Drogba sejrede for Chelsea

Didier Drogba udlignede til 1-1 i sidste minut af den ordinære kamp, og scorede på det afgørende straffespark, da Chelsea vandt Champions League 2012.



Didier Drogba scorede, lavede straffe og scorede på det afgørende straffespark, da Chelsea slog Bayern München efter straffesparkskonkurrence. En hård skæbne for et velspillende Bayern-hold.

Tyskerne startede også bedst hjemme på Allianz Arena, der til lejligheden var omdømt til Fußball Arena München.

Både Toni Kroos og Bastian Schweinsteiger trykkede af fra distancen inden stadionuret havde passeret det femte minut, og Bayern-spillerne var klart mere aggressive fra start. Chelsea spillerne havde i halvlegens begyndelse svært ved at holde fast i bolden, og blev tit fanget det tyske pres. Samtidig var de offensive Bayern-profiler, Robben og Ribery i hopla, og var konstant på bolden.

Efter 21 minutter var tyskerne tæt på. Robben sled sig igennem i venstre side af feltet, og så tæskede han bolden mod mål, men en flot fodparade af Petr Cech afværgede afslutningen. Returen røg ud til Mario Gomez, der saksesparkede bolden tilbage i klumpen af spillere i feltet, men Chelsea fik afværget den store mulighed.

Bayern dominans kunne også læses i statistikkerne, der viste en tysk 6-0 føring i hjørnespark, 4-0 i målforsøg og 60-40 i boldbesiddelsen.

Chelseas første skudforsøg kom efter 33 minutter, da Juan Mata sparkede et frispark fra lidt over 20 meter et stykke over mål.

Thomas Müller kom til halvlegens bedste chance efter 35 minutter, da Contento strøg til baglinjen, og lagde et perfekt indlæg ind mellem de to Chelsea-stoppere, men Müllers flugter med venstre foden strøg en meter forbi mål.

Kampen åbnede lidt op i denne periode, og efter et flot Chelsea angreb havnede bolden i højre side hos Kalou, der frækt trykkede af fra typisk indlægs-position, men Neuer var vågen og greb afslutningen.

Bayern blev igen farlige 6 minutter før pausen, men da Gomez blev spillet helt fri på grænsen af det lille felt ved højre stolpe missede tyskeren sin førsteberøring, og det, der lignede en sikker æske fra den træfsikre angriber, blev en triller til en Chelsea-spiller.

Gomez havde tydeligvis ikke fået målstøvlerne på, for da han tre minutter senere var fri igen, sparkede han langt over. En flot forfinte fra Gomez snød Gary Cahill, og så havde Super-Mario en fri mulighed fra kanten af feltet, men tyskerens venstreben serverede bolden oppe omkring pølseboden bag de øverste rækker.

Det blev halvlegens sidste væsentlige aktion, og så kunne de to hold gå til pause med samme stilling som 45 minutter tidligere.

Anden halvleg startede som første. Bayern i total dominans, men når de farlige situationer opstod, som efter to minutter, manglede den sidste skarphed. I denne situation var Robben fri i højre side, og med to umarkerede holdkammerater ved bagerste stolpe, skulle bolden blot på tværs, men skarpheden i afleveringen var ikke til stede, og så kunne David Luiz komme imellem.

Efter 53 minutter brød hele stadion ud i jubel da Ribery sparkede bolden i nettet, men linjevogteren løftede flaget, og derfor blev målet annulleret. Det lignede en tvivlsom kendelse, men de tyske protester  var minimale.

Det engelske forsvar var velspillende, og efter en time kom en altofrende Ashley Cole i vejen for en Robben-afslutning på kanten af feltet.

Kampen bølgede mere end i første halvleg, og det høje tempo gjorde kampen intens og medrivende.

Det tyske hjemmehold lagde kampen igennem et massivt tryk på det engelske forsvar, men det hårde tempo begyndte at sætte sine spor, og tyskerne kom sjældnere frem til åbne muligheder end i første halvleg.

