Da 16-årige Jonathan Asp i dag blev præsenteret som ny spiller i FC Bayern München, blev han også del af en lille, eksklusiv klub.
For der har ikke været mange danskere i den tyske storklub – til gengæld har nogle af de største spillere i dansk fodbold været dernede. Når Jonathan Asp helt til tops, bliver han den tiende danske herrespiller i Bayern Münchens førsteholdstrup
Johnny Hansen
1969-1976 – 164 ligakampe
Den vejlensiske højre back er helt klart den største dansker, der har været i Bayern München. Han spillede på halvfjerdsernes guldalderhold med Franz Beckenbauer og Gerd Müller og var med til at vinde to Europa Cup-finaler, i 1974 og 1976. Han ville givetvis også have spillet finalen i 1975, som Bayern også vandt, hvis han da ikke havde været ude med en blodprop i benet.
Viggo Jensen
1973-1974 – 5 ligakampe
Mange kampe blev det ikke til for den senere så dygtige træner, der dengang var en offensivt orienteret venstre back, men som Morten Bruun i sin bog Kampdag citerer Viggo Jensen for at have sagt:
– Jeg sad heller ikke yderst på bænken.
Jensen tog videre til Fürth og spillede der, til han rejste hjem til Fyn.
Torben Hansen
1974 – 0 kampe
Hansen bombede i begyndelsen af halvfjerdserne en masse mål for Knabstrup og Holbæk, og så blev han købt af Bayern München som et investeringsobjekt. Men han nåede ikke at komme på banen, inden han efter et halvt år tog hjem igen.
– Jette og jeg var blevet gift, og hun ville gerne hjem. Jeg syntes også, at der var lidt kedeligt. Vi sad og kukkelurede i en lejlighed og så masser af fjernsyn. Jeg havde altid spillet fodbold, fordi jeg syntes, at det var sjovt – og der var så langt hjem, at man ikke bare tog en smuttur til Danmark, fortalte Hansen i 20213 til Nordvestnyt.Kjeld Seneca
1975-1977 – 6 ligakampe
Seneca var en dygtig midtbanespiller, som spillede fem A-landskampe og havde stor succes i Sturm Graz i Østrig, hvor han også bor i dag.
Imellem to perioder som spiller i Sturm Graz var han i Bayern München, men han var uheldig med en skade i starten og blev aldrig fast mand. Da han fyldte 70 i 2020, fortalte han Sturm Graz’ website om tiden i Bayern:
– Jeg blev godt modtaget af Bayern-stjernerne, var gode venner med Rummenigge og fejrede nytår privat med Uli Hoeness.

Søren Lerby
1983-1986 – 89 ligakampe
Som spiller passede fighteren Lerby perfekt til Bayern München, og han var med til at vinde to mesterskaber og to pokaltitler. Og så husker man episoden i 1985, da han på én og samme dag spillede VM-kvalifikationskamp for Danmark i Irland og pokalkamp for Bayern.
Lige så godt gik det ikke, da han trænede klubben i 1991/92. Han blev fyret efter fem måneder.
– Min store fejl var, at jeg ikke var klar over, det var et arbejde at være træner. Jeg troede, jeg kunne gøre det uden baggrund og uddannelse, har Lerby fortalt i bogen Drengene Fra Wembley
Lars Lunde
1986-1988 – 30 ligakampe
Angriberen Lars Lunde spillede et par sæsoner i Bayern München. Han blev skiftet ind i Europa Cup-finalen i 1987, men blev aldrig en stjerne.
Alligevel var klubben og specielt boss Uli Hoeness der for ham, da han havde brug for det. I 1988 var Lunde udlejet til FC Aarau, da han kom slemt til skade i et trafikuheld.
