Bellingham blev Rønnows overmand i overtiden

Frederik Rønnow stod en fin kamp, da Union Berlin var meget tæt på et point mod et uskarpt Real Madrid-hold.



Real Madrid pustede og pustede, og til allersidst væltede holdets nye stjerne Jude Bellingham Union Berlins hus.

På udebane mod turneringens mest vindende og erfarne klub var Frederik Rønnow og Union Berlin onsdag meget tæt på 0-0 i sin Champions League-debut.

Men i overtiden fik den unge englænder Jude Bellingham prikket bolden over stregen og blev igen matchvinder for storklubben i en smal sejr.

Rønnow markerede sig med en håndfuld gode redninger, men det hører også med til historien, at værterne havde en særdeles uskarp dag.

Angriberen Joselu afsluttede eksempelvis 11 gange, men fik ikke scoret, og det vil uden tvivl få snakken om manglen på en spidsangriber fra allerhøjeste hylde til at blusse op.

Real Madrid har således ikke fundet den rette løsning efter sommerens farvel til Karim Benzema, og det var tydeligt onsdag aften på Santiago Bernabeu.

Union Berlin forhindrede ikke Real Madrid i at dominere spillet og producere chancer i første halvleg, men tyskerne formåede til gengæld meget dygtigt at begrænse skaderne.

Real fik ikke plads og tid til at spille sine chancer store, og ud over et par fornuftige hovedstødsmuligheder til angriberen Joselu i indledningen var hjemmeholdet sjældent farligt.

Det ændrede sig i starten af anden halvleg, hvor Real fik langt mere tempo i sit spil, og så kom Rønnow på arbejde.

I første omgang hjalp stolpen til, da Rodrygo trykkede akrobatisk af, men siden var den danske keeper stærk i dueller med Joselu og Luka Modric.

I slutfasen fik Joselu endnu en stor chance, og Rønnow var denne gang prisgivet, men forsøget sneg sig uden om stolpen.

I stedet kom Reals forløsning i overtiden, da holdets hjørnespark nummer 16 i opgøret gav en løs bold i feltet, som Bellingham omsatte til 1-0.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Presser på for at hente stjerne

FC København-farvel rykker nærmere

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Spændende melding

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Afslører vilde kontraktdetaljer

Usikker på Chido Obi-transfer



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Brasilien – Japan



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Zorniger fremhæver transfervindue

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

De vil have Gaaei – her er prisen

VM-Vækkeuret: Canada videre efter overtidsdrama

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson