1. divisionsspiller scorede for Iraks OL-hold: Det er helt surrealistisk

Ahmed Hassan optræder til daglig for Næstved BK’s 1. divisionshold, men i sidste uge var han af sted med Iraks OL-landshold og scorede endda. Det betød meget for ham og især hans forældre, der flygtede fra krig i landet, da han var barn.



Næstved BK spillede et flot efterår som oprykker i 1. division og ligger aktuelt på en delt trejdeplads, men stjerner kan man dårligt kalde de spillere, som Ahmed Hassan spiller sammen med til daglig. Det kan man til gengæld godt med nogle af hans holdkammerater på landsholdet.

Den 22-årige offensivspiller var i sidste uge udtaget til Iraks OL-landshold for tredje gang, og selv om der er tale om U23-spillere, er flere af dem berømtheder i hjemlandet. 

– Folk kender ikke så meget til os fra Europa, men de spillere, som spiller i Irak, og som folk kender mere til, bliver ofte stoppet på gaden. De har lidt svært ved at gå udenfor. Selv om det kun er U23-holdet, og det er unge spillere, er der interviews med dem på tv, og de er over det hele, fortæller Ahmed Hassan til tipsbladet.dk.

Han er født i Irak, men kom til Danmark som treårig, så han er vokset op med dansk fodboldkultur. Den adskiller sig væsentligt fra det, han ser, når han gæster sit fødeland.

– De går rigtig meget op i fodbold i Irak, meget mere end i Danmark. Det er både på sociale medier, og når de er ude på stadion. Der er mange flere fans, og selv om de måske ikke ved så meget om fodbold, er de store fans af sporten, og man kan tydeligvis mærke, de er glade for fodbold. Selv da vi spillede i Tyrkiet, havde vi irakiske fans, der kom og støttede os til kampene, siger Hassan.

Der er en gruppe af menneske, der trofast ser alle Iraks U23-holds kampe: Ahmed Hassans familie. Både den del af familien, der bor i Irak, og den del, der kom til Danmark for at undslippe krig og må følge med på liveudsendelser på Facebook.

– Min familie og venner derfra er superstolte og rigtig glade for at se mig der. Når de ser billeder af mig med Iraks landsholdstrøje eller ser, at der er blevet skrevet om mig, er de helt oppe og køre, når de skriver og ringer, siger han.

– Mine forældre bare superglade; det kan man mærke, når man taler med dem. Det fylder noget, og det er helt klart specielt for dem.

Det er det også for Ahmed Hassan selv. Han fik først dansk pas for halvandet år siden, så da han som barn drømte om at komme på landsholdet, var det Iraks. Men han havde aldrig troet, at han ville nå så langt.

Hassan fik sin fodboldopdragelse i HB Køge og spillede i foråret 2018 i for Kristiansted i den tredjebedste række i Sverige. Til marts tager han og Iraks U23-hold hul på kvalifikationen til de asiatiske mesterskaber om et år. De tre bedste hold ved den lejlighed kvalificerer sig til OL i 2020. Irak var med i 2016, og Ahmed Hassan håber, at han også får chancen om halvandet år.

Om ikke kan pladsen på landsholdet gøre ham interessant for klubber i Asien, hvor pengene gerne er noget lidt end i den danske 1. division.

– Det føler jeg allerede nu. Der var nogle irakiske klubber, der prøvede at henvende sig, da jeg skulle skrive under med Næstved. Men det er ikke aktuelt for mig at flytte derned nu. Det er for tidligt, siger han.

– Jeg vil gerne fortsætte i Danmark og spille her i mange år, for jeg er glad for at bo og spille her. Men det er helt klart et godt udstillingsvindue. Især de arabiske lande holder meget øje med landshold, og så er det et plus at være uddannet fra europæiske klubber.

Tipsbladet.dk skrev i efteråret en serie artikler om spillere med dobbelt statsborgerskab, som havde valgt at stille op for det ene landshold. Læs nærmere her.





LIVE

VM-LIVE: Argentina kan skifte ALLE 11

De er enige med Mathias Jensen

Delaney: ‘Han har niveauet til FC København’

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Vildt! Everton-stopper kan ende i Superligaen

FC København-stjerner ikke klar til sæsonstart

VM-spiller får fem karantænedage

Chokskifte på vej?



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Så mange millioner kræver Sønderjyske for profil

Hvor er han? ‘En kæmpe fejl af Tuchel!’

Forbereder bud på 970 mio.

Afsløring: FC København sælger Theo Sander



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Færdig i Real Madrid – han kan skifte helt gratis

Kryptisk: Er det der, de kender hinanden fra?

FC Barcelona køber VM-angriber

SL-profil til Brøndby? Her er Nørgaards svar

‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Skotland – Brasilien

Afsløring: OB-profil tæt på sensationsklub

Kommende Brøndby-spiller overgår kæmpestjerne

Nørgaard sætter ord på Brøndbys angrebshierarki

Thomas Nørgaard: Han skal væk fra Brøndby

Tjekkiet – Mexico

Åbner op for sommertransfer

Marokko – Haiti

Afsløring: FCN giver Lind fire år i rekordkøb

Afsløring: Jonathan Fischer skal sælges

Ny bejler til dansk guldfugl

Ekspert: Der venter et stort stykke arbejde i FCK



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Et skridt tættere Englands største stadion

Ny FCK-boss præsenteret – her er hans reaktion