Det store EM-overblik: Gruppe C

TYSKLAND:

Befolkning: 81,5 millioner indbyggere
BNP: 310.100 kroner per indbygger
Nationalarena: Ikke noget fast stadion
Mesterhold: Bayern München
Bedste spiller i EM-truppen: Manuel Neuer (30 år)
Anfører: Bastian Schweinsteiger (31 år)
Styrker: En defensiv akse med verdensklasse og gode slutrundetraditioner
Svagheder: Nøglespillere ude af form og stor niveauforskel fra position til position
Det Ideelle EM-resultat: Vinder

Vejen til Frankrig:

Som forsvarende verdensmestre og historiens mest succesrige EM-nation med 11 deltagelser i træk er der naturligt store forventninger til Tyskland. Som et absolut minimum skulle man selvsagt kvalificere sig til sin 12. slutrunde, og det lykkedes da også uden væsentlige problemer, men der var nu alligevel noget nyt over tyskernes kvalifikationsturnering.

For første gang i 33 kvalifikationskampe tabte Tyskland nemlig, da det i kvalifikationspulje D’s bare anden kamp blev 0-2 ude mod naboerne fra Polen.

Og med 1-1 hjemme mod Irland efterfølgende var det slet ikke til at kende holdet, der var blevet verdensmestre bare tre måneder tidligere. Sikre sejre over miniputterne Gibraltar fik dog tyskerne på ret køl, men endnu et nederlag – denne gang mod Irland – efterlod altså trods puljesejr indtryk af et markant svækket tysk landshold.

For selvom Tyskland fik ét point mere end Polen, var polakkernes målscore hele otte mål bedre. Og gennem kvalifikationen famlede Joachim Löw da også efter sin startopstilling. Målmandsposten og midterforsvaret har undtagen ved skader givet sig selv, men på backerne, midtbanen og de offensive positioner er der blevet skiftet ud i jagten på en lige så fast stamme, som man havde ved VM, og formationen har heller ikke altid ligget fast. Det har måske været medvirkende til, at man ud over de to nederlag og det uafgjorte resultat to gange kun vandt snævert over Skotland og en enkelt gang også kun slog Georgien med et enkelt mål.

Vidste du at…:
– Tyskland skal spille to af dets kampe i Paris, men spillerne får næppe angst af at stå på de helt store scener. Tysklands hovedstad Berlin er nemlig målt på areal hele ni gange større end Paris

– Det tyske landshold såvel som det tyske folk er kendt for deres store multikultur, og Joachim Löw er den landstræner i Europa, der har flest spillere at vælge imellem. Siden 2004 er Tysklands indbyggertal dog faldet støt, men den nuværende flygtningestrøm har knækket kurven

– Ja, hamburgeren har sit navn fra Hamborg. Det er ganske vist uklart, om den kommer fra USA eller Tyskland, men navnet er fra den nordtyske by, på samme vis som en frankfurter er opkaldt efter Frankfurt.

– Mesut Özil fik oven på VM-sejren en bonus på 300.000 euro, men han valgte at donere den væk, så 23 syge brasilianske børn kunne blive opereret.

Analyse:

Oven på VM-sejren og Miroslav Kloses stop var Joachim Löws helt store opgave, hvordan hans offensive tilgang fremover skulle være. For med Klose var man sikker på altid at have en mand i feltet, og den gamle målræv kunne både med fødderne og især hovedet.

Så med Mario Gomez i en form, der endnu ikke berettigede til et comeback som førsteangriber, skulle der tænkes alternativt, og det blev der med Mario Götze i en rolle som falsk 9’er. Måske var det i håb om at tage succesen fra VM, hvor Götze afgjorde finalen, med sig, men ellers har Mario Götze aldrig for alvor haft succes på positionen under Guardiola i Bayern, så man skal tilbage til Dortmund-tiden for at finde sporene til Joachim Löws valg, som fortsat er i spil ved EM-slutrunden.

Den nyfødte offensiv har også påvirket et generelt stilskift hos tyskerne, for hvis Götze skal kunne finde plads i mellemrummene, er man nødt til at presse modstanderen langt tilbage. Derfor vil man givetvis se et mere offensivt anlagt og boldbesiddende tysk mandskab end ved VM, men med Mario Gomez’ opblomstring har Joachim Löw altså også fået muligheden for at spille mere klassisk med en fast boksangriber.

Puljen:
I gruppe med Ukraine, Nordirland og så den onde ånd fra kvalifikationen, Polen, er Tyskland naturligvis favoritter til at gå videre, men det er også svært at se, hvilket muligt lodtræknings-scenarie der ville kunne rykke ved det faktum. Og det var tyskerne da også pinligt bevidste om.

”Der er bestemt muligheder i gruppen. Vi er favoritter, og vores mål er at vinde puljen,” udtalte Joachim Löw til ZDF, mens han uddybede sit syn på de tre modstandere over for uefa.com.

”Polen er et godt hold, men Ukraine og Nordirland kan være ubehagelige at spille imod med deres kontraangreb og gode defensiver,” sagde Löw.

Team manager Oliver Bierhoff var en smule mere åbenmundet og erkendte, at modstanden kunne have være hårdere for tyskerne.

”Vi var helt sikkert heldige. Vi ville forfærdeligt gerne undgå Italien, men vi skal naturligvis tage hver modstander seriøst. Nordirland er for mig en personlig favorit, eftersom jeg scorede mit hurtigste hattrick mod dem,” sagde den gamle angriber med et glimt i øjet til ZDF.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at Polen ligesom i kvalifikationspuljen havnede i gruppe med landet vel nok tætteste nabo, Polen. Det gjorde de to nationer nemlig også ved VM i 2006 og EM to år senere. Begge gange trak tyskerne sig sejrrigt ud af møderne.

Puljekampe

Søndag 12. juni 21:00: Tyskland-Ukraine (Stade Pierre-Mauroy, Lille)

Torsdag 16. juni 21:00: Tyskland-Polen (Stade de France, Saint-Denis)

Tirsdag 21. juni 18:00: Nordirland-Tyskland (Parc des Princes, Paris)

EM-historie:

EM-deltager: 11 gange (1972, 1976, 1980, 1984, 1988, 1992, 1996, 2000, 2004, 2008 og 2012)

Med seks finaler og tre EM-sejre (1972, 1980 og 1996) er der ingen over eller ved siden af; Tyskland er historiens største EM-nation – i hvert fald hvis man inddrager Vesttysklands historie.

Og det er selvfølgelig også den historik, der har skabt et udtryk som ”fodbold er et spil med 22 mand og en bold, og til sidst vinder Tyskland,” sagt af Gary Lineker.

Historien er fuld af legendariske tyske EM-højdepunkter som finalenederlaget til Tjekkiet i 1976 på Panenkas straffesparksscoring, revanchen over tjekkerne i 1996 og straffesparkssejren over England i semifinalen ved samme turnering. Et kig på statistikken afslører dog, at Tyskland ikke er helt så suveræne fra 11-meterpletten, som legenden tilsiger. Én tabt og én vundet matcher nemlig ikke Tjekkiets tre vundne ud af lige så mange mulige.