– I dag kan jeg takke Uli Hoeness for min økonomiske tryghed. Det er det konkrete. Han så bort fra, at jeg forsikringsmæssigt var skidt stillet i situationen. Derudover var han flink til at give gode råd, men jeg gjorde altid det modsatte. Det skyldtes min natur, min ”store” mund og min ungdommelighed. Det andet er, at han blev min ven. Jeg kan ringe til ham, når jeg vil. Han er altid parat til at lytte og hjælpe, fortalte Lunde Tipsbladet i 2007.Allan Nielsen
1989-1991 – 1 ligakamp
Det blev ikke i Bayern München, at Allan Nielsen fik sit store gennembrud. Han rejste derned på en amatørkontrakt og fik kun seks minutters spilletid i en ligakamp. Men han fik noget andet.
”Jeg kom fra en lille by, en lille klub, en lille alt-muligt i Danmark og rejste til Bayern München. De tre år i klubben gav mig fundamentet, min uddannelse i fodbold, som hjalp mig hele vejen igennem. Jeg rejste tilbage til Danmark efter Bayern München og etablerede mig selv, skabte et navn og fik et par år senere chancen til at tage til Tottenham,” sagde Nielsen i 2021 til den engelske avis Shropshire Star.
Brian Laudrup
1990-1992 – 53 ligakampe
Da Laudrup ankom fra Bayer Uerdingen, var han den dengang dyrest handlede spiller imellem to Bundesliga-klubber, men alligevel blev han kun to sæsoner, inden han skiftede til Fiorentina – hvor han endte med at rykke ud af Serie A i sin første sæson.
– Når man ser tilbage, var det en fejl at tage til Italien. Jeg tror, at Bayern egentlig var den rigtige klub for mig, sagde Laudrup i 1996 til Bild.
Pierre Emile Højbjerg
2012-2016 – 25 ligakampe
Bayern München har ikke for vane at hente danske teenagere, men 10 år før Jonathan Asp rejste et andet stortalent til Bayern München. I 2012 skiftede Pierre Emile Højbjerg, det største danske talent fra årgang 1995, til Bayern, og han gik hele vejen til førsteholdet.
Et egentligt gennembrud skulle midtbanespilleren til Premier League for at få, men som andre danskere før ham fik Højbjerg alligevel meget ud af tiden i Tyskland.
– Jeg lærte meget. Det er sandt. Jeg er stolt over at have været en del af det hold på det tidspunkt i klubbens historie. Jeg kan ikke huske et bedre hold i Bayerns historie end det, vi havde på det tidspunkt, sagde Højbjerg sidste år til Tottenhams hjemmeside.

Fotos: Getty Images
EKSKLUSIVT Afsløring: Brøndby arbejder på aftale med stjerne
TOPNYHED
Pokalmestre: Her er FC Midtjyllands vej i Europa
EKSKLUSIVT
Slagter FCM-profil: ‘Han kan ikke spille fodbold!’
KARAKTERER
Er du gal en spiller – han koster over 100 mio.!
NYHEDER
Nederlag koster dyrt: FC København nedjusterer
NYHEDER
Stjerner gav klar besked til Eriksen
Her kan du se FC København mod FC Midtjylland
LIVE
LIVE: ‘Verdens største frispark!’
NYHEDER
De overvejer Christian Eriksen
NYHEDER
De er favoritter til at hente Kasper Høgh
LIVE: Slutfløjt i Parken
Raser: Det er latterligt!
Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’
TIPSBLADET SPECIAL Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
NYHEDER
Opfordrer danske stjerner: Kom nu hjem!
FCM-profil tordner: ‘En skandale’
Højlund-statistik bekymrer i Napoli
Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
NYHEDER
Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’
TOPNYHED
– Nørgaard vender ikke retur til Brøndby nu
NYHEDER
Profil til Brøndby-ledelse: Skal ske til sommer
NYHEDER
Pokalhelt knækker FC København
NYHEDER
Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg
NYHEDER
– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen
NYHEDER
Bo Svensson åbner op om forbehold ved FCK-job
NYHEDER
Er Slot fyringstruet? ‘Verden er kommet dertil…’
INTERVIEW
Låste sig inde derhjemme: Kunne høres i Esbjerg
NYHEDER
Sker for første gang i 20 år for Real Betis
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’
TOPNYHED
AGF er mestre – her er deres vej i Europa
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
TRANSFER
Manchester United med chokbud på Real-stjerne?
NYHEDER
