTAKT
Newcastle – Barcelona
Fodboldoplevelse i Newcastle – køb billetter her
DAGENS SPILFORSLAG
Tung mandagskamp i Rom
Froholdt på tavlen i storkamp
I svime: Som en ny spiller
NYHEDER
FCM er i pokalfinalen efter drømmemål
Shop-amok i Danmark: ‘Vi må være brutale’
Alpha retter hård kritik
NYHEDER
Han er Eriksen og co’s nye træner
NYHEDER