Træneren:
Joachim Löw
Født 3. februar 1960 i Schönau, Vesttyskland

Hverken som spiller eller træner var Joachim Löw et navn, der hele tiden tog et skridt frem for til sidst at ende på toppen som tysk verdensmester. Spillerkarrieren foregik ad tre omgange med SC Freiburg som højdepunkt i 2. Bundesligaen for den offensive midtbanespiller. Mellem opholdene i klubben, hvor han fortsat har scoringsrekorden, forsøgte Löw at slå igennem i Bundeligaen hos blandt andre Stuttgart, men det lykkedes aldrig. Han skulle senere vende tilbage til Stuttgart som først assistent og senere cheftræner i en alder af bare 36 år.

Trods det store spring (eneste tidligere cheftrænerjob var som spillende træner i den lille schweiziske klub FC Frauenfeld) lykkedes det blandt andet at vinde pokaltitlen, hvilket senere førte Löw til Fenerbahce, hvor han dog kun holdt i én sæson. Og derfra måtte Joachim Löw så igen tjene til føden hos mindre klubber i europæisk sammenhæng, indtil han efter to år som assisterende tysk landstræner under Jürgen Klinsmann i 2006 igen brugte jobbet som springbræt til et af fodboldens helt store job.

Hovedhistorien:
De uperfekte tyskere

(Bragt i Tipsbladet 20. maj)

Tysklands aftryk ved VM 2014 var så suverænt, at det uundgåeligt skaber høje forventninger til verdensmestrene ved den kommende EM-slutrunde. Men forudsætningerne er markant forringede, så Joachim Löw kan komme til at stå tilbage som den absolutte mesterstrateg eller manden, der ikke formåede at skabe landsholdsfodboldens nye magtfaktor efter Spanien.

Det behøver ikke være fuldstændig perfekt.

Det var den ellers noget nær perfekte præstation ved VM i Brasilien et bevis på. Joachim Löws mest bemærkelsesværdige taktiske træk var uden tvivl den nødtvungne placering af den højrebenede Schalke-midtstopper Benedikt Höwedes på venstre back. Men Jérôme Boateng til tider på højre back, Mario Götze som falsk 9’er og mellemklasse-spillere som Miroslav Klose og Christoph Kramer i startopstillingen var også potentielle fokuspunkter hos Tysklands modstandere. Fokuspunkter, der kunne have udlignet forskellen mellem de suveræne verdensmestre og de mange udfordrere.

Så ja, det tyske hold kunne sagtens have været stærkere. Og det gælder igen to år senere. Ikke mindst fordi kaptajnen Philip Lahm er stoppet på landsholdet sammen med Per Mertesacker og Miroslav Klose. Tilsammen repræsenterer de 354 landskampe, og selvom Mertesacker er en forsvarer med visse begrænsninger, og snart 38-årige Klose selvsagt ikke længere er en europæisk topangriber, så efterlod især Lahm og Klose markante huller på holdet.

I Lahms tilfælde fordi han er en defensivspiller i absolut verdensklasse, og fordi de mest oplagte erstatninger Antonio Rüdiger og Jérôme Boateng er centerforsvarere og kun i meget begrænset omfang har erfaring med at spille højre back. Lahm kunne også have dækket positionen på venstre back af. Her kommer Köln-spilleren Jonas Hector i stedet til at spille, og selvom han modsat 2014-løsningen Höwedes er en moderne back med kvaliteter i begge ender af banen, hører han heller ikke til i den internationale topklasse.

På midtbanen står problemerne også i kø. Anfører Bastian Schweinsteiger er godt nok udtaget til bruttotruppen, selvom han ikke har spillet en kamp, siden han blev ramt af en alvorlig knæskade i Tysklands nederlag til England i en venskabskamp i marts. Men der skal sorteres fire markspillere fra 27-mandstruppen, og hvis ”Schweini” ikke er en af dem, bliver han næppe en nøglespiller ved slutrunden.

Schweinsteigers oplagte afløser eller alternativt makker på midtbanen, Sami Khedira, har også kæmpet med skader i hele sæsonen og kommer til landsholdslejren oven på endnu en skadespause og uden at have spillet kampe i mere end en måned. Så Toni Kroos kommer til at spille en nøglerolle, og han har gode erfaringer med landsholdet, men har trods sit formidable langskud kun scoret ét mål i 43 kampe for Real Madrid i denne sæson. Og bliver hverken Schweinsteiger eller Khedira klar, kan førstevalget ved siden af Kroos ende med at blive en af landsholdsdebutanterne Julian Weigl eller Joshua Kimmich eller måske den noget mere udisciplinerede Emre Can, der som type falder noget ved siden af de andre muligheder og næppe er det bedste supplement til elegante, men målfattige Kroos.

Og hvis målene ikke kommer fra midtbanen, skal Tyskland sætte deres lid til, at de offensive spillere kan få liv i modstanderens netmasker. Her findes der kvalitetsspillere som allestedsnærværende Thomas Müller, kant-kanonen Marco Reus og assistkongen Mesut Özil. Men den helt tunge målscorer, der konstant holder modstanderens forsvarsspillere beskæftigede, har tyskerne ikke. I hvert fald ikke én med international klasse. Det var givetvis med til at forlænge Miroslav Kloses landsholdskarriere, og nu ser det så ud til at genstarte 30-årige Mario Gomez’. Han har ganske vist haft en god sæson på udlån fra Fiorentina til de nyslåede tyrkiske mestre Besiktas, for hvem han er blevet suveræn ligatopscorer. Men nogen spidsangriber i samme klasse som Robert Lewandowski og Harry Kane er han ikke, og tyskerne skal være glade for, at Frankrig med Olivier Giroud, Spanien med Alvaro Morata og flere andre af de største EM-favoritter af forskellige årsager også fattes kvalitetsangribere.

Kortvarig magtfaktor?

Så oven på den flotte VM-slutrunden og den vilde 7-1-sejr over Brasilien tænkte man, at Tyskland ville overtage sårede Spaniens rolle som den altoverskyggende magtfaktor i landsholdsfodbolden i de kommende år. For tysk klubfodbold og dens velrenommerede talentfabrikker buldrer fremad, men det har altså endnu ikke lukket hullerne på landsholdet.

Og med de markante profilstop efter VM-sejren har det kunnet ses. I EM-kvalifikationen tabte Tyskland til både Polen (det første kvalifikationsnederlag i 33 kampe) og Irland, og i testkampe har man siden VM tabt til Argentina, USA, Frankrig og England.

Det fik i starten af året Joachim Löws højt skattede midt-banegeneral Sami Khedira til at udtale sig kritisk om tyskernes chancer for en ny slutrundesejr.

”Hvis vi skal være ærlige, må vi se på vores nuværende form og konstatere, at vi ikke har en chance,” sagde han til Welt am Sonntag oven på et efterår med nederlag og snævre sejre mod overkommelige kvalifikations-modstandere og altså et 0-2-nederlag til Frankrig i den uhyggelige kamp, hvor bomberne sprang ude foran Stade de France.

”Vores præstationer har ikke været gode nok i de seneste måneder. Det tror jeg, alle ved. Alle er klar over, at vi skal forbedre os,” sagde Khedira.

