FCN-træner: Sådan straffer vi FCSB

Johannes Hoff Thorup forventer, at FC Nordsjælland via et højt tempo kan knække FCSB i europæisk returkamp.



Optimismen er stor i superligaklubben FC Nordsjælland inden torsdagens returkamp mod rumænske FCSB i Conference League-kvalifikationen.

Udgangspunktet efter at have spillet 0-0 i Rumænien i sidste uge er hverken fantastisk eller det modsatte, men den målløse kamp mellem de to hold gav en indikation på, at FC Nordsjælland har det bedste kollektiv, mens FCSB lever mere på topaktioner fra dygtige individualister.

Det mener FC Nordsjællands cheftræner, Johannes Hoff Thorup.

– Jeg synes, at vi er foran FCSB målt på holdstruktur. Vi er bedre afstemt, vi har et bedre kollektiv, hvor spillerne flytter sig bedre for hinanden. Men de har trusler i nogle individuelle spillere på et ret højt niveau, og de er et mere individuelt hold, end dem vi møder i Superligaen.

– Jeg er ret sikker på, at en del af deres spillere ville være ret gode i Superligaen, for de har nogle angribere og kantspillere, der virkelig kan drible og afslutte. Det skal vi kunne håndtere. Men hvis vores kollektiv fungerer som hidtil i sæsonen, så skal vi nok vinde, siger Johannes Hoff Thorup.

Han satser på, at FC Nordsjælland kan splitte rumænerne ad ved at spille med højt tempo på det hurtige kunstgræsunderlag i Farum.

– Vi så i Rumænien, at hvis vi kan skrue tempoet op, så skal vi nok komme frem til de chancer, der gør, at vi kan vinde.

– Vi er også ret overbeviste om, at vi ville have vundet dernede, hvis vi havde spillet 11 mod 11 i hele kampen, men da vi kom i undertal, handlede det om at komme derfra med et brugbart resultat, siger FCN-træneren med henvisning til Adamo Nagalos udvisning efter en times spil.

Ud over 0-0-kampen i Rumænien har FC Nordsjælland spillet fire superligakampe efter sommerpausen og vundet alle fire med en samlet målscore på 15-3.

FCN-anfører Kian Hansen forventer, at FCSB's spillere får sig en overraskelse, når de kommer ud på banen i Farum.

– Når vi spiller på vores egen bane, som forhåbentlig er lidt hurtigere, kan vi gøre rigtig ondt på dem med hurtigt kombinationsspil. Mange hold oplever, når de kommer til Farum, at det går rigtig hurtigt, og at man kan komme i problemer.

– Men vi kan ikke forvente at få ti chancer i europæisk fodbold, så det handler om, at vi skal sparke bolden ind på de chancer, vi får, siger Kian Hansen.

FC Nordsjællands returkamp mod FCSB begynder torsdag klokken 19.

Den samlede vinder af dobbeltopgøret skal møde enten aserbajdsjanske Sabah fra Baku eller serbiske Partizan fra Beograd i den afgørende playoffrunde om en plads i Conference Leagues gruppespil.

/ritzau/





TransferLIVE: Her er Lewandowskis nye klub




LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Usikker på Chido Obi-transfer

Zorniger fremhæver transfervindue



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser 18-årig FCK-spiller

Spændende melding

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Brasilien – Japan

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Transferbombe på vej

De vil have Gaaei – her er prisen

Holland – Marokko

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Tyskland – Paraguay

Spår vild Rasmus Højlund-sæson