SIF-boss forklarer hemmeligheden bag talentsucces

Da Barack Obama var præsident i USA, havde han et udtryk, han brugte, når han skulle rose små lande som Danmark. ”Punching above its weight,” lød det.

Udtrykket kan oversættes til, at man kæmper med i en højere vægtklasse, end man egentlig burde. Det var et udtryk, som lande som Danmark var stolte over at få hæftet på sig.

I Silkeborg IF kan de også roligt bruge udtrykket med stolthed om deres talentudvikling. For klubben har udviklet spillere, der er blandt de bedste i landet.

Tipsbladet er i gang med en serie om talentudvikling i dansk fodbold, og derfor har vi sat et hold af tidligere ungdomsspillere i 14 forskellige klubber – klik her og læs begrundelsen for holdet samt kriterierne for udvælgelsen af Silkeborg IF’s hold.

Silkeborg IF var i mange år ikke en faktor i dansk fodbold, og pludselig i 90’erne blev Søhøjlandets helte en stor spiller i Superligaen. Et dansk mesterskab i 1994, en andenplads i 1998 og en tredjeplads i 2001, hvor SIF samtidig også vandt pokalfinalen.

Dengang var SIF også en dygtig talentudviklende klub med fodboldcollege på Søholt. Martin Laursen, Thomas Røll Larsen, Bora Zivkovic, Henrik ”Tømrer” Pedersen og mange flere kom ud af SIF i løbet af de år, men faldet fra toppen af dansk fodbold ramte det midtjyske, og da man blev lidt et elevatorhold i Superligaen, var det heller ikke de bedste af de bedste, der blev udviklet i SIF.

Så da Jesper Stüker i 2007 satte sig i sædet som akademichef i Silkeborg IF, blev der arbejdet målrettet mod at udvikle dygtige spillere til førsteholdet. Spillere, der skulle kunne sælges videre, og her 12-13 år siden søsættelsen af projektet har midtjyderne blod på tanden.

– Startskuddet for vores struktur ligger tilbage i 2008, hvor vi fik lavet nogle aftaler i forhold til vores samarbejdsklubber i kommunen samt Gl. Rye og Ry. En af vores ulemper er, at vi er lille. Vi har et lille rekrutteringsgrundlag.

– Vi har cirka 100.000 indbyggere at rekruttere fra, hvor der er nogle, der har fem eller seks gange så mange. Men vores fordel er, at geografien gør, at vi kan samle alle de her spillere fra vores U14-hold i en 7. klasse på en idrætslinje på en folkeskole, mens de bor hjemme ved deres mor og far, og det giver nogle gode rammer i forhold til at give god træning og god spilleruddannelse.

– Og så tænker vi helhed ind i det. Det lyder måske lidt fortærsket, men vi synes, vi gør det. Det med skole og personlig udvikling, det hele menneske. Det er det, der har virket for os. Første årgang på det forløb var Jens Martin Gammelby og Nicolai Flø og andre, og så kommer 96’erne med Robert Skov, Asger Sørensen og Gustav Dahl og så videre. Det er helt klart det, der har gjort forskellen i forhold til det output, der jo først kommer seks-syv år senere, siger Jesper Stüker, der i dag er sportschef hos Silkeborg IF.

Sportschef Jesper Stüker her med målmand Oscar Hedvall. Foto: Silkeborg IF

Tid og plads til talenterne
Silkeborg IF har løbende opjusteret arbejdet med talenter, og nu investeres der en del midler i at udvikle unge spillere.

Derfor er Silkeborgs drømmehold også med A-landsholdsspillere som Robert Skov og Kasper Dolberg, mens U21-landsholdsspillerne Frederik Alves Ibsen, Rasmus Carstensen, Magnus Mattsson og Mads Emil Madsen også er med. På kanten er 18-årige Ajax-spiller Eskild Munk Dall, og det er i det hele taget et ungt drømmehold, midtjyderne kan fremvise.

Og det fortæller også historien om en klub, der har fået meget ud af lidt. En klub, der leger med i en højere vægtklasse og har vist, at den kan finde ud af at udvikle spillere.

Så hvad er det, de er så gode til i SIF?

– I forhold til en klub af vores størrelse har vi en forholdsvis stor investering i vores talentsektor, og derfor skal der også komme noget ud af det. Dels spillere til førsteholdet, og så har vi også overrasket os selv i forhold til, hvad det har kunnet resultere i af store transfers de sidste tre år. Det er blevet helt vildt vigtigt, siger Stüker om millionsalg af Dolberg, Skov, Gammelby, Alves Ibsen, Mads Emil Madsen, Sammy Skytte og Eskild Munk Dall.

