Ville give EM-lande vacciner: Det stoppede UEFA

Organisatoriske og etiske årsager fik Uefa til at droppe ideen om at tilbyde vacciner til alle EM-lande.



Spanien og Sverige kæmper for at undgå større coronaudbrud i deres landsholdstrupper op til EM efter positive test.

Og i Danmark har landstræner Kasper Hjulmand kritiseret Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) for ikke at skaffe vacciner til alle de deltagende nationer før slutrunden.

Men idéen var faktisk på tegnebrættet tidligere i forløbet. Det oplyser Uefa i et skriftlig svar til Ritzau.

– At tilbyde vacciner til alle hold var noget, der blev overvejet, men efter en grundig analyse kom Uefa til den konklusion, at det ikke kunne lade sig gøre ud fra et organisatorisk, men også etisk synspunkt, eftersom vaccination af de højest prioriterede grupper fortsat er vigtigere end alt andet.

– Og udrulningen af vaccinerne samt tilgængeligheden for hele befolkningen i de forskellige lande ville ikke være nået så langt, når EM skulle starte, skriver Uefa.

På grund af pandemien har Uefa tilladt de deltagende nationer at udtage 26 spillere til turneringen, der begynder på fredag, i stedet for 23.

Spanien har som det eneste land valgt kun at udtage 24 spillere, og søndag kom det så frem, at anfører Sergio Busquets var blevet testet positiv for coronavirus.

Det sendte resten af holdet i isolation.

Også Sverige bøvler med coronatilfælde op til slutrunden. Tirsdag meddelte holdet, at Serie A-spillerne Dejan Kulusevski og Mattias Svanberg har afleveret en positiv test.

Den danske lejr befinder sig i Helsingør, hvor spillere og stab tager en lang række forholdsregler for ikke at smitte hinanden.

Netop frygten for et udbrud fik i maj Kasper Hjulmand til at efterspørge handling fra Uefa.

– Jeg havde gerne set, at Uefa havde gjort det, så vi ikke skulle frygte, at spillerne løber ind i sygdom, sagde han efter udtagelsen af EM-truppen.

Han sammenlignede med situationen før OL, hvor Den Internationale Olympiske Komité (IOC) i et samarbejde med Pfizer/BioNTech har sørget for vacciner til alle de olympiske atleter uden om samfundskanalerne.

Også den tidligere landsholdsspiller Preben Elkjær, der i dag arbejder som fodboldekspert hos Viasat, har efterlyst handling fra turneringsarrangøren.

– Når man siger: “I skal være med og rejse hele Europa rundt”, så kunne det have været på sin plads, hvis landene havde fået vaccinerne, for det er noget, der er til gavn for hele Europa. Hele Europa glæder sig. Hvad skal de ellers lave hele sommeren, hvis der ikke er noget fodbold?

– Vi har noget at gå op i, og vi kan juble lidt. Nu er vi på vej frem. Så derfor burde Uefa have sørget for det, sagde han i sidste uge.

En rundspørge foretaget af Ritzau viste, at trupperne fra Schweiz, Italien, Kroatien, Tyrkiet og Polen har fået tilbudt vacciner i deres hjemland op til slutrunden.

Tidligere er det også kommet frem, at trupperne i Belgien og Holland er blevet tilbudt vacciner, og tirsdag meddelte Spaniens sportsminister, Jose Manuel Rodriguez Uribes, ifølge Reuters til radiostationen Cadena Ser, at det spanske hold vil blive vaccineret onsdag.

Dermed vil mindst otte landshold have haft mulighed for at få en vaccine op til EM.

/ritzau/






TransferLIVE: Arthur Israel til Superligaen




LIVE

VM-LIVE: Sådan er Norges vej til finalen lige nu

Schweiz – Canada

Chokskifte på vej?

‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’

Dybt upopulær – VM-træner kan fyres torsdag

Til lægetjek i Superliga-klub

Tilbudt FCK sidste år – nu henter Neestrup ham

Neestrup afslører: Det gav et tillidsbrud i FCK



EKSKLUSIVT

Tæt på FCK: ‘Han er meget tæt med superstjerne’

Revser stjerne: ‘Fuldkommen katastrofalt!’

– Derfor fyrer vi Thomasberg

FCK går på rov i Viborg

Peter Schmeichel frustreret: ‘Klar dommerfejl!’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

‘Bombe’: Stjerne med transferbøn på direkte tv

Thomas Frank afslører: Var tæt på kæmpestjerne

Stor dansk transfer i fare for kollaps?

West Ham opfordres til at hente dansk bomber

Afsløring: Jordan Larsson til lægetjek



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Forgyldt – det tjener Beckham under VM

Benhård kritik: Dansk stjerne er overbetalt

Ustoppelig målmaskine sender Norge videre

Liverpool meldes varm på tidligere OB-profil

Serie 4-klub henter Bjørn Paulsen

Legende spår ny rolle til Patrick Dorgu

Medie afslører vild AC-klausul i Barcelona

Lurer på Superliga-stjerne

England – Ghana

– Den største fortrydelse i min FCK-tid er…

Portugal – Usbekistan

Dansker lander stort job: Det var ligegodt satans 



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Fransk sejr over Irak i afbrudt VM-kamp

VM-vækkeuret: Messi skrev historie