Rekordtransfer i dansk klub: ‘En suveræn historie’

I Kolding IF både glæder og ærgrer man sig over transferen.



Sami Jalal har gjort kometkarriere de seneste år. 

For to sæsoner siden spillede han således 2. divisionsfodbold i FA 2000, hvor Kolding IF så samlede kantspilleren op. Og ovenpå en flot sæson i det jyske er Sami Jalal denne sommer blevet solgt videre til Viborg FF, som ifølge Tipsbladets oplysninger har betalt seks millioner kroner. 

En transfer, der gør U20-landsholdsspilleren til Koldings dyreste salg nogensinde

Og i klubben glæder man sig over transferen, men man ærgrer sig også over at sige farvel til Sami Jalal. Det siger Niklas Nürnberg, fodboldchef i Kolding IF, til Tipsbladet. 

– Først og fremmest er det altid ærgerligt at sige farvel til en super dygtig spiller og rigtig god fyr. Sekundært har det været et rigtig, rigtig flot salg for klubben, som også er med til at give nogle muligheder for at udfylde nogle andre huller på holdet. Vi ser ikke det her salg som noget, der vil svække holdet ud af transfervinduet – vi ser det som en mulighed for at styrke holdet. 

– Så er det selvfølgelig en helt suveræn historie, at vi så hurtigt har kunnet rykke en spiller til det niveau og gøre ham til sådan et salg. Det er en kæmpestor ros til trænerne og hele miljøet i forhold til de ressourcer, der bliver lagt i den individuelle spillers udvikling. Det er noget, hvor jeg tror, at vi stikker ud, og hvor vi gør en kæmpe indsats, siger Niklas Nürnberg.

Foto: Viborg FF

Hvad betyder det at kunne fremvise sådan en case til andre unge spillere? 

– Meget, tænker jeg da. Vi kæmper stadig lidt med, at Kolding ikke er nogen fodboldmæssig stormagt i Danmark historisk, så det vil sige, at vi skal finde nogle andre måder at gøre os lidt lækre på i konkurrencen med andre klubber, og der taler det helt sikkert op. Folk kan se, at det er en klub, der forbedrer sig for hver sæson og bygger nye faciliteter. Alt det skubber på en positiv fortælling.

– Og de der historier, hvor man kan løfte en spiller fra 2. division eller lignende til Superligaen, som vi nu har gjort syv gange inden for de seneste to år, hjælper da alvorligt med at overtale spillere til at komme hertil. 

Forventer ikke flere salg, men…

Foruden Sami Jalal har der denne sommer også været interesse for Albert Nørager, som var i Sønderjyskes søgelys ifølge Tipsbladets oplysninger. 

Foto: Kolding IF

Men mens Niklas Nürnberg gerne se Kolding IF hente op mod fire spillere mere, forventer han ikke, at der kommer stor aktivitet den anden vej. 

– Jeg vil ikke sige, at vi forventer mere aktivitet, men det kan selvfølgelig ske. I udgangspunktet er der ikke nogen, der skal videre. Vi budgetterer ikke med at sælge nogle. Højst er der måske nogle i udkanten af truppen, der skal finde noget lidt mere meningsfyldt for dem. 

– Selvfølglig kan der komme tilbud, som er så gode for klub og spillere, at vi kigger på det, men igen: Hvis vi sælger, skal vi få økonomiske muligheder, der gør, at vi kan stå styrket efter vinduet, siger han. 

Også cheftræner Albert Rudé er stadig at finde i Kolding, efter at han ifølge Bold afviste tilnærmelser fra Viborg FF tidligere på sommeren. 

– Jeg er da sikker på, at der i en eller anden grad har været interesse for ham, for han er super dygtig. Men det, vi gav hinanden håndslag på i vinter, var, at det her er et langsigtet projekt. Det søgte han efter som træner, efter at have haft mange korte projekter. Her kan han bygge noget op tålmodigt, og det skal hverken for gode eller dårlige resultater ændre på. Vi er afklarede om, at vi er sammen på et længere perspektiv, lyder det fra fodboldchefen. 

Og det tyder på at være godt for den jyske klub. Kolding IF er efter fire spillerunder i 1. division nummer et med ni point ud af 12 mulige. 







LIVE

Superliga-LIVE: FCM-stjerner ude med skade

Lund: ‘Siger noget om niveauet i Superligaen’

– Alle taler om Valdemar Byskov

Dansker hyldes for pragtpræstation mod Bayern

Bruun: ‘Ser dem slet ikke vinde mesterskabet’

Afslører: Disse Superliga-spillere kigger jeg på

Verdens ældste klubber: Fra Sheffield til Wrexham



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Frederik Birk scorer nyt job

Afsløring: Ajax henter dansk scout

Ekspert afviser vild Brøndby-konspirationsteori

Transferfest i Farum: Det er voldsomt!

Hoverede foran Sydsiden? BIF-profil målløs



LIVE

Transfer-LIVE: Henter talent i Liverpool

Er han Infantinos afløser? ‘Et godt bud’

Hylder Superliga-træner: ‘De kunne ikke score mål’

Schmeichel: ‘De vinder Premier League’

Det er simpelthen ikke godt nok til Superligaen!

Viaplay hæver priserne igen

Ekspert: ‘Dét bekymrer mig, FCK!’

Afslører: Sagde nej til trænerjob denne sommer

Maher Carrizo trækker overskrifter i udlandet



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Legendesøn: Målmand scorer to mål i samme kamp

Vildt, AGF! – Er det årets transfer i Superligaen?

Transfervurdering: Det er jo vanvid

‘NK’ afslører sms fra Mourinho: ‘Hvad foregår der’

Froholdt deler nyt efter skrækskade

FCK-stjerne på vej væk?

FCK indgår ny aftale med stortalent

Hoverende franskmand straffes med karantæne

Det er vanvittigt fedt for Superligaen

‘AC’ trækker overskrifter efter droppet transfer

Gigantiske problemer: ‘Hver evig eneste gang’