– Det handler også om at udvikle sig og følge med, og konkurrencen er hård. En af vores styrker er vores miljø, og når man tænker over, hvad der kommer ud af det, så overproducerer vi jo fodboldspillere, hvis man sammenligner med nogle langt større klubber.

– Med den logik, der nogle gange er, kan man jo lade sig tiltrække som spiller af, at andre klubber spiller om at blive danske mestre i U17 og U19 og er med i Youth League, og der kan jeg så sige ”ja ja, men hvordan kommer du på førsteholdet i den klub?”

– Og det er dér, en større del af de danske talenter bliver bremset og stoppet, og nogle kommer aldrig videre. Fordi vi er lidt mindre, har vi pladsen til spillerne, og det gør altså ikke noget, at det lige nu er på et lidt lavere niveau end i FCK og FC Midtjylland. Det er nemmere at komme ind i en prioriteret strategi som ung spiller og få sit gennembrud hos os, siger Jesper Stüker.

De gamle holdkammerater Kasper Dolberg og Robert Skov spiller nu i henholdsvis Frankrig og Tyskland, men på landsholdet spiller de sammen. Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Fremtiden er lys
Kasper Dolberg og Eskild Munk Dall var så store talenter, at der allerede var indgået aftaler om salg, inden de fik debut for Silkeborg IF. Dolberg nåede tre kampe, inden han rykkede til Ajax, mens Munk Dall aldrig fik førsteholdsdebut. Jesper Stüker er dog ikke i tvil om, at Munk Dall allerede havde fået debut og spillede på førsteholdet i SIF, hvis han stadig var i klubben.

Omvendt forholder det sig for Robert Skov og Mads Emil Madsen, der begge spiller på pæne adresser i udlandet: De slog igennem i SIF og blev solgt. Skov var forbi FCK, inden han kom til Hoffenheim. Og så er der en spiller som Frederik Alves Ibsen, der ved lidt af et tilfælde endte i Silkeborg IF.

Og hvordan drager man så konklusioner ud fra alle de forskellige karriereveje?

– Vi har fundet ud af, at potentialet i vores spillere er lige så stort, selv om vi har mødt AGF i U13 og tabt 5-0. Efterhånden som tiden går, og de er i et godt træningsmiljø, og de får god stimulering, så udligner de ting sig, og så kan der sagtens være nogle af dem, man ikke så som vildt dominerende som U13, som går hen og bliver rigtigt gode på et senere tidspunkt.

– Og så er vi er lykkedes med at få det bedste ud af den enkelte spiller. Vi har en spillestil, der er ret udpræget, og så er vi gode til hurtigt at finde ud af, Robert (Skov) skal i spil i forhold til sine spidskompetencer, og det samme med Sammy Skytte. Han skal nok være 6’er eller 8’er på en anden måde, end man normalt vil sige, man skal spille pladserne. Vi er ikke bare en klub, der kan vælge og vrage i forhold til den helt perfekte profil, så vi være lidt fleksible og prøver at få det sat ind i en kontekst, siger Jesper Stüker, der lige har lavet et stort millionsalg af Alves Ibsen og måske allerede til sommer kigger ind i de næste med Magnus Mattsson og Rasmus Carstensen:

– Vi er godt rustet. Nogle vil gerne have svar på, hvem der det næste store talent. Og det er lidt svært at sige, men jeg kan se, at vi på årgang 2002 har fem spillere, som lige nu er i en transition og træner jævnligt med førsteholdet. Flere af dem – Frederik (Carstensen), Alexander Lind, Anders Dahl, Nicklas Holm og Oscar Fuglsang har alle fået deres førsteholdsdebut. Nogle godt nok på grund af noget corona, men de har været inde og spille.

– Hvem der lige kommer ind og shiner, kan være svært at sige lige nu, men Rasmus Carstensen er et godt eksempel for os. Han startede sin seniorkarriere med en trainee-kontrakt for at se, om det også kunne fungere, og han er en af vores hotteste spillere lige nu. Der er spillere, der først sent bryder igennem, og så handlede det også om, at Svenn Crone lige skulle have et rødt kort og to dages karantæne, før Carstensen kunne få chancen.

– Vi har en ny generation af spillere, der står på spring til at blive de næste.

Og så længe Silkeborg kan blive ved med at udvikle spillere til både eget førstehold og spillere til udenlandske klubber, fortsætter klubben med at ”punch above its weight” – i hvert fald er der Superliga-klubber, der må og skal være misundelige over det, SIF har formået at udvikle de senere år.