2. december: Kim Milton Nielsen dømte CL-finale – heldigvis filmede Morientes

Siden Superligaen blev til i 1991, har over 2500 spillere fået spilletid i den bedste danske række, og hver sæson afvikles 250 kampe. Ingen kan huske alt sammen, så hvad er det, der gør, at nogle skiller sig ud i mængden af spillernavne og kampresultater?

Tipsbladet.dk sætter i årets julekalender fokus på enerne og unikummerne i dansk fodbold. Dem, der har slået rekorder – både gode og dårlige; dem, der har præsteret noget, som ingen andre har; de kampe, der aldrig bliver gentaget.

I dag, den 2. december, handler det om Kim Milton Nielsen, der i mange år gik og ventede på at få tildelt en Champions League-finale. Den danske dommer nærmede sig aldersgrænsen, da beskeden endelig kom. Hvis han selv kunne have valgt holdene, havde Milton dog valgt nogle andre end FC Porto og Monaco.

Kun én dansk dommer har nogensinde dømt en Champions League-finale. 

I 2004 udvalgte UEFA således danske Kim Milton Nielsen til at lede Champions League-finalen, der er en af de absolut største årligt tilbagevendende sportsbegivenheder i verden, og hvert år trækker flere hundrede millioner seere.

Og selvom Kim Milton Nielsen to år forinden havde dømt en VM-semifinale og generelt blev regnet for at være blandt verdens bedste dommere, så blev årene ved med at gå, uden at han fik lov til at dømme en Champions League-finale. Og pludselig nærmede den danske dommer sig aldersgrænsen med hastige skridt. 

Med de mange millioner tv-seeres øjne i nakken var Kim Milton Nielsen under hårdt pres for at undgå afgørende fejl i den kæmpestore kamp. Den tidligere topdommer erkender dog, at der var én afgørende episode undervejs, hvor han kom i tvivl. 

– Hele kampen gik næsten efter planen. Den episode, jeg husker bedst, er lige før FC Portos 1-0-mål. I optakten til det mål kan jeg huske, at Monacos Fernando Morientes rigtig gerne ville have haft et frispark på midten af banen. Jeg havde gestikuleret afvisende i situationen, og havde ladet spillet køre videre, siger den tidligere topdommer.

– Da de så scorede lige bagefter, der var det klart, at man tænkte: 'Nu håber jeg fandme, at det er rigtigt!' Hvis der havde været frispark, var der nok kommet lidt uro efter kampen. Men da jeg så den i langsom gengivelse, kunne jeg heldigvis se, at det var komplet skuespil fra Morientes.

Bekymret for aldersgrænsen
Kim Milton Nielsen er stadig den dommer i Europa, der har dømt flest Champions League-kampe. I dag arbejder han i sit eget konsulentfirma, men i 2004 var danskeren en af de mest anerkendte dommere i verden.

Selve beskeden om, at han var udvalgt til at dømme finalen, den fik Kim Milton Nielsen dagen efter, at den anden semifinale var spillet. Han måtte dog holde informationen for sig selv indtil to dage før finalen, hvor dommervalget blev meldt officielt ud.

– Min reaktion var ikke, at jeg var overrasket. For jeg havde nok forventet det. Jeg havde forventet at få en finale i mange år på det tidspunkt. 

– Problemet var bare, at jeg på det tidspunkt var ved at falde for aldersgrænsen, så jeg var efterhånden begyndt at blive ret bekymret. Selvom jeg i mange år var blevet fortalt, at jeg nok skulle få den finale. Men i 2004 vidste jeg, at der kun to var to chancer tilbage, fordi jeg på daværende tidspunkt var 44 år, og aldersgrænsen var 45 år. Og der kunne nå at ske mange ting. Hvad hvis jeg blev forbigået i 2004 og så blev skadet i 2005?

Vigtigt at undgå distraktioner
Selvom der var tale om en finale i verdens største klubturnering, var det 'business as usual', husker Kim Milton Nielsen. 

– Der var overhovedet intet anderledes ved forberedelserne op til kampen i forhold til andre Champions League-kampe. Jo, vi kunne have vores familie med på kampdagen, så de kunne se kampen. Og de kunne bo med os på hotellet, men vi skulle ikke være sammen med dem. Normalt må man må ikke have familien med. Hvis du skal rende rundt og shoppe, eller hvad kvinder nu kan finde på at foreslå, så går det ikke. 

Til finalen på Arena AufSchalke i Gelsenkirchen havde Kim Milton Nielsen landsmænd med sig til at hjælpe med at løse den store opgave. Jens Larsen og Jørgen Jepsen var linjedommere, mens Knud Erik Fisker var fjerdedommer. 

– Vi snakkede om det, vi altid snakkede om før kampen. Min filosofi var, at det var en kamp som alle andre. Det var klart, at der kunne være et kort øjeblik, hvor man tænkte 'shit', nu måtte det ikke gå galt. Men så sagde jeg til mig selv: 'Hvorfor skulle det gå galt nu, hvor jeg har dømt over halvtreds Champions League-kampe?' Min tilgang var: 'Glem mig. Det er ikke mig, finalen bliver spillet for. Det er spillerne, der er de vigtige.'

Kunne godt have ønsket sig større hold
Ved Morientes-episoden var det op til Kim Milton Nielsen selv at træffe en beslutning på et splitsekund.

– Vi havde ikke nogen i ørerne dengang. Og det var fint. Jeg tror ikke, at det der med at have en assistent i øret altid er en fordel. Nogen gange tror jeg, at det forvirrer mere, end det gavner. Men vi fik god kritik efter kampen, og det var det vigtigste, lyder det fra den tidligere dommer, der kan huske, at José Mourinho kom hen med sine børn og sagde tak for kampen efter slutfløjtet.

Kim Milton Nielsen ser selvsagt Champions League-finalen i 2004 som én af de vigtigste kampe i sin dommerkarriere. Men der var dog én ting ved finalen, som han godt kunne have ønsket sig lidt anderledes.

– Det er svært at rangere tingene. Min ønskefinale, der vil jeg sige, at det nok ikke havde været Monaco-FC Porto. Det trækker lidt ned, men en finale er stadig en finale. Normalt vil man forvente, at det er de helt store hold, der når finalen.

– VM-kampen mellem England og Argentina rangerer også højt. Den blev der i hvert fald talt meget om bagefter, fordi det var to store nationer, og fordi jeg viste David Beckham ud. VM-semifinalen i 2002 var selvfølgelig også stort. Normalt er en kamp mellem Brasilien og Tyrkiet ikke super stort, men det var et VM, hvor de store nationer faldt fra. Og på daværende tidspunkt var der blevet afholdt 17 VM-slutrunder, så jeg var trods alt én af 34 dommere i verdenshistorien, der havde dømt en VM-semifinale.

Dette er den anden låge i Tipsbladet.dk's julekalender i december. Læs med i morgen, hvor vi åbner låge nummer tre. Du kan klikke her og se alle de tidligere fortællinger fra årets julekalender.