Og da det i marts blev fulgt op af et 2-3-nederlag til England på det olympiske stadion i Berlin, efter at tyskerne havde været foran 2-0, fik det også Joachim Löw til at tage bladet fra munden.

”Det er irriterende for en træner, når vi taber efter at være foran 2-0, men man kan ikke sige, at vi ikke fortjente det. Selv da vi var foran, var vi ikke i kontrol. Vi havde problemer i opbygningsspillet og havde udfordringer oppe foran,” sagde Joachim Löw.

”Vi ved, hvilke områder vi skal arbejde på. Nogle af kombinationerne fungerede ikke og lod meget tilbage at ønske, og i anden halvleg gav vi en tosset mængde plads væk. Vi var ikke kompakte i defensiven, vi mistede bolde i kontraangreb, og englænderne fik mere og mere plads, som deres hurtige angribere kunne udnytte,” sagde han.

Fire dage senere skulle Löw dog få lidt at glæde sig over, da hans hold i en alternativ 3-1-4-2-opstilling slog Italien med 4-1 på mål af blandt andre Mario Götze fra en position som falsk 9’er. Den har han tidligere udfyldt med stor succes på landsholdet og for Dortmund, og han er også i spil som en løsning i front ved EM.

Én ting er i hvert fald sikker: Tyskland vil til sommerens slutrunde langtfra være noget perfekt afbalanceret mandskab, og skal Joachim Löw gentage succesen fra VM, kræver det som i kampen mod Italien, at han tænker snarrådigt og nyt i forsøget på at skjule sit holds noget mere åbenlyse mangler. Men på målmandsposten og i centerforsvaret er der en stamme, som holder absolut international topklasse, og det er måske nok til, at Tyskland kan bygge et lige så stærkt kollektiv som i Brasilien.

Se stilling og gruppekampe her:

UKRAINE:

Befolkning: 44,4 millioner

BNP: 47.500 kroner per indbygger

Nationalarena: Olimpiyski (70.050)

Mesterhold: Dynamo KieV

Bedste spiller i EM-Truppen: Jevgen Konoplyanka (26 år, Sevilla)

Anfører: Anatolij Tymotsjuk (36 år)

Styrker: Sammenspillet kontrahold med to store profiler

Svagheder: Ingen plan B, for få topspillere

Ideelle EM-resultat: Ottendedelsfinalen

Vejen til Frankrig:
1,9 point per kamp havde sendt Morten Olsens danske landshold direkte til EM i Frankrig, men for Ukraine betød det en omvej via to kvalkampe mod Slovenien.

At ukrainerne tabte de to kampe til Spanien var ventet, men hjemmebane-nederlaget i september 2014 til Slovakiet viste sig at være nok til at sende ukrainerne på afveje.

Keeper Andrej Pyatov havde ellers bolden i nettet i slutminutterne, da han gik med frem på hjørnesparket, men inden da havde dommerne – korrekt – spottet et frispark på en slovak forinden.

Hjemme på Arena Lviv i sidste måned kørte et veloplagt ukrainsk hold slovenerne over og havde vundet det samlede opgør med betydeligt mere end 2-0, hvis ikke Samir Handanovic havde stået en storkamp.

I returkampen kom Slovenien hurtigt foran og pressede hårdt på for 2-0, og kun et par gode redninger af Pyatov holdt slovenerne fra at udligne og sende kampen ud i forlængelse. Et rødt kort til Slovenien og et efterfølgende Jarmolenko-mål i syvende minut af tillægstiden sendte Ukraine – på papiret sikkert – videre.

Vidste du at…:

– Ukraines flag blev skabt i Sovjet-tiden og symboliserer med den gule farve al det korn, der gav landbrugsstaten tilnavnet ”kornkammeret”.

– Landet første gang blev til i år 882 som Kievan Rus og havde på sit højdepunkt landområder i det nuværende Rusland, Slovakiet, Rumænien, Polen, Moldova og Hviderusland.

– At knapt en million amerikanske statsborgere har ukrainske rødder. Endnu flere canadiere (over 1,2 millioner) sporer deres rødder tilbage til Ukraine.

– Dynamo Kiev var den mest succesrige klub i Sovjet-tiden med 13 mesterskaber mod Spartak Moskvas 12. Spartak, der ligesom Dynamo debuterede i ligaens første år i 1936 og var med i sidste sæson i 1991, fik i den periode 11 point mere end Dynamo.

Analyse:
I betragtning af den dybt alvorlige situation i det krigsplagede land er det forbavsende, at Ukraine har så få udlandsprofessionelle spillere.

Men Sjakhtar Donetsk og Dynamo Kiev har sammen med de relativt velbeslåede provinsklubber Dnipro og Zorya Lugansk formået at holde på ressourcerne og dermed de gode spillere, og det er et solidt hold med to klare profiler, der til juni skal forsøge at slå sig videre i en relativt overkommelig pulje.

Et erfarent forsvar med enten to eller tre centrale, hårdtarbejdende midtbanespillere foran sig skal give plads til de stjerner og kantspillere Jevgen Konoplyanka og Andrej Jarmolenko.

Konoplyanka rykkede i sommer fra sidste sæsons Europa League-finalist Dnipro til vinderholdet i samme finale, Sevilla, og i såvel La Liga som på landsholdet excellerer den 26-årige kantspiller.

De to kantspillere trækker begge ind i banen og ynder at have bolden for fødderne i løb mod straffesparkfeltet, og havde ukrainerne en stærkere frontløber, ville Ukraine havde en front-trio lige under eliteniveau ved EM.

Puljen:

Det ukrainske landshold kommer ikke til Frankrig med specielt store forventninger – dertil er Konoplyanka og Yarmolenko for alene som profiler på et hold, der har betydeligt færre udlandsproffer end de solide mandskaber i sidste årti.

Men lodtrækningen var nådig ved ukrainerne, der havde fordel af at ligge i andet seedningslag.

Åbningskampen mod Tyskland er der ingen forventninger til trods verdensmestrenes noget usikre kvalifikation. Fra tredje lag var EM-kammeraten fra 2012 Polen ikke den bedste men heller ikke den værste modstander at trække, og det kunne ligne en finale på det fænomenale fodboldstadion i Marseille 21. juni. For mellem kampene mod Tyskland og Polen kommer Nordirland, og med al respekt for Michael O’Neill, som før Nordirland trænede Brechin City i Skotland og Shamrock Rovers i Irland, og Nordirland er det en modstander, der bør komme til kort mod Ukraine.

Polen er på papiret et stærkere mandskab med flere spillere, der til daglig spiller i højt tempo i Europas stærkeste ligaer, især Robert Lewandowski bliver en håndfuld. I kvalifikationen til VM 2014 vandt ukrainerne over Polen både i Warszawa og hjemme i Odessa, så historikken er med de gulblusede.

I betragtning af, at fire af de seks treere fra puljerne går videre til ottendedelsfinalerne, er der begrundet håb for ukrainerne om flere end tre kampe i Frankrig.

EM-historie:

EM-deltager: En gang (2012)

Adgangen til EM i Frankrig blev sikret ved at slå Slovenien, der var lidt af en ond ånd for ukrainerne, som i 1999 højst overraskende tabte tilsvarende playoff-kampe til det lille Balkan-land trods stjerner som Andrej Sjevtjenko og Sergei Rebrov på holdet.

