Skadessituationen på det danske fodboldlandshold kunne næsten ikke være bedre forud for EM i Tyskland.
Da Kasper Hjulmand torsdag offentliggjorde sin 26 mand store EM-trup, var Mohamed Daramy den eneste kandidat, der ikke var tilgængelig på grund af en skade. Derudover havde Hjulmand frit valg.
Når han mandag fløjter op til den første officielle EM-forberedelsestræning i Helsingør, er der små fysiske hensyn at tage, men intet så alvorligt, at det giver anledning til rynker i landstrænerens pande.
– Stort set alle kan træne igennem på mandag og potentielt spille 90 minutter på onsdag mod Sverige. Det er en skadesfri trup, og vi er helt klar.
– Der er nogle ganske få ting, så det kan godt være, at jeg i de første par dage tager nogle hensyn i forhold til, hvem der mangler spilletid og skal op i gear, og hvem der skal spares lidt efter at have spillet mange kampe. Men det er en trup, der er klar, siger Hjulmand.
Han har tænkt rigeligt på spillernes fysik og ve og vel i de seneste uger, og landsholdets fysiske stab har indsamlet så meget data som muligt.
Samtidig har Hjulmand også gerne villet se flere spillere an ved denne uges frivillige landsholdstræninger, og derfor var han den sidste af de 24 EM-landstrænere til at udtage sin trup.
Den endelige trup skal indleveres til Uefa fredag i næste uge. Det kommer kun på tale at skifte ud i de 26 spillere, hvis der opstår en alvorlig skade, eller nogen har større fysiske problemer, end de burde.
– Man bliver ikke skiftet ud, hvis man spiller en dårlig testkamp onsdag mod Sverige, fastslår landstræneren.
Landsholdsspillerne kommer ind til EM-lejren med vidt forskellige udgangspunkter. Nogle har spillet et hav af kampe i de afgørende forårsmåneder, mens andre har haft reserveroller eller været igennem skadesforløb.
Landsholdsanfører Simon Kjær nåede eksempelvis kun at få tre minutter på banen for AC Milan efter en skadespause på halvanden måned, men Hjulmand er tryg på sin forsvarsstyrmands vegne.
– Vi har rigtig meget data på ham, og jeg har besøgt ham i Milano, og vores fysiske træner har styr på hans situation. Simon har virkelig arbejdet hårdt, og han er helt klar og er uden skader. Gode træninger og testkampe kan bringe ham endnu længere frem før EM.
– Jeg er ikke bekymret, men det havde selvfølgelig været bedre, hvis han havde spillet flere minutter. Men han er ikke skadet, han er fysisk klar, siger Kasper Hjulmand.
Anderledes forholder det sig hos Kjærs forsvarsmakker Andreas Christensen. Han har i månedsvis døjet med akillessenen, men alligevel spillet hver gang for FC Barcelona.
Det er dog kun en enkelt gang siden januar, han har spillet en hel kamp, og i de seneste 11 uger har han højst spillet 70 minutter. I modsætning til Simon Kjær, der skal op i gear, har Andreas Christensen snarere brug for at blive skånet lidt i EM-forberedelserne, lyder Hjulmands analyse.
– Vi skal lægge en plan for, hvordan vi får mest mulig ud af Andreas Christensen, for han har ikke spillet en hel kamp for Barcelona i lang tid. Vi må se, hvordan vi kan få flere minutter ud af ham.
– Det er ikke optimalt, at han ikke spiller hele kampe, men han har haft et godt forløb siden sit landsholdsafbud i marts, han er blevet dosseret godt. Jeg kunne da godt have frygtet, at han var et værre sted nu, end han er. Men han har mere brug for mere ro end andre har, siger Hjulmand.
/ritzau/
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
OPTAKT
Holland – Marokko
Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
TRANSFER
Spændende melding
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
Her er Tysklands vej til VM-finalen
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
EKSKLUSIVT