– Jeg er helt ærligt bekymret for FC København

Føltes som en hån

Jeg ved ikke, om det er, fordi spillerne tænker, at den er sikker, fordi man er vel Champions League-spiller.

Det er ikke foreneligt med at være spiller i FCK.

Men især nederlaget til Brøndby er utilgiveligt. For vi snakker altså om et derby. Den største kamp i dansk fodbold. Den kamp, hvor spillerne skal gå ud med fuld krudt i røven og vinde hver eneste duel.

I stedet lignede vi en flok, der ikke gad det. Og som fan føles det som en hån.

Det er vanvittigt at se et hold, der kan levere en disciplineret, heroisk indsats mod Bayer Leverkusen i Europa – men som hjemme i Danmark ikke engang kan finde motivationen til at spille mod vores største rivaler.

Grøntsager før is

Neestrup sagde selv i Kvart i Bold efter Silkeborg-kampen, at nogle spillere ikke spillede på 100 procent.

Det er en hård kritik af spillerne – men også af trænerstaben. For vi taler altså ikke om et ungdomshold, der skal lære at vinde kampe. Vi taler om erfarne spillere, hvor forsvarskæden alene har spillet hundredvis af minutter sammen.

Så hvad er undskyldningen? Hvorfor er der ikke nogen, der kan sættes sig op til kampen?

Da jeg var barn, fik jeg at vide, at hvis jeg ville kværne en is, så krævede det altså også, at jeg spiste mine grøntsager først.

Og selvom det er logik for burhøns, så har FCK-spillerne tilsyneladende glemt det.

Den arrogante måde, vi spiller Superliga-kampe på, svarer til at forvente, at desserten bliver serveret uanset hvad.

Men spoiler alert: Vi kommer ikke til at spille Champions League næste år, hvis ikke spillerne lærer at spise grøntsagerne. Først hårdt arbejde i Superligaen – så de magiske aftener i Europa.

Jeg gider ikke høre flere undskyldninger.

Jeg gider ikke se flere ligegyldige indsatser mod hold, vi burde køre over.

For undskyldningen er ikke det vigtigste – det er løsningen.