Ofte resulterede den manglende succes med gennemspillede chancer i langskud, og Toni Kroos forsøgte sig fra distancen med tyve minutter igen, men uden held. Også Robben forsøgte sig uden for feltet uden at resultere i det forløsende mål. På dette tidspunkt af kampen havde Bayern haft 14 hjørnespark og en håndfuld gode frisparksmuligheder, men dødboldene blev simpelthen ikke slået med nok kvalitet, for Chelseas bagerste folk afværgede gang på gang i luften.

På dette tidspunkt havde Chelsea stort set kun haft en chance i anden halvleg. Det var allerede efter tre minutter da Drogba, med et skud i blinde, var tæt på at lukke munden på de syngende Bayern-fans, men bolden gik forbi opstanderen.

Frustrationen var tydelig blandt de tyske fans, der dog fortsatte opbakningen ned mod holdet. Frustrationen bredte sig efterhånden til banen, da Thomas Müller med 12 minutter igen sparkede endnu en lovende chance forbi.

Men endelig – endelig kom forløsningen for tyskerne, da Thomas Müller headede bolden via overliggeren i mål. Et opspil i venstre side fra Toni Kroos lå bag ved venstrebacken Ashley Cole, og der kunne Müller strække nakken frem og heade bolden op på overliggeren og ned bagved Petr Cech. Jublen var total på Fußball Arena München, hvor også reserverne stormede ud i jubelklyngen.

Roberto Di Matteo reagerede prompte med at skifte Fernando Torres ind i stedet for Kalou, og Bayern garderede sig med Daniel Van Buyten i stedet for Müller.

Chelsea havde dog ikke opgivet håbet og med et minut igen chokerede de hjemmepublikummet. Man havde forudset, at de offensive lækkerier fra Chelsea skulle komme fra Drogba, og et hjørnespark fra Juan Mata mod forreste stolpe røg hen over Philipp Lahm og her mødte bolden en stenhård pande fra ivorianeren. Neuer kunne ikke andet end at parere bolden ind i sidenettet, og så havde Chelsea udlignet ud af ingenting.

Med den sene udligning afbrød Drogba den tyske jubel, og så skulle spillerne på overarbejde.

Drogba blev skurken kort inde i forlænget spilletid, da han havde forvildet sig ned i forsvaret. Han sparkede til hælen på Ribery, der gik i græsset. Dommer Pedro Pruenca pegede på pletten, og så lå ansvaret på skuldrene af Arjen Robben, der scorede for en uge siden mod Dortmund i pokalfinalen. Robben gik til bolden, men et knaldhårdt, og ikke særlig velplaceret spark blev reddet af Petr Cech.

Bayern havde svært ved at finde spillet fra de første 90 minutter igen, og blandt andet udskiftningen af Müller til fordel for Van Buyten gjorde midtbanen tungere. I forbindelse med straffesparket måtte Ribery udgå med en skade, og også han var savnet i forlængelsen.

To minutter inde i anden halvleg var Bayern centimeter fra 2-1. Et fremragende indlæg fra Lahm endte bagerst hos Olic, der lagde bolden mod bagerste stolpe, men Daniel Van Buyten fik ikke smidt sine 198 centimeter i boldens retning. Der blev dog ikke scoret i forlængelsen, og så måtte de to hold ud i straffekonkurrence for at afgøre Champions League-trofæets hjem det kommende år.

Bayern vandt begge lodtrækninger, og fik fordelen af at sparke først og ned mod egne fans.

Første mand ved pletten for Bayern München var anfører Philipp Lahm, der brændte mod Real Madrid i semifinalen. Denne gang lykkedes det dog Lahm at score, selvom Cech havde hænderne på. Hos Chelsea skulle Juan Mata lægge ud. Mata har haft en skidt straffesæson hos Chelsea, og han fortsatte de dårlige takter. Mata brændte for tredje gang ud af fire i denne sæson. 1-0 til Bayern efter første runde.

Mario Gomez scorede sikkert til 2-0, men David Luiz, med verdens længste tilløb, reducerede efter et fremragende spark oppe i højre side af målet.

