Vred Stig Tøfting: Hold nu kæft og spil fodbold

JA, SÅ ER CIRKUSHESTEN sgu’ en tur tilbage i manegen. Efter 13 år som kommentator på Ekstra Bladet, hvor jeg stoppede i sommer, så har jeg slået pjalterne sammen med Tipsbladets chefredaktør Allan Olsen til denne gæsteklumme.

For jeg må jo ærligt erkende, at det er ved at boble over, når jeg hverken kan tænde mit tv eller gå på nettet uden at blive mødt af en uendelig snak om regnbuefarver, anfører-armbind og migrantarbejdere.

Jeg bliver træt helt ind i knoglerne, når jeg kan se Kasper Hjulmand klynke over, hvor svært det er at være i, at han selvfølgelig ikke er enig i Qatars syn på menneskerettigheder og bla, bla, bla…

Altså hold nu kæft – og spil fodbold!

^{Stig Tøfting er gæste-kommentator her på Tipsbladet.}  

JA, JEG VED GODT, at nu falder alle de politisk korrekte over mig – og måske får jeg en ordentlig tur af Jan Jensen, der har beskæftiget sig med Qatar i over 10 år, i Ekstra Bladet, men det rager mig.

Jeg er da heller ikke hverken blind eller døv, og jeg har hele tiden været af den krystalklare holdning, at måden Qatar fik VM på var en kæmpe skandale – og selvfølgelig går jeg ind for lige rettigheder uanset hudfarve eller seksualitet. Og selvfølgelig skal forholdene for de mennesker, der bygger stadions være i orden.

Men når al snakken alligevel pisser mig af, så er det fordi, at der ikke er noget som helst, der bør kommer bag på folk.

DET ER JO ingen hemmelighed, at Qatar har et forkvaklet syn på menneskerettigheder, valg af seksualitet og demokrati, men hvis man ikke bliver hjemme i protest, så må man deltage på de vilkår, der nu engang er.

Tag snakken om anførerbindet med ‘One Love’-budskabet. Ja, det kan virke latterligt, at FIFA ikke godtager det, når nu det kan bruges i Nations League, men i den tid jeg har spillet VM og EM, der har hverken FIFA eller UEFA accepteret reklamer eller politiske budskaber under slutrunder.

Det kan jo stikke af i alle mulige retninger, hvis man åbnede op for det.

Igen: Der er ikke noget nyt. Reglerne er som de er, og problemt er, at nu skal ikke mindst Simon Kjær bruge en masse tid og ressourcer på den sag og ikke det han er taget til Qatar for, nemlig at spille fodbold.

Måske Tyskland også skulle have brugt mere tid på spillet end at holde sig for munden…

HVORFOR ER DET så endt der, hvor Kasper Hjulmand og spillere hele tiden skal forholde sig til den – primært europæske – kritik af FIFA og værtslandet Qatar? Ja, formentlig fordi toppen i DBU har været alt for dårlige til at få skabt klarhed og at skære igennem med en holding om, at vi spiller fodbold.

Det prøver DBU så nu, men alt, alt for sent.

Opdelingen bør ellers været meget klar. DBU-formand Jesper Møller og DBU-direktørene Jacob Jensen og Peter Møller taler politik – spillerne og Hjulmand taler fodbold. Hvor svært kan det være!

Men billedet er blevet mudret fordi Jesper Møller har leget struds – og Kasper Hjulmand har gerne ville lufte sine fine og korrekte holdninger, men har alligevel fået trådt LGBT+ over stilletterne fordi han og DBU ikke stod fast på ‘One Love’-arm bindet.

JEG KAN HELLER  ikke lade være med at tænke på, hvem der er kritiske overfor slutrunden i Qatar? Rigtigt, mange lande fra den nordlige del af Europa har ytret sig kritisk – og i Danmark er det gået helt over gevind. Her er jeg på linje med Peter Møller.

Hverken i Afrika, Mellemøsten, Asien, Nord- og Sydamerika er der mange kritiske stemmer, men alligevel skal vi i Danmark give en lektion i, hvordan de rigtige holdninger skal være.

Og er det virkelig sådan, at vi i Danmark kun kan støtte et VM eller andre store begivenheder, hvis synet på menneskerettigheder og demokrati flugter fuldstændig med vores eget?

Jamen, så kan det jo nærmest kun holdes i Skandinavien.

Så ja, jeg synes meget af kritikken har et skær af hykleri over sig, og hvorfor skal fodbolden have så mange tæsk for at placere en slutrunde i Qatar?

Man kan afholde både håndbold – og cykel-VM uden ret mange rynker på næsen, man kan spille golf, tennis og køre Formel 1 de samme steder og man klapper bare i hænderne.

Og kæmpe store danske virksomheder er til stede i Qatar året rundt, Danmark handler med Qatar. Derfor er meget af kritikken dobbeltmoralsk – og der er sgu’ da langt større problemer ude i verden tænker jeg.

Eksempelvis har vi en krig lige rundt om hjørnet, og store dele af verdens befolkning tænker som det første, når de vågner om morgen, hvordan skal jeg få noget at spise.

Jeg ved udmærket, at fodbold er verdens største og mest populære sport og kulturelle samlingspunkt, og derfor tiltrækker sig mere opmærksomhed end alle andre sportsgrene.

Men jeg håber pointen er feset ind: Jeg gider ikke høre mere fra Kasper Hjulmand og spillerne om Qatar, regnbuefarver og FIFA. Brug nu kræfterne på det, der er hovedopgaven, nemlig at repræsentere Danmark bedst muligt på banen.

VAR AL DEN ståhej måske også medvirkende til, at Danmark virkede tynget og kuet i åbningskampen mod Tunesien. Hvor var gejsten og viljen til at sætte sig igennem i nærkampene, når nu spillet ikke ligefrem var flydende. Og hvor var det taktiske overblik fra Kasper Hjulmand?

Når Kasper Hjulmand så tilmed binder en ekstra mand i forsvaret på grund af treback-kæden, vælger ude-af-form-spillere som Thomas Delaney og Kasper Dolberg, fejlplacerer Christian Eriksen på kanten, jamen så skal det jo blive svært, selvom det blev bedre i anden halvleg.

Frankrig venter nu i en kamp, hvor Danmark skal have point. Her forstår jeg til gengæld godt, hvis Kasper Hjulmand kører videre med tre mand i midterforsvaret.

For med de to raketter på kanterne Frankrig disker op med i Kylian Mbappe og Ousmane Dembélé, der nærmest bryder lydmuren, så skal Danmark kunne double-dække dem. Altså at den yderste midterforsvarer trækker ud og hjælper backen.

OG SÅ ER DER det problem, jeg hele tiden har haft med Danmark. Hvem skal score målene? Dolberg er fuldstændig ude af mål/kamp-form, Andreas Cornelius har endnu ikke scoret i Superligamål og har vel ligget søvnløs over den brændte chance mod Tunesien, Jonas Wind lige kommet tilbage fra længere skade. Er det tilbage til Yussuf Poulsen og Martin Braithwaite?

Jeg ville nok alligevel gå med Cornelius – hvis ellers de har trænet hovedstød fra en halv meter – og så sørge for at udnytte den plads som både Theo Hernández og Benjamin Pavard efterlader på backerne for netop at kunne slå indlæggene ind i feltet.

Nå, det var sjovt at tage en tur mere i manegen – og lad os så få gang i den fodboldfest!