Vendsyssel bør skræmme danske klubber på pengejagt

Før jeg bliver kaldt fremmedfjendsk og bagstræberisk:

Der er absolut intet i vejen med mennesker fra udlandet, heller ikke dem, der går ind i fodbold.

Både kulturelt og fagligt er fodbold blevet udviklet gennem 150 år, når man udveksler ideer, trænere, spillere og ledere over landegrænser, og i FC Midtjylland og FC Nordsjælland har man to eksempler på, hvor stærke fodboldhold og spillere, der kan udvikles i samspillet med udenlandske fodboldkulturer.

Men som Vendsyssel FF’s kaotiske år i hænderne på en fransk-schweizisk investorgruppe viser, er der også en stadig mere tydelig fare ved at samarbejde med udenlandske opkøbere.

Derfor vælger man Danmark
Købene af europæiske fodboldklubber tog fart i Storbritannien fra Roman Abramovitj’ køb af Chelsea i 2003, og især de seneste 5-10 år er klubber stadigt længere fra den absolutte top blevet handlet på tværs af landegrænser.

Med Jacob Andersens retur som hovedaktionær i Vendsyssel FF per 1. juli er vi nu tilbage på ni danske klubber i de tre bedste rækker, der er udenlandsk ejet, og den anden klub efter Næstved, hvor det gik galt på meget kort tid.

Stabile, rige Danmark med et velfungerende samfund, en befolkning, hvor nærmest alle kan engelsk, en solid talentudvikling og en god plads på UEFA-ranglisten har lokket opkøbere til i takt med, at de bedste frugter blev plukket og spist i Nederlandene og Frankrig, og prisen på klubber i de 5-8 største fodboldlande i Europa blev stadigt højere.

Læg dertil, at Danmark er et af de nemmeste lande i Europa at få fodboldspillere til fra hele verden uden at skulle betale skyhøje lønninger som i eksempelvis Holland, og man har opskriften på det Vilde Vesten, som handel med klubber i Danmark har været især de seneste tre-fire år.

Problemerne
Som sagt har udveksling af ideer og mennesker været en rygrad i hele fodboldhistorien, men i flere tilfælde ser motivet bag udenlandske opkøb i Danmark ud til at være en kombination af, at klubberne er billige.

Førnævnte adgang til at hente spillere fra hele verden er også unik, man har en idé om, at der er værdi for pengene he i landet, og så eksisterer der ikke mindst en noget naiv forestilling om, at man bare blæser dansk fodbold omkuld ved at være de klogeste på transfermarkedet på hele planeten næst efter Red Bull-koncernen og Dortmund, og ved at man kan købe sig til noget data om spillere i den tætte underskov af data&transfer-rådgivninsgfirmaer, og dermed banke lige op i Top 6 i Superligaen eller blive fast bestanddel af Superligaen.

Set over en kam er de udenlandske investeringer i danske klubber ekstremt urealistiske i målsætninger og analyse af, hvad det kræver at få succes, og man skal ikke være ret konspiratorisk anlagt for at se for sig, at det flere steder først og fremmest handler om at få solgt nogle spillere eller have et bekvemt sted at parkere unge spillere i et større klubsamarbejde.

Er det positivt for dansk fodbold, at to håndfulde klubber og måske endnu flere i løbet af kort tid bruges som rugekasser eller mellemstationer i internationale klubsamarbejder, ofte med ejere, der ikke ser ud til at bekymre sig det mindste om den lokale forankring, uanset hvad der står i pressemeddelelserne og de skræddersyede ”interviews” på egne medier?

Hvor er her stille
Jeg har i flere råbt og skreget på en offentlig debat i dansk fodbold med DBU og Divisionsforeningen i spidsen.

Men ud over diskrete stramninger af nogle regler omkring transfers (foretaget i internationalt regi) og transparens (i licensarbejdet, ikke til offentligheden) i ejerforholdene, er der musestille derude.

Er I faldet i søvn derude?

Eller skal I bare ikke have noget klinket i tilfælde af, at en milliardær eller en stærk klub fra en af Top 5-ligaerne en dag banker på døren og vil tage jer ind i fodbold-himmerige?

Sagen i Vendsyssel FF, hvor galt det kan gå, og hvor hurtigt det kan ske, når ejerne tilsyneladende er mere interesserede i Clermont, der netop er rykket op i Ligue 1, og de andre ben i samarbejdet.

– Ud fra et sportsligt perspektiv blev der pludselig stor niveauforskel på Clermont og Vendsyssel, men Clermont skal være en magnet, der også kan hjælpe Vendsyssel. I forhold til Vendsyssel, og det arbejde, vi skal lave her i sommer, skal vi skabe et fundament, som er mere holdbart.

Sådan sagde Vendsyssel-hovedaktionær Ahmed Schäfer i et interview 28. maj med Nordjyske, men allerede siden april har der været tvivl om løn og fremtiden for samarbejdet, efter Schäfer i februar havde sået tvivl om klubbens eksistens i tilfælde af en nedrykning til 2. divison.

Det er svært at eje en dansk fodboldklub. Det koster oftest millioner af kroner, man aldrig får igen, og med al rosen, der følger med i medgang, kommer også konfrontationerne i det lokale supermarked eller hos bageren søndag morgen, når det går skidt.

Og regningerne skal altid betales.

Men det kunne da være rart, at den håndfuld klubber, vi ved mere eller mindre aktivt leder efter penge lige nu, og de andre klubber tog en offentlig debat om, hvad man vil i fremtiden, og hvad der er hensigtsmæssigt.

Der kommer ikke flere pladser i Superligaens Top 6 eller faste pladser i den bedste række, af at endnu flere klubber bliver solgt til udlandet med løfter om, at lige præcis de her pengemænd med de her eksperter, konsulenter og samarbejdsklubber i udlandet er klogere, dygtigere og arbejder hårdere end alle andre, og dermed får den lovede Superliga-succes.

Det var nær gået galt for Vendsyssel, som det gjorde i Næstved, der måtte reddes af lokale kræfter efter nedrykning til 2. division.

Den risiko skal indregnes, hvis man overvejer at sælge den lokale klub til udlandet, og hvor ville det dog være lækkert at høre nogen i fodboldverdenen tage den diskussion i stedet for, at der er så musestille.