Holland – England

England har spillet sig i EM-semifinalen uden på noget tidspunkt at imponere. Fedter Southgate og co. sig også forbi Holland onsdag aften?



Kampfakta:
Kampstart: Onsdag klokken 21:00
Spillested: Signal Iduna Park, Dortmund
Dommer: Felix Zwayer, Tyskland
På TV: TV2

Holdnyt:
Holland:
Det har ikke været lige imponerende hele vejen igennem, men Holland står her stadig, og er nu kun 90 minutter fra at nå deres første EM-finale siden de vandt turneringen tilbage i 1988.

Gruppespillet bød på op- og nedture for ‘’Oranje’’, som måtte tage til takke med tredjepladsen bag Østrig og Frankrig, men som de andre grupper udspillede sig, kan de vidst ikke være helt utilfredse med den placering.

Tredjepladsen har nemlig givet en fordelagtig vej videre i turneringen med nem modstand i ottendedelsfinalen mod Rumænien, som uden problemer blev kørt over med 3-0 efter en overbevisende indsats og senest med modstand fra Tyrkiet i kvartfinalen.

Her holdt det som forventet hårdere end mod Rumænien, men Ronald Koemans tropper gjorde lige akkurat nok til at stikke afsted med sejren efter to scoringer i anden halvleg, og en fremragende redning fra Verbruggen i målet til allersidst.

Nu venter der betydeligt hårdere modstand i semifinalen mod England, og spørgsmålet er, om Holland har hvad der skal til for at klare en modstander af den kaliber?

Det mangler vi fortsat at se beviser på.

Holland kan spille op med de fleste på de gode dage. Det så vi mod Frankrig i gruppespillet. Omvendt lod hollænderne sig også presse godt i bund af både Østrig og Tyrkiet, og det efterlader et lille tvivlsspørgsmål om, hvor langt de kan drive det.

England:
Det er hårdt at være skeptisk på Englands vegne, for de har trods alt fundet vej til EM-semifinalen, men måden det er sket på har bare været alt andet end overbevisende. Og da slet ikke underholdende.

De fem hidtidige kampe ved slutrunden har blot budt på en eneste sejr i ordinær tid, og det er ikke engang fordi, at englænderne har været oppe imod særlig hård modstand.

De tørre facts efter 90 minutter lyder på 1-0 over Serbien, 1-1 mod Danmark, 0-0 mod Slovenien, 1-1 mod Slovakiet og 1-1 mod Schweiz.

Vi forventer mere af et engelsk landshold, som råder over så mange fremragende offensive profiler fra de største europæiske klubber, men det står trods alt ikke værre til end, at de nu står på tærsklen til deres anden EM-finale i streg.

Der var spillemæssig forbedring i kvartfinalen mod Schweiz, men ‘’The Three Lions’’ kæmpede igen med at blive rigtig farlige, og præcis som i ottendedelsfinalen krævede det en scoring fra modstanderen før de engelske spillere vågnede op til dåd.

Gareth Southgates mandskab har fedtet sig igennem turneringen indtil videre, og spørgsmålet er, om det bliver ved med at gå, når modstanderens niveau højnes?

Spiller for spiller er der ingen tvivl om, at England har mere at give af, men vi vil efterhånden også gerne snart se nogle prøver på det.

Karantæner:
Holland: Ingen
England: Ingen

Bud på startopstillinger:
Holland (4-2-3-1): Verbruggen – Dumfries, De Vrij, Van Dijk, Ake – Reijnders, Schouten – Bergwijn, Simons, Gakpo – Depay

England (4-2-3-1): Pickford – Walker, Guehi, Stones, Shaw – Rice, Mainoo – Saka, Bellingham, Foden – Kane

Dom:
Kun Hollands kvartfinale mod Tyrkiet stak ud fra mængden med en livlig og underholdende affære.

De resterende tre kvartfinaler bød på låste og taktiske opgør, som alle gik til pause uden scoringer, og alle endte uafgjort efter ordinær spilletid.

Når der denne gang er en finalebillet på spil, og England er en af de involverede parter, er det svært at forestille sig et festfyrværkeri af en fodboldkamp.

Nerver, indbyrdes respekt, taktik og tilbageholdenhed kunne meget vel komme til at præge opgøret, så dommen lyder på endnu en tør første halvleg, inden det forhåbentlig åbner op efter pausen.

1-0 til Holland.

Spilforslag:
Under 0.5 mål i første halvleg til odds 2.23 ved Expekt. Husk, at odds kan ændre sig løbende. 





Suveræn debut – det var den spiller, FCK drømte om




LIVE

TransferLIVE: Kæmpe transfer på plads

Vanvittig kamp af Tonni Adamsen!

Mæhles mareridt: ‘Det sad dybt i ham’

Åh nej, FCK! Stor transfer i fare?  

Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel

Sportschef revser dansker efter klubskifte

Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel



LIVE

Superliga-LIVE: Kæmpe OB-flop

Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg

Fremhæver ‘vidunderbarnet’ Oskarsson: ‘Det sker!’

‘Det er noget afsindigt rod’

FC Midtjylland-spiller tæt på skifte

Brøndby IF – Sønderjyske



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

‘Jeg forstår det ikke – der ligger ikke et bud’

Superliga-transferrekord kan blive endnu vildere

TV 2-ekspert med klar besked om Chiakha-transfer

Her er 18 superstjerner der missede Superligaen

Afsløring: Rosenborg vil købe rekorddyr Chiakha

Vild med Brøndby-køb: Han er virkelig klog

FCK-boss blevet hjemme: Tæt på at lukke transfers

OB køber angriberen Alexander Ahl-Holmström

B.93: De overtager for Kasper Lorentzen

Magisk sæsonpremiere for Mathias Kvistgaarden

Arsenal udstiller Manchester City

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub

FCM har lige tjent 7,5 millioner på ét sekund

Sker dansk kæmpetransfer? ‘Ramt smertegrænsen’

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

Afslører: Skifter til Danmark efter denne kamp

Skotland får belgisk landstræner efter VM



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Mads Enggård skifter i rekordtransfer

‘Han kan tage store skridt i Brøndby’