I 2012 var Ukraine sikret slutrunde-deltagelse som arrangør sammen med Polen, og det gav en meriterende sejr over Sverige og nederlag til Frankrig og i den afgørende kamp til England på Donbass Arena i Donetsk.

Som del af Sovjetunionen var Ukraine med til at vinde EM i 1960 og nå finalerne i 1964, 1972 og 1988.

Træneren:
Mikhail Fomenko
Født 19. september 1948 i Mala Rybytsia, Sovjetunionen (Ukraine)

Fomenko var en stenhård, succesrig midtstopper for Dynamo Kievs stærke halvfjerdserhold, og har som træner arbejdet sig op via lidet glamourøse job i Irak, Guinea og mindre ukrainske klubber. Har skabt et solidt landshold men kritiseres for at spille for forsigtigt og riskerer at miste jobbet før slutrunden.

Hovedhistorien:

Er Ukraines bedste angreb at forsvare?

(Bragt i Tipsbladet 25. december 2015)
Stereotypen om kedelig, defensiv fodbold klæber sig til Ukraines landshold, og den gamle Kiev-midtstopper Fomenko gør som landstræner forestillingen til virkelighed.

I fodbold-Ukraine går diskussionen på, om man bør give en af de gyldne angribere Andrej Sjevtjenko eller Sergei Rebrov chancen som landstræner allerede til EM i Frankrig.

Det vakte opsigt, da Andrej Sjevtjenko for tre uger siden blev kørt i stilling som assistenttræner tilknyttet Ukraines landshold.

Det var en anden assistenttræner, Aleksandr Zavarov, der breakede nyheden på ukrainsk tv, og det var naturligvis stort nyt i det borgerkrigsplagede land, hvor Andrej Sjevtjenko med 48 mål i 111 kampe og Ballon d’Or-titlen i 2004 er et af de mest kendte mennesker og i fodboldsammenhæng ligner en mand, der ligesom Michael Laudrup i Danmark i høj grad selv kan vælge sin stilling og arbejdsbeskrivelse.

Offensivt eller defensivt?

Ansættelsen af Andrej Sjevtjenko er markant.

Han støttede tilbage i 2010 den nu afsatte præsident Viktor Janukovitj og mislykkedes efterfølgende både som politiker og i en afstemning i 2011 om titlen som Ukraines bedste spiller nogensinde, der i stedet gik til Anatolij Tymotsjuk, der ganske vist har været en dygtig defensiv midtbanespiller i Zenit og Bayern, men som i dag spiller karrierens vinter i Kasakhstan og ikke just har haft Sjevtjenkos indflydelse på det moderne spil.

Men i dag er Sjevtjenko symbolet på en stor diskussion om fodboldfilosofien i Ukraine, som ikke er helt ulig den, der har eksisteret omkring Morten Olsens landsholds megen boldbesiddelse.

Hvor kritikken i Danmark har gået på en lidt for stor dedikation til at forsøge at spille boldbesiddende og offensivt med et til tider beskedent udbud af teknik og kvalitet i den danske trup, er mange ukrainere trætte af landstræner Mikhail Fomenkos defensive, kontrabaserede fodboldfilosofi.

Mod Frankrig i VM-playoff i november 2013 og igen i kampene mod Spanien i EM-kvalifikationen havde Ukraine intet modtræk til hold med offensive topspillere, og chanceskabelsen, når man skal jage et resultat, lader også meget tilbage at ønske.

Debatten bliver mere aktuel af, at landstræner Mikhail Fomenko har kontraktudløb efter sommerens EM-slutrunde, og i analyserne i ukrainske medier betones det også, at Fomenko ikke var med til lodtrækningen i Paris for to uger siden.

Skal ukrainerne tilmed skifte landstræner før EM?

Fristelsen må være der, nu hvor Sjevtjenko er hentet til trænerstaben efter gentagne gange at have afvist roller i professionel fodbold siden afslutningen på den aktive karriere efter EM 2012. Det tæller også i plus-kolonnen for et skifte, at Andrej Jarmolenko og Jevgen Konoplyanka er i deres bedste alder, mens deres mere defensivt indstillede holdkammerater fra Sjakhtar Donetsk og Dinamo Kiev er vant til at spille mere boldbesiddende i den ukrainske liga.

Samba-ukrainere

Mod et stilskifte tæller både det korte aftræk og at ukrainerne næppe kan nå at opfinde et par dygtige boldspillere til at kombinere med og afslutte Jarmolenkos og Konoplyankas oplæg.

Det kan dog ikke udelukkes, at Ukraine alligevel vil gøre forsøget.

FC Nordsjællands banemand Luiz Adriano er flyttet til Andrej Sjevtjenkos gamle milanesiske jagtmark og kan dermed ikke nationaliseres, men det forlyder, at ukrainerne forsøger det samme med Sjakhtars brasilianske midtbanespiller Taison og dennes landsmand, forsvarsspilleren Danilo Silva fra Kiev.

Taison ville være et kærkomment supplement til en aldrende midtbane, hvor Taris Stepanenko ikke ligefrem får megen speed og opfindsomhed fra Tymotsjuk og Gusev, der til sommer er henholdsvis 37 og 33 år.

Det er ikke første gang, ukrainerne overvejer at nationalisere spillere – og det konfliktramte land og dets ramte bureaukrati så får held med det er en anden sag.

Se stilling og gruppekampe her:

POLEN:

Befolkning: 38,5 millioner indbyggere
BNP: 180.700 kroner per indbygger
Nationalarena: Stadion Narodowy w Warszawie (56.826)
Mesterhold: Legia Warszawa
Bedste spiller i EM-truppen: Robert Lewandowski (27 år)
Anfører: Robert Lewandowski (27 år)
Styrker: En fremragende offensiv med individuel kvalitet
Svagheder: Defensiven savner kvalitet på flere positioner
Ideelle EM-resultat: Kvartfinale

Vejen til Frankrig:

Polen kom – mildt sagt – godt fra start i EM-kvalifikationens gruppe D. Faktisk bedst af alle. For i første runde spillede polakkerne den første kvalifikationskamp nogensinde mod den nye fodboldstat Gibraltar, og det blev med 7-0 til Polen til rundens største sejr på blandt andet fire mål af Robert Lewandowski. Men Gibraltar er ikke nogen fodboldstormagt, så det var det følgende resultat en måned senere, der vakte den største opsigt.

Her slog Polen nemlig de nylige verdensmestre og naboer Tyskland med 2-0 hjemme i Warszawa. To gange fik tyskerne vist, hvordan man ikke skal cleare en bold og snorksove i opdækningen, og da Polen samtidig overlevede et sandt tysk afslutningsbombardement, stoppede en 33 kampe lang kvalifikationsstime uden nederlag for Die Mannschaft. Mens Polen samtidig stod med maksimumpoint og den bedste målscore af alle hold.

Man kom dog ned på jorden tre dage senere, da nationalstadionet i Warszawa lagde græs til en skuffende 2-2-kamp mod Skotland. Men første og eneste gang, Polen tabte i kvalifikationen, var altså i det omvendte opgør mod Tyskland, og dermed blev det en nogenlunde sikker kvalifikationsturnering med et par bemærkelsesværdige polske rekorder.

