Viborg er færdige i Europa.
Det er den korte konklusion, efter West Ham torsdag aften sikrede sig en stensikker sejr på 3-0 foran et ellers feststemt og veloplagt hjemmepublikum i domkirkebyen.
Desværre blev forskellen mellem nummer syv i Superligaen og nummer 20 i Premier League til tider meget udtalt, selvom Viborg i perioder spillede glimrende fodbold.
Her er Viborg-spillernes karakterer:
Lucas Lund – 2 bolde
Det er ikke for sjov, at Lucas Land betegnes som et af kongerigets største målmandstalenter. Den unge keeper kom flere gange Viborg til undsætning, men han viste også et par gange usikkerheder med både hænder og fødder. Den slags skal der ryddes op i, og trodt en fin præstation, så er det svært at give mere end to bolde til en målmand, der lukker tre mål ind.
Christian Sørensen – 2 bolde
Christian Sørensen ville så gerne, men det var så langt fra det hele, der lykkedes for den dygtige back. Fik en gevaldig blodtud tidligt i opgøret, og måske var det, der gjorde ham groggy. Ramte desværre ikke det topniveau, vi nogle gange har set i Superligaen.
Zan Zalatel – 3 bolde
Stod nogenlunde placeret de fleste gange, men mistede opdækningen en enkelt gang i første halvleg, og det straffede West Ham prompte. Virkede til tider også en smule nervøs på bolden, men gjorde ellers sit arbejde defensivt.
Nikolas Burgy – 3 bolde
Fulgte ikke for alvor med West Ham Benrahma, da han lagde bolden ind til 2-0, men spillede ellers en godkendt kamp i det centrale forsvar. Det var en vanskelig opgave, Zalatel og Burgy var blevet sat på i dag.
Anton Gaaei – 2 bolde
Anton, din opdækning slår revner. Den unge back havde store udfordringer mod de grandvoksne mænd fra London. Forsøgte det bedste, han havde lært, men der mangler lige det sidste – plus moms, før han kan putte Premier League-spillere ned i lommen.
Jakob Bonde – 3 bolde
’Farmer’ var tilbage som Bonde i Viborg efter en fejlagtig navneopråbning i London, og det virkede til, at han generelt var mere tryg på hjemmebanen. Fordelte boldene fint, lod sig ikke kyse og kunne bestemt være sin indsats bekendt.
Jeppe Grønning – 3 bolde
Real Madrid havde Claude Makelelé, og Viborg har Jeppe Grønning. Begge glimrende fodboldspillere med et stort fighterhjerte. Det viste Jeppe Grønning nok engang mod West Ham, hvor han lagde alt på banen og smed alle pengene ind i tacklingerne. Fin indsats af Grønning, der dog stadig lige mangler det sidste for at kunne Makelele til mellemnavn.
Clint Leemans – 2 bolde
Det var ikke meget, vi så til Leemans undervejs i opgøret. Det er sjældent et godt tegn for en spiller, der har en central placering på banen. Og således heller ikke i dette tilfælde, hvor de engelske forsvarsspillere nærmest trak ham ud af opgøret fra start til slut.
Jay-Roy Grot – 4 bolde
Den kæmpestore hollænder løb både dybt og flyttede flot rundt på West Hams forsvarsspillere undervejs i opgøret. Virkede generelt til at matche de engelske forsvarsspillere på fysikken. Blandt andet godt illustreret ved en flot solotur i første halvleg, hvor en forrygende afslutning strøg lige forbi.
Ibrahim Said – 2 bolde
Virkede af flere omgange en smule ukoncentreret og havde ikke for alvor fysikken til at matche de engelske spillere og kom derfor i stedet til at se klodset ud. Endnu mere kritisk kom det til at se ud, da han endte i brydekamp med Aaron Cresswell efter en situation, hvor Said havde forsøgt at afdrible backen ved at sparke bolden ind i maven på ham, inden han i anden halvleg sendte en afslutning tættere på hjørneflaget end målet.
