Barcelona slagter grækere

Olympiakos viste tænder mod Barcelona, men spanierne kørte udeholdet midt over i slutfasen i 6-1-sejren.



Først sent fik Barcelona-profilerne udfoldet sig, men det gjorde de så også med bravur, da Olympiakos blev nedlagt med hele 6-1 i Champions Leagues tredje spillerunde.

Olympiakos gik offensivt til værks og fik længe skabt en relativt ligeværdig kamp på den ellers vanskelige mission i Barcelona.

Udfaldet endte dog alligevel som en græsk fodboldtragedie.

Grækerne reducerede til 1-2 og havde momentum, men et rødt kort kostede dyrt. I slutfasen kørte Barcelona de græske gæster over, og Fermin Lopez indtog en hovedrolle med et hattrick.

Med de tre sikre point er Barcelona med i toppen af Champions Leagues ligafase med to sejre efter tre kampe. Olympiakos er i bunden og har endnu den første sejr til gode.

De græske gæster forsøgte tidligt at presse Barcelona højt, men det blev straffet prompte efter bare seks minutter.

Barcelonas offensive esser satte turbo på, og efter et par fikse driblinger af kometen Lamine Yamal kunne Fermin Lopez nemt sparke føringsmålet ind fra en position det lille felt.

Målet fik ikke Olympiakos til at miste pusten. Tværtimod var grækerne flere gange tæt på en fortjent udligning, men kort før pausefløjtet var Fermin Lopez atter på pletten.

Barcelona erobrede bolden højt på banen, hvorefter den 17-årige Champions League-debutant Dro Fernandez lagde bolden til rette for Fermin Lopez, der sikkert satte 2-0-målet i netmaskerne.

Grækerne fortsatte de optimistiske takter og skabte fornyet spænding i opgøret, da Ayoub El Kaabi omsatte et straffespark til en reducering fem minutter efter pausen.

Jagten på et comeback led dog et gevaldigt knæk få minutter senere, da Olympiakos’ Santiago Hezze fik sit gule kort nummer to.

Udvisningen sendte det fulde momentum over i Barcelonas hænder, og det kastede et straffespark af sig med 20 minutter tilbage.

Lamine Yamal lagde køligt 3-1-føringen i nettet fra ellevemeterpletten. Kort efter fik Marcus Rashford oceaner af tid med bolden langt inde i feltet, og englænderen sparkede fra stående en hård inderside i kassen.

Den tidligere FCK-spiller Roony Bardghji kom også på banen, og svenskeren kom hurtigt i oplæggerens rolle. Han fandt en fri Fermin Lopez i feltet, og så var Lopez’ hattrick en realitet.

Nedsablingen fortsatte, da Marcus Rashford ti minutter før slutfløjt elegant lagde 6-1-målet ind med en flad afslutning mellem benene på Olympiakos-defensiven.

/ritzau/





Odds og spilforslag til Oviedo - Real Madrid LIVE

TransferLIVE: Stjerne klarer Chelsea-lægetjek

Ny FCK-juvel? ‘Han excellerer på de områder’

Uventet dansk mester? ‘Kan løbe med det hele’

AGF får drømmelodtrækning i Champions League

Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold

Slagter FCK: ‘Ringere end nogensinde’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Dansk duo trækker overskrifter i Italien

Kryptisk besked til Mileta Rajovic

Afsløring: AC Horsens scorer stort millionbeløb

Afsløring: FCK trækker sig efter afviste bud

Raser inden FCM-brag: ‘Uacceptabelt!’

Afsløring: Bombe – Junker i Superliga-skifte



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

God Europa League-lodtrækning til FC Midtjylland

Her er VM-turneringens hold

Møde i Barcelona – vil have Guardiola som træner

Kæmpe talent rygtes til Superligaen

Ny storklub overvejer Pierre-Emile Højbjerg



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Viborg FF – OB

Sønderjyske – FC Midtjylland

Transfer på vej: Fraværende til FCK-træning

Søgte råd hos tidligere FCK-stjerner

Brøndby-profil kan skifte for 0 kroner

“Erstatningen for Vallys bliver en udlænding”

Svensson giver status på Huescas

Fodboldlegenden Kevin Keegan er død

Peter og Kasper Schmeichel stikker til England

Brøndby skifter spor: Aldrig et sundhedstegn



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Klar for FC København

Vild genfødsel? Jesper Lindstrøm hyldes

Skandaløse scener: Han er en skændsel!

Fin lodtrækning for FCK