For undervejs scorede polakkerne godt hjulpet på vej af samlet 15-1 over Gibraltar 33 mål, hvilket var flest af alle hold i kvalifikationen. Og 13 af scoringerne tegnede Robert Lewandowski sig for, hvilket er en tangering af nordirske David Healys rekord for flest scoringer i en EM-kvalfikation (EM 2008, én af scoringerne faldt mod Danmark).

Vidste du at…:

– Polen var det eneste europæiske land, der på intet tidspunkt under anden verdenskrig samarbejdede med, kæmpede med eller overgav sig til Tyskland, og Polens modstandsbevægelse var samtidig Europas største.

– Sejren over Tyskland i kvalifikationsturneringen var til gengæld Polens første nogensinde over naboerne i fodboldsammenhæng trods 20 møder. Det kunne også fornemmes på spillernes reaktion.

– Peter Schmeichel hedder ”Boleslaw” til mellemnavn. Det skyldes hans polske far, og faktisk havde den tidligere danske landsholdsmålmand et polsk pas, til han var syv år gammel.

– En anden dansker med polske rødder er tennisstjernen Caroline Wozniacki. I 2011 kunne Ekstra Bladet så afsløre, at datidens nummer ét på verdensranglisten havde skiftet statsborgerskab, og at det polske forbund så store perspektiver i hendes kommende OL-deltagelse. Hvis du undrer dig, var artiklen skrevet den 1. april.

Analyse:
Når Adam Nawalka skal sætte sit hold, er der en række positioner, som giver sig selv. Det er mest åbenlyst Robert Lewandowski som spidsangriber.

Bayern München-spilleren er måske verdens bedste angriber med sin evne til at afslutte med både fødderne og hovedet, konstant nå frem til chancerne og samtidig skabe plads til sine medspillere. Seks af de 33 mål i kvalifikationsturneringen blev scoret af den lovende Ajax-spids Arkadiusz Milik.

Han er ikke helt ulig Lewandowski med sin veludviklede fysik og gode afslutninger, men opererer enten i en rolle lige bag topscoreren eller ved siden af ham. På siderne af sig har de to angribere nogle særdeles hurtige og angrebslystne kantspillere, som sørger for at lægge et stort tryk på modstanderen og skabe gennembrud fra alle sider.

Længere tilbage på banen er der til gengæld større spørgsmålstegn. Især målmandsposten er en åben kamp, som Lukasz Fabianski lige nu ligner en vinder af. Men Polen råder over fire kvalitetsmålmænd i en god fodboldalder, og træningskampene i marts afslørede, at Nawalka holder alle sine målmænd til ilden. Forsvaret må betegnes som holdets svageste punkt.

Puljen:

Der er flere interessante perspektiver i Polens gruppe C. I den sidste kamp møder naboerne og de seneste EM-værter Ukraine nemlig medværten Polen, og der vil utvivlsomt være et internt hierarki ud over de tre point at få på plads. Men det helt store opgør er naturligvis den anden kamp, som er mod Tyskland på finalestadionet Stade de France en overskuelig køretur fra især Tyskland.

De to lande, hvis historier på og uden for banen krydser den interne grænse mange gange op gennem historien og for en stor del af de to befolkninger, var også i gruppe sammen ved VM i 2006 og EM i 2008. Begge gange trak Tyskland det længste strå, og oven på lodtrækningen erkendte landstræner Adam Nawalka over for uefa.com, at Polen ikke havde fået en nem gruppe, men at han ikke ville bruge unødvendige kræfter på det, fordi den del var ude af polakkernes hænder.

”Vores pulje skal betragtes som en stærk en af slagsen. Dette er fremragende hold som Tyskland, et af verdens bedste hold i de senere år og selvfølgelig verdensmestre,” sagde landstræneren.

”Nordirland og Ukraine er også gode hold, som stadig er under udvikling. […] Vores mål er at nå knock out-kampene.”

EM-historie:

EM-deltager: To gange (2008 og 2012)

Mens Polen har en habil VM-historik med bronzemedaljer i 1974 og 1982, var det først i 2008, at EM-bogen blev åbnet. Men den helt store succes lader dog stadig vente på sig, for i sin første EM-deltagelse nogensinde måtte de polske fans konstatere, at det kun lykkedes at få point og for den sags skyld score mod værtsnationen Østrig, mens det blev til nederlag mod Tyskland og Kroatien.

Fire år senere var Polen så selv vært og dermed automatisk kvalificeret. Åbningskampen mod Grækenland endte trods et klassisk føringsmål på et kraftfuldt hovedstød af Robert Lewandowski 1-1. Det samme gjorde den følgende kamp mod Rusland, og med 0-1 til Tjekkiet i den sidste gruppekamp var polakkerne måske endnu mere skuffende ude af en ganske jævnbyrdig gruppe trods dobbelt så mange point som fire år tidligere.

Træneren;
Adam Nawalka
Født 23. oktober 1957 i Krakow, Polen

Som aktiv spiller var Adam Nawalka en lovende midtbanespiller for sit lokale hold Wisla Krakow og det polske landshold, for hvem han spillede 34 kampe. Kampene faldt dog ganske tæt over en periode på tre år fra slutningen af halvfjerdserne, hvor Nawalka også opnåede sin karrieres højdepunkt, da han deltog ved VM i Argentina i 1978 som fast mand i starten af turneringen.

Senere blev han dog ramt af tilbagevendende skader, hvorfor han valgte at nedtrappe karrieren i USA, inden han kastede sig over trænergerningen med job i en række forskellige polske klubber og en længere periode i Wisla Krakows administration.

Efter gode resultater med Gornik Zabrze blev Nawalka så genforenet med sin landsholdskammerat fra 1978, da det polske fodboldforbunds præsident, den legendariske angriber Zbigniew Boniek, afslørede, at Adam Nawalka var ansat som ny landstræner knapt halvandet år efter en skuffende EM-slutrunde på hjemmebane.

Hovedhistorien:

Den perfekte næstbedste

(Bragt i Tipsbladet 15. april)

Sevilla er med god hjælp fra den polske midtbanemotor Grzegorz Krychowiak på vej i endnu en Europa League-semifinale, mens polakkerne ser frem til landets tredje EM-slutrunde i træk. Der er ingen tvivl om, hvem der er det polske landsholds største stjerne, men hvis Polen for første gang nogensinde vil videre fra en EM-pulje, kræver det også en forbedret defensiv. Og i det projekt er det en helt anden spiller end Robert Lewandowski, der er stjernen.

Som kvalifikationsturneringens mest scorende hold og med 13-måls-rekordtopscoreren Robert Lewandowski i spidsen vil det utvivlsomt være Polens offensiv, der trækker det største fokus frem mod og under EM.