Justin Lomwijk – 2 bolde
Havde lidt aktier i West Hams første mål, da han ikke kom ud i presset, før det målgivende indlæg blev slået. Ærgerligt. Omvendt er Lomwijk ikke defensiv spiller, og der skal ikke trække den overordnede præstation voldsomt ned, at han missede en defensiv aktion, hvor han burde have fået bedre rygdækning af holdkammeraterne. Offensivt brændte han til gengæld også første halvlegs klart største tilbud, og derfor er der ikke mange plusser i karakterbogen.
Jan Zamburek – 2 bolde
Nåede kun lige at komme på banen, inden han som sin første aktion blev totalt most af Tomas Soucek, der let kunne prikke bolden i nettet til 3-0. Det bliver nok en kamp, som Zamburek helst glemmer forholdsvis hurtigt.
Alassana Jatta – 2 bolde
Stakkels Alessana Jatta må desværre sig nomineret til årets mest usynlige indskiftning. Blev sendt på banen med en halv time igen, men formåede ikke for alvor at gøre sig gældende. Ikke ligefrem imponerende, omvendt bør det siges til Jattas forsvar, at der ikke var meget grønt krudt tilbage at skyde med, da han blev sendt på græsset.
Nils Mortimer – 2 bolde
Den tidligere Barcelona-spiller lignede en, der ikke helt var klar over, hvad hans rolle var, da han kom ind med en halv time tilbage af opgøret, selvom han til allersidst kom frem til en glimrende hovedstødschance, som han burde have gjort lidt mere ved.
Sofus Berger – UB
Mads Søndergaard – UB
TRÆNER
Jacob Friis – 3 bolde
Gjorde, hvad han kunne. Spillede de bedste fra start, men opgaven er bare vanskelig, når modstanderen er et hold fra Englands bedste fodboldrække. Godkendt præstation af Friis, der spillede de kort, han havde på hånden, selvom han hverken formåede at trække et es eller en joker frem.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
LIVE
LIVE: Medie: Storklub jagter Philip Billing
NYHEDER
Bruun hylder dansker: ‘Fremtiden tilhører ham’
NYHEDER
Højlund trækker overskrifter: ‘Sender signal’
INTERVIEW
FCK har tilbagekøbsklausul: Åben for retur
Det skriver britiske medier efter Danmarks sejr
EKSPERT
‘Det dårligste hold nogensinde’
NYHEDER
Nævner Felix Beijmo: ‘Stak ud’
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
EKSKLUSIVT
Tidligere FCN-profil: ‘Kun FCK aktuel i Danmark’
EKSKLUSIVT
‘Han kommer til at passe perfekt ind i FCM’
INTERVIEW
Dansker kan skifte landshold: Jeg har muligheden
Finale venter U21-landsholdet: ‘Kæmpestort’
BIZART
FCM-emne: ‘F*** det, jeg flyver ikke derhen!’
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
HELT VILDT
Her er Diant Ramaj den næstbedste i verden
INTERVIEW
Fremhæver brandvarm dansker: ‘En stor betydning’
TOPNYHED
Forlod FC København – fik en højere løn i FCM
MEDIE
Elias Achouri smidt på porten efter skænderi
NYHEDER
Dansker talte med Damsgaard inden transfer
Vild FCK-kamp: ‘Jeg har aldrig set lignende’
TOPNYHED
Dommerekspert: Danmark snydt for soleklart straffe
INTERVIEW
OB-profil melder klart ud: ‘Jeg er soldat’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Polsk træner var på vej til OB
EKSPERT
‘Det har jeg oplevet for meget med landsholdet’
NYHEDER
Har smidt en ‘håndgranat’ før Danmark
AVIS
Storklub tjekkede dansk landsholdsstjerne ud
NYHEDER
Yussuf Poulsen deler godt nyt efter FCK-opgør
TOPNYHED
Hvis Riemer ryger: Bo Henriksen udpeger afløser
TIPSBLADETS DOM
Ubrugeligt? Uhørte FCK-billeder i Hamburg
TOPNYHED
Dansk midtbanespiller forført af verdensstjerne
TRANSFER
FC Midtjylland køber profil i 1. division
TOPNYHED
Jonas Wind på måltavlen i helt særlig kamp
KARAKTERER