Dansker involveret i grimt uheld i storsejr

Jonas Wind var involveret i et grimt uheld i Wolfsburgs 4-0-sejr. Bayern München vandt efter sen scoring.



Wolfsburg og landsholdsspilleren Jonas Wind kom lørdag et stort skridt nærmere overlevelse i Bundesligaen.

På hjemmebane slog holdet Arminia Bielefeld med 4-0 og udbyggede dermed sit forspring til nedrykningsstregen til otte point inden sæsonens sidste fem spillerunder.

Den tidligere OB-back Jacob Barrett Laursen blev skiftet ind for Bielefeld i første halvleg. Han og Bielefeld er som tredjesidst i tabellen fortsat i akut nedrykningsfare.

Jonas Wind var ikke direkte involveret i kampens scoringer, men var alligevel i fokus et par gange.

Han markerede sig for første gang efter 17 minutters spil, da han satte en forsvarspiller af med en god vending og tæskede kuglen på undersiden af overliggeren ved stillingen 1-0.

Og efter en lille halv times spil var Wind involveret i et grimt uheld efter et hjørnespark.

Wind og Bielefelds Cedric Brunner bankede hovederne sammen og røg begge i græsset. Wind var på benene igen og kunne fortsætte efter et par minutters behandling.

Schweiziske Brunner var åbenlyst hårdere medtaget og blev hjulpet fra banen ved hjælp af både en båre og nakkestøtte.

Bielefeld skrev kort efter på Twitter, at Brunner var ved bevidsthed og blev fragtet på hospitalet.

Lukas Nmecha scorede Wolfsburgs to første mål, inden Maximilian Arnold i anden halvleg bidrog med et fremragende frisparksmål og Max Kruse lukkede til slutresultatet.

Andetsteds skuffede Bayern München spillemæssigt mod Augsburg, men førerholdet vandt trods alt 1-0 efter et sent straffesparkmål af Robert Lewandowski.

Bayern har efter sejren ni point ned til sin nærmeste forfølger, Dortmund.

Hverken Frederik Winther eller Mads Pedersen var i truppen for Ausgburg.

Bo Svensson brugte landsmanden Marcus Ingvartsen som sen indskifter, da Mainz ude tabte 2-3 til FC Köln i et midteropgør.

Lørdag aften var den tidligere Brøndby-målmand Frederik Rønnow mellem stængerne, da Union Berlin bankede lokalrivalerne Hertha Berlin med Oliver Christensen på bænken med 4-1 på udebane.

Union Berlin er nummer syv i tabellen, mens Hertha Berlin er næstsidst og i akut nedrykningsfare.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Silkeborg sælger midtbanespiller

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

FC København-farvel rykker nærmere

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Tæt på kæmpetransfer



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Kryptisk transfermelding

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Hård dom over Kvistgaarden

Spændende melding



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Skifter til Rangers

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Usikker på Chido Obi-transfer



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Brasilien – Japan

Storroser 18-årig FCK-spiller

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Zorniger fremhæver transfervindue

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Afslører vilde kontraktdetaljer

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Tyskland – Paraguay

Zlatan Ibrahimovic revser Norge