For omkring sig har Polens med afstand bedste spiller den driblestærke Rennes-kant Kamil Grosicki og den gennembrudsstærke og erfarne raket Jakub Blaszczykowski, mens Ajax-topscoreren Arkadiusz Milik helt sikkert også bliver en håndfuld, når modstandernes forsvar samtidig skal holde styr på Lewandowski. Og der er da også en solid portion kvalitet og rutine i forsvarsspillerne Lukasz Piszczek og Kamil Glik og de fire målmænd Lukasz Fabianski, Wojciech Szczezny, Artur Boruc og Przemyslaw Tyton, som alle står fast i nogle af Europas bedste ligaer. Men det kan ikke så meget som diskuteres, hvor Polens næstbedste spiller skal findes.

For godt nok lukkede polakkerne også flest mål ind af alle kvalificerede hold, men det var givetvis blevet til flere, hvis ikke holdet var blevet bundet sammen af Grzegorz Krychowiak på den defensive midtbane. Han er nok ikke et ukendt navn for alle, men meget tyder alligevel på, at hans i øvrigt relativt udtalelige efternavn vil komme på mange fleres læber inden for kort tid.

Wengers næststørste ønske

For siden sit skifte fra den lille franske klub Reims til Sevilla i sommeren 2014 har der været en del interesse om Grzegorz Krychowiak. Det skyldes selvsagt hans gode præstationer, som ikke mindst har været til stede i denne sæson, hvor polakken har spillet i alt 31 kampe for sit klubhold. De har på statistik-hjemmesiden whoscored.com givet en gennemsnitlig rating på 7,38, hvilket er bedre end nogen anden spiller i truppen.

Og det har blandt andet fået Arsenal-manager Arsène Wenger til at ønske sig Krychowiak til sin klub. Første gang var i sommer, da der blev meldt om gentagen interesse fra englændernes side, og i januar var der så igen kontakt mellem parterne, hvilket Grzegorz Krychowiak indrømmede i et interview med FourFourTwo.

”Jeg har hørt om interessen fra Arsenal, men jeg lader min agent tage sig af det. Jeg stoler på ham, og det er ham, der tager sig af den slags. Jeg kan ikke tænke på sådan noget. Jeg skal holde mit hoved ude af alle slags distraktioner og bare fokusere på at gøre mit arbejde for Sevilla,” sagde han.

Og i sidste ende købte Arsenal i stedet Basel-spilleren Mohamed Elneny for omkring 100 millioner kroner, hvilket kølnede interessen for Krychowiak, som dog stadig blev nævnt som endnu en mulighed på grund af sin alsidighed, der også gør det muligt for ham at spille i centerforsvaret og på den centrale midtbane. Arsène Wenger har ikke selv udtalt sig om Krychowiak, men alt tyder på, at han var franskmandens næststørste ønske i januar, hvis ikke han endda var det største.

For Wenger er notorisk kendt for ikke at ville sprænge banken for sine indkøb, og Grzegorz Krychowiak forlængede i november sin kontrakt med Sevilla til sommeren 2019. I kontrakten var der også en frikøbklausul på over 300 millioner kroner, og det er faktisk et kendt træk af Sevillas snu sportsdirektør Monchi, som tidligere har solgt spillere som Carlos Bacca, Alvaro Negredo og Jesus Navas for store summer kort efter en kontraktforlængelse. Og med de gode præstationer og sin status af nøglespiller for både Sevilla og Polen er der ikke udsigt til, at Krychowiaks værdi falder til sommer, så Monchi er næppe ked af, at det ikke blev til et salg i januar.

Sevillas perfekte spiller

Den holdning forstærkes også, hvis man kigger på mennesket bag fodboldspilleren Grzegorz Krychowiak, som i slutningen af december kom på årets hold i verden valgt af France Football, som opfandt og tidligere stod for uddelingen af Ballon d’Or. For godt nok har han en fransk model-kæreste, som ofte trækker overskrifter i de kulørte blade, og han er selv ganske udadvendt og bevidst om sin fremtoning på sociale medier, hvilket også har indbragt ham titlen som Polens bedst klædte mand. Men trods de mange muligheder for at træde ved siden af og lade andet end fodbolden stjæle fokus, holder Krychowiak næppe Sevilla-lederne vågne om natten af frygt for, at deres stjerne skal dumme sig i offentligheden.

For han udtaler sig altid i en korrekt tone og med fokus på, hvordan han kan forbedre sig selv som fodboldspiller til gavn for de hold, han spiller på.

”Jeg vidste allerede, at jeg var god til de typiske defensive dele af spillet – aggressivt spil, pres, vinde bolden fra modstanderen. Jeg skulle arbejde på mine tekniske evner for at holde trit med mine holdkammerater og indstille mig på deres niveau.”

”Jeg har lagt meget hårdt arbejde i at forbedre det. Jeg har lært at vide, hvad jeg vil med bolden, og hvordan jeg vil aflevere den, inden jeg får den. Når man spiller mod hold som Real Madrid og Barcelona, er der ikke nogen plads til fejl – ens afleveringer skal være præcise og direkte. Hver omstilling udgør en øjeblikkelig fare for at indkassere et mål,” har Krychowiak på imponerende reflekteret facon udtalt i interviewet med FourFourTwo.

”Mod sådan nogle modstandere enten fejler eller lykkes man. Jeg var nødt til at bevise over for mig selv, at jeg kan spille på det niveau.”

Én ting er dog ord – noget andet er handling. Det viste Grzegorz Krychowiak masser af, da han for snart et år siden scorede til 1-1 i Europa League-finalen, som Sevilla endte med at vinde 3-2 på det polske nationalstadion i Warszawa. Så skulle man nok synes, det var på sin plads, at Krychowiak fejrede det på behørig vis sammen med sine landsmænd og anseelige mængder af den lokale spiritus, polakkerne er så glade for. Men da den polske landstræner Adam Nawalka klokken seks den følgende morgen tog i svømmehallen, fandt han sin vigtige midtbanespiller i bassinet. Chokeret over fundet den tidlige morgenstund spurgte landstræneren, hvorfor Krychowiak dog ikke havde været ude at fejre triumfen.

”Jeg drikker ikke alkohol, og jeg havde for meget adrenalin. Jeg kunne ikke sove, så jeg tog ud at træne,” lød svaret.

Så når Polens stjerne og måske verdens bedste angriber Robert Lewandowski til sommer har bragt Polen foran mod Tyskland, og spillerne har svært ved at få armende ned, kan man passende kigge mod Grzegorz Krychowiak. Så ligger den perfekte næstbedste spiller givetvis og maner til besindighed blandt sine medspillere, imens han på fornem vis beskytter sit forsvar og lurer på muligheder for at igangsætte angreb.

Se stilling og gruppekampe her:

NORDIRLAND:

Befolkning: 1,86 millioner indbyggere

BNP: 168.300 kroner per indbygger

Nationalarena: Windsor Park (11.700 (under ombygning))

Mesterhold: Crusaders

Bedste spiller i EM-truppen: Kyle Lafferty (28 år)

Anfører: Steven Davis (31 år)

Styrker: Fremragende mentalitet og kampgejst

Svagheder: For afhængig af én spiller og teknisk dårlige

Ideelle EM-resultat: 1/8-finale

Vejen til Frankrig;
Nok er det en overraskelse, at Nordirland kvalificerede sig til EM, men når det er sagt, var holdet begunstiget af en usædvanligt taknemmelig kvalifikationsgruppe. Fra de tre øverste seedningslag (à ni lande) fik man nemlig et af de tre lavest seedede hold (Grækenland, Ungarn og Rumænien), og Grækenland fra første seedningslag under ledelse af Leicesters nuværende sensationsmanager Claudio Ranieri kollapsede fuldstændig og endte sidst efter blandt andet at have tabt begge opgør til Lars Olsens Færøerne.