Manuel Neuer gik direkte hen mod pletten efter at misse David Luiz’ spark, for han skulle noget overraskende sparke det tredje spark. Han sparkede den til højre for Cech, som igen var tæt på at redde den. Denne gang skulle han nok have haft den.

Frank Lampard var næste mand ved pletten. Lampard har aldrig brændt i Champions League, og han torpederede bolden op i nettaget til 3-2.

Petr Cech havde været tæt på to af Bayerns skud, og tredje gang fik han fat i den, da Ivica Olic blev pillet helt ude ved Cechs venstre side. Derfor kunne Ashley Cole udligne til 3-3, og det gjorde han.

Bastian Schweinsteiger scorede på det femte og afgørende straffespark mod Real. Igen i dag sparkede han det femte, men denne gang brændte han. Et usikkert tilløb ramte stolpen, da Cech fik hånden på.

Didier Drogba kunne derfor afgøre kampen med det sidste straffespark, og han placerede den utageligt til højre for Manuel Neuer.





Målmand færdig i OB? ‘Ligner et exit for mig’




TIPSBLADET SPECIAL

Watch along: Se landskamp med Tipsbladet

Mulig Neestrup afløser? ‘Ville være helt vildt!’

Kasper Hjulmand-bombe på vej?

‘Er en formue værd’ – forhandler med dansk stjerne

Danmark – Nordmakedonien

Stort chok: Nu reagerer Højbjerg

Klar tale: Han bør fyres nu

FCK-talenter ydmyger Brøndby



EKSKLUSIVT

Voldsomme forskelle – her er Table of Justice

Morten Bruun: Sker det, kan FCK rykke ned

Ekspert: Giv ham Neestrups job, FCK!

I svime over dansker: Bejler til landsholdet

Kæmpe nyhed i udlandet



NYHEDER

Dommerekspert: ‘Ufattelig beslutning’ i Parken

Av, FCK! Her er de værst af alle

Pressestop og festfyr: Han er Danmarks nye darling

Superliga-vanvid: Jeg savnede to røde kort!

Jürgen Klopp hjalp – træner springer ud

Hylder dansker: Det har man ikke set i lang tid



TOPNYHED

Trænerskifte? Fantastisk hvis Steve Cooper kommer

Victor Froholdt undviger FC København-misere

Makedonsk legende stikker til Danmark inden brag

Ny udvikling: Han har undskyldt til Steve Cooper

Drømmer om at blive landstræner for Danmark

Divisionsforeningen med markant udmelding

Nu flytter anfører til Danmark

Står pludselig i Braithwaite-dilemma

Bred enighed i studiet: Jacob Neestrup er færdig 

– Mikael Uhre sagde, jeg ville elske København

– Er der 120 millioner i klubkassen?

Kan ryge 9 millioner ned i løn

Alexander Lind blæst bagover



TIPSBLADETS DOM

Han ligner et fejlmatch i Brøndby

Kan ikke gå i fred: Det er en sindssyg by!

Vilde Cooper-spekulationer: Nu svarer Brøndby

Drama i 1. division: Gigantisk nedtur for AaB

Rystede eksperter slår alarm om Larsson

Dansker drillet af Mourinho

‘Har Brøndby solgt sin sjæl?’

I chok over Steve Cooper-historie

Undskyld mig – 20 millioner ligner mange penge

Afsløring: Sportsdirektør flytter til København

Riemer deler godt nyt om dansk stjerne

Det har hjemsøgt Højbjerg

Albert Rudé er færdig i Kolding

Mbappé afviser teori

– Dér har Cooper fejlet på allerøverste hylde!

The Gunners deprimerer The Blues

Medie: Ændring i Schmeichel-plan

Gravesen i hård kritik: ‘Det er forbi!’

– Presset er på Danmark!

– Glem 4-4-4-4-0

Kun to har gjort det dårligere

Rundens hold i Superligaen – 24. runde

Avis om Jonas Winds fremtid: ‘Det er helt sikkert’