Harry Kane debuterede i Bayern-mareridt

Harry Kane fik debut for Bayern München, der tabte den tyske Super Cup med 0-3 til Leipzig efter hattrick af Dani Olmo.



Lørdag formiddag blev engelske Harry Kane officielt præsenteret som ny Bayern München-spiller. Nærmest præcist et halvt døgn senere fik han debut for den tyske gigant.

Kane skifter angiveligt fra Tottenham til Bayern i håbet om at vinde trofæer, men selv om der lørdag aften var en pokal på spil, var Bayern ikke i nærheden af at få fingrene på den.

Hjemme på Allianz Arena tabte Bayern således med hele 0-3 til RB Leipzig og Yussuf Poulsen i den tyske Super Cup – kampen mellem sidste sæsons mester og pokalvinder.

Kane blev dog ikke hovedpersonen. Derimod spillede Leipzigs Dani Olmo en hovedrolle med et hattrick. Ganske paradoksalt scorede spanieren blot to mål i hele den forgangne bundesligasæson.

Leipzig chokstartede med mål allerede efter et par minutters spil. Efter et frispark dumpede bolden ned foran spanske Dani Olmo, der sendte bolden fladt i mål til 1-0.

Bayern dominerede herfra markant i jagten på udligningen og havde flere gode muligheder. Blandt andet den franske teenageangriber Mathys Tel var tæt på med godt skud.

Men det var Olmos halvleg.

I det 45. minut hængte han to Bayern-forsvarere til tørre med en genial vending i feltet, og i næste moment prikkede han bolden mellem benene på keeper Sven Ulreich til 2-0-føring.

Fra anden halvlegs begyndelse intensiverede Bayern presset og belejrede Leipzig-feltet. Blandt andet Leroy Sané havde et par gode muligheder.

Men bolden ville ikke ind, og så der var ingen vej udenom: Kane måtte på banen. Det skete efter 63 minutters spil, hvor også Yussuf Poulsen kom ind for Leipzig.

Men Kane fik ikke meget ud af det. I stedet fuldendte Olmo sit hattrick fra straffesparkspletten, efter at Bayerns Noussair Mazraoui havde haft hånd på bolden i feltet.

Leipzig havde endda kontrachancer til at score yderligere. Også Bayern fortsatte med at producere chancer, men det var bare ikke mesterholdets aften.

Bayern får på fredag chancen for at revanchere sig, når holdet skyder Bundesligaen i gang med udekampen mod Werder Bremen.

/ritzau/







Optakt til mandagens Superliga-match mellem FC Midtjylland og Viborg LIVE

TransferLIVE: FCM henter spiller i Dortmund

De vil ansætte Guardiola som landstræner

Bekræfter jagt på FCK-stjerne

TV 2-kommentator: Har aldrig prøvet lignende

Hjemvendt dansk profil: ‘Drømmen er AGF’

Afslører på TV 2: Ville hente VM-stjerne til FCM



LIVE

VM-LIVE: Vil de ændre VM igen?

Peter Crouch i kødet på Schmeichel efter kritik

Nørgaard om Brøndby-stortalent: ‘Ubehagelig’

Hylder FC København og Brøndby

Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl

Jess Thorup på vej til denne klub

FC København i intense transferforhandlinger



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Brøndby-profil på vej væk? ‘Kan gå begge veje’

Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?

Mysteriet Bardghji – har et hav af tilbud

Zorniger var sur – Ejdum reagerede prompte

Patrick Olsen: Derfor forlader jeg AC Horsens



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

‘Kæmpe cadeau til AGF’

Afsløring: FC Midtjylland køber Kjell Wätjen

Jacob Ambæk rygtet væk – nu reagerer BIF-boss

FCK-spiller har revet skulderen af led

AC Milan vil hente Man Utd-profil

Diego Forlán afløser Bielsa som Uruguays træner

Mathias Zanka i svime: På et helt andet niveau

FCK enig med danskerklub om Elias Achouri

Nørgaard fremlægger sin Vallys-plan

Maxsø til Brøndby? Nu reagerer Nørgaard



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Sur Zorniger med opsang til Ejdum

FCM-flop i chokskifte

Jubler over transfer: Tak, Brøndby!

Historisk transfer – FC København tjener kassen