Så med tre indledende sejre var Nordirland allerede godt på vej mod det, der endte med at blive en realitet, for med 21 point ud af 30 mulige vandt man puljen og blev sammen med Island de første lande nogensinde fra femte seedningslag til at kvalificere sig direkte til en EM-slutrunde. For det respektable udebanenederlag til Rumænien i fjerde runde var den eneste gang, Nordirland gik pointløse fra banen.

Og med en 3-1-sejr hjemme på Windsor Park over modløse Grækenland var kvalifikationen i hus. På ægte britisk maner valgte hjemmepublikummet at storme banen i ren ekstase, hvilket udløste en bøde på 7000 euro, som det nordirske fodboldforbund dog næppe lå søvnløse over med udsigten til de præmiepenge, en kvalifikation giver.

Vidste du at…:

– Irland og Nordirland deler navne-systematik. En stor del af befolkningen hedder ”Mc” eller ”O’” foran deres efternavn. Det er deres ækvivalent til ”-sen” og betyder altså ”at være søn af” med den krølle, at ”O’” faktisk betyder ”at være barnebarn af”

– Nordirlands største fodboldstjerne gennem tiderne er uden tvivl George Best. Han har vundet masser af individuel hæder for sine præstationer hos især Manchester United, men han har aldrig vundet prisen som årets nordirske fodboldspiller – fordi kåringen ganske enkelt ikke findes

– Den nordirske liga hedder ”Danske Bank Premiership”. Det til trods har der aldrig været en dansker i nordirsk fodbold, mens den nuværende reservemålmand på landsholdet og tidligere OB’er Roy Carroll er den eneste nordirer, der har optrådt i Superligaen

– Kinesisk er det største minoritetssprog i Nordirland

Analyse:
Nordirland kan målmandsposten undtaget stille med en startopstilling af spillere fordelt mellem de to bedste engelske rækker, hvis den tætte kamp om højre back-pladsen falder ud til Manchester Uniteds Patrick McNairs fordel. Men det er ikke just internationale profiler, Michael O’Neill har at vælge imellem.

”Man bliver ikke udspillet på kryds og tværs af dem, for det er rent teknisk ikke noget superhold. Det er på deres kampgejst, at man bliver trykket tilbage. Selv et hold af vores kaliber kan sagtens spille med dem, så det kan Ukraine, Polen og Tyskland også uden problemer. Men de kan måske godt blive overraskede, når de skal nedbryde deres kampgejst,” siger Lars Olsen.

Han fremhæver i stedet Nordirlands kollektiv, og så er de altså i stand til at spille på kontraangreb. Holdet arbejder som en enhed offensivt og defensivt, og alle er fuldstændig klar over deres opgave i enhver given situation. Det fremhæves i øvrigt også som de dyder, det nordirske landshold i 1982 og 1986 kvalificerede sig til VM på.

Puljen;
De tyske verdensmestre er storfavoritter til at vinde gruppe C, mens Nordirland, som er det kvalificerede land med den laveste UEFA-koefficient, næppe skal spekulere i gruppens førsteplads. Oven på lodtrækningen erkendte landstræner Michael O’Neill da også, at han ikke havde håbet på tysk modstand.

”Tyskland var det hold, vi mindst ville trække, for at være ærlig,” sagde han til UEFA.com.

Kvalifikationsturneringen viste dog, at Tyskland virker knap så usårlige, som de var under VM i Brasilien. For både Polen og Nordirlands naboer Irland slog dem – ja, faktisk fik tyskerne kun ét point i alt mod irerne. Og Michael O’Neill føler, at hans hold har en chance.

”Det er en hård gruppe, men jeg tror på, at vi kan gøre os gældende i den. Vi får svære kampe mod Polen og Ukraine, men det er måske en lille fordel for os, at det er de to første kampe.”

”Vi vil gøre alt i form af forberedelse for at være klar til åbningskampen mod Polen, for jeg tror, at hvis vi kan få noget med fra den, vil det sætte os op til den resterende del af turneringen,” sagde han.

Man må håbe, at det er billigt at ringe mellem de to naboer på den irske ø, for Martin O’Neill og hans assistenttræner Roy Keane kan se frem til et forår, hvor der utvivlsomt vil blive ringet meget hen over grænsen

EM-historie:

EM-deltager: nul gange

Til den udvidede EM-slutrunde vil fem nationer deltage for første gang, heriblandt altså Nordirland. Man har dog været tæt på flere gange.

I 1984 sluttede Nordirland à point, men med en dårligere målscore end Vesttyskland, da kun ét hold gik videre fra hver pulje. I 1996 gjorde ét måls forskel, at Irland snuppede en playoff-plads, og i 2008 var man så seks point fra Sverige, men à point med Danmark. Igen var nordirernes målscore dårligst, men på indbyrdes opgør endte Nordirland faktisk over Danmark.

Desværre på en ubrugelig tredjeplads, så det var givetvis et slutrundehungrende publikum, der i efteråret kunne fejre den første kvalifikation, siden legendariske Billy Binghams drenge var med til både VM i 1982 og 1986.

Træneren:
Michael O’Neill
Født 5. juli 1969 i Portadown, Nordirland

Den tidligere midtbanespiller er i (nord)irsk forstand en, der har sat nye standarder. For inden sin tiltrædelse på det nordirske landshold i december 2011 førte han som den første manager nogensinde et irsk hold til Europa League-gruppespillet, da han var i spidsen for Shamrock Rovers. Undervejs stod FC København faktisk for skud, men løverne var for stor en mundfuld. Heldigvis var det i Champions League-kvalifikationen, og i Europa League slog man så Partizan Beograd med 2-1 i den afgørende udekamp.

Nu har han så for første gang nogensinde kvalificeret Nordirland til en EM-slutrunde. O’Neill kalder selv sin tidligere holdkammerat og manager i Coventry Gordon Strachan for sin største inspirationskilde. I dag er Strachan landstræner for Skotland, som ligesom Irland styret af efternavnebror Martin O’Neill var i kvalifikationsgruppe med Polen og Tyskland, og Michael O’Neill har allerede afsløret, at han vil trække på sine britiske landstrænerkollegaers erfaringer.

Hovedhistorien:
Enmandshæren fra Norwich’ bænk
(Bragt i Tipsbladet 26. februar)

Selvom Kyle Lafferty har spillet 12 gange mindre førsteholdsfodbold i denne sæson end sin danske pendant Nicklas Bendtner, har han med syv mål i ni kampe bombet Nordirland til EM for første gang nogensinde. To gange var modstanderen Færøerne med Lars Olsen i spidsen, og Laffertys præstationer får danskeren til at kalde ham for ”en enmandshær.”

”Jeg vil gerne prøve mig selv af mod Neymar. Jeg kan ikke lige huske, hvor mange mål han scorede i kvalifikationen.”

Den nordirske angriber Kyle Lafferty havde heldigvis svært ved at holde smilet tilbage, da han oven på sit lands sensationelle kvalifikation til EM forholdt sig til, hvem han helst ville møde til sommerens slutrunde. Ordstrømmen inkluderede også Argentina og Lionel Messi, men sådan bliver det altså ikke.

Mindre kan nu nok også gøre det, for Nordirland havnede i gruppe med verdensmestrene Tyskland samt Polen og Ukraine. Så Kyle Lafferty får lov til at måle sig med Robert Lewandowski, og han får lov til at vise, at han kan komme til chancer, selvom de direkte oppassere hedder Mats Hummels og Jérôme Boateng.

Men når Danmark og Nicklas Bendtner ikke kunne, hvordan formåede undermålerne fra Nordirland så at komme til en slutrunde, når deres største stjerne har spillet næsten seks timers klubfodbold mindre end Bendtner i denne sæson – og i øvrigt har flere fællestræk med sin danske angrebskollega? Og hvem er denne for nordirske standarder både kulørte og berejste Kyle Lafferty, som næsten egenhændigt bragte sit land til EM?

Pånær nogle tatoveringer er han omtrent lige så bleg som de fleste andre nordirere, men på et profilfattigt landshold skejer han en smule ud. For sammen med Paddy Sloan, der fra 1948 til 1951 spillede for en række italienske klubber, er Kyle Lafferty den eneste nordirer, der har spillet i italiensk fodbold. Og hvor ellers end i lyserødt klædte Palermo, hvor en anden person med en farverig personlighed, den evigt trænerfyrende klubpræsident Maurizio Zamparini, også fyrede sin angriber med begrundelsen, at han rendte for meget efter kvinder.

Laffertys fodspor rummer flere interessante historier, blandt andet et skænderi med sin manager i Rangers, Ally McCoist, og trods sine bare 28 år har han været forlovet tre gange og danner for nuværende par med en yngre model – helt præcist en 23-årig en af slagsen – med hyppig spalteplads i de glittede magasiner. Og for et år siden blev Kyle Lafferty så også den første nordirer i tyrkisk fodbold, da Norwich’ nyankomne manager Alex Neil ikke kunne bruge angriberen og fik lejet ham ud til Caykur Rizespor.

Det gjorde han oven på et efterår i The Championship, hvor 193 centimeter høje Lafferty egentlig fik en pæn mængde spilletid, men mestendels på kanten og altså ikke sin favoritposition som angriber.

Så gik det straks bedre på landsholdet, hvor Kyle Lafferty er et sikkert kort som spidsangriber og targetman i Michael O’Neills foretrukne 4-3-3-formation.

For han scorede i Nordirlands tre første kvalifikationskampe, og i de sidste seks (han havde karantæne i den næstsidste) blev det til yderligere fire mål. To af dem scorede han mod Færøerne, til trods for at landstræner Lars Olsen havde fokus på angriberen fra starten.

”De lever på kollektivet og Lafferty. Og han leverer altså på landsholdet, selvom han ikke spiller for sin klub. De to gange, vi mødte dem, gik snakken på ham.”

”Vi så på video, hvordan han nærmest på egen hånd kunne afgøre tingene. Han er stor og stærk, et ordentligt jern, men han er ikke langsom. Han er fysisk stærk, næsten ikke til at skubbe væk, gennembrudsfarlig, uhyggeligt stærk i luften, og så sparker han godt til bolden,” siger Lars Olsen, som havde sin rutinerede trænerkollega Viggo Jensen til at rejse rundt og scoute for sig.

Vilde dyr

I alt har Kyle Lafferty spillet 44 landskampe og scoret 15 mål. Ingen af delene kan måle sig med den præcist fire måneder yngre Nicklas Bendtner. Og det kan Laffertys 186 klub-minutter i denne sæson – heraf de 141 på reserveholdet – heller ikke, selvom hverken han eller Bendtner kan siges at befinde sig i en overflod af spilletid på deres klubhold. Men på landsholdet har han altså præsteret, hvilket skaber endnu en parallel mellem de to, om end det i Bendtners tilfælde er et stykke tid siden. Lars Olsen var opmærksom på Laffertys besværlige klubsituation, men kunne konstatere, at det ikke var nok til at holde angriberen nede.

”Man prøver på at sætte sin lid til, at han er rusten, men sådan virker han bare ikke. Hverken i vores egne kampe eller dem, jeg har set.”

”Lafferty var en enmandshær for dem. I kvalifikationskampene var de ekstremt defensive på udebane og levede udelukkende på kontraangreb og lange bolde op på ham. Han kunne gøre utroligt meget med dem på egen hånd, og så kom der efterhånden nogle andre med i angrebet, og så fik de deres mål forholdsvis billigt,” siger Lars Olsen, som derudover beskriver nordirerne som ”dødsensfarlige” på dødbolde.

Og nu skal de så til EM – for første gang nogensinde. I januar gik der masser af rygter om Kyle Laffertys fremtid, og landstræner O’Neill udtrykte også ønske om at se sin stjerneangriber et sted, hvor han kunne få spilletid.

”Jeg håber bare, om det bliver i Norwich eller et andet sted, at han frem mod slutrunden får mulighed for at vise, hvilken god spiller han er, fordi for os har han været fænomenal,” sagde han til Sky Sports.

Men det blev ved rygterne, så landstræneren må sætte sin lid til, at Lafferty fortsætter med at kunne banke rusten af sig på rekordtid. Ifølge Chris Goreham fra lokale BBC Norfolk er han ellers den type angriber, der behøver tilliden og ikke trives under presset fra at kunne blive slået af, men den mulighed får han næppe, medmindre Norwich finder en mulighed for at leje ham ud i det specielle engelske lånevindue. Spilletid eller ej vil Lars Olsen ikke afskrive nordirernes chancer til sommer.

”Jeg tør ikke sige, at de ender sidst, men det kunne da godt se sådan ud. Tyskland er selvfølgelig storfavoritter, mens Polen og Ukraine i mine øjne er bedre fodboldhold. Men man skal ikke undervurdere Nordirland i Frankrig. De har en gejst, og man kan bedst sammenligne dem med britisk fodbold for 15 år siden; vilde dyr. De går til stålet, og så har de et par driblestærke kanter, som også er hurtige i kontraangrebene.”

”På hjemmebanen spillede de typisk britisk. De kørte bare på, og det var nok den udekamp, vi havde det sværest i. De kom med et vanvittigt tryk. Det er jo ikke store navne ud over nogle Premier League-spillere, men det er typisk britiske spillere. De arbejder stenhårdt og har så fået en eller anden tro på, at det kunne lade sig gøre. I flere af kampene scorede de til allersidst,” siger Lars Olsen.

Se stilling og gruppekampe her:

TRANSFER ►

Det store EM-overblik: Gruppe C

Kryptisk transfermelding

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Usikker på Chido Obi-transfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Zorniger fremhæver transfervindue

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Storroser 18-årig FCK-spiller

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Spændende melding

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Brasilien – Japan

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Holland – Marokko

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Transferbombe på vej

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

De vil have Gaaei – her er prisen

Tyskland – Paraguay

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Her er 16.-delsfinalerne til VM