Ballade i AGF: en uendelig historie

I første omgang endte striden med, at den karismatiske formand gennem det seneste halvandet år, Svenn Dam, forlod bageriet kun tre dage før den ekstraordinære generalforsamling, der i går middag skulle sammensætte den nye bestyrelse i Århus Elite A/S.

For kun godt en måned siden havde TIPS-bladet et længere interview med Svenn Dam, hvor læserne ikke kunne være i tvivl om, at det var ham, der tegnede forretningen. To dage før jul sagde han til undertegnede:

– Jeg er ingen kontrol-freak, men jeg vil være meget imod, hvis vi begynder at rende rundt og flytte strategien i AGF. Når vi udtrykker os udadtil, har vi kun én holdning, og der er jeg nok ikke så sjov, hvis man ikke kan finde ud af, at vi er én virksomhed, én organisme, én forening. Når tingene kører indenfor de fastsatte rammer, hører man ikke fra mig, men hvis de begynder at køre i en anden retning end den, vi er blevet enige om, hører man forholdsvis meget fra mig.

Omgivelserne kom til at høre fra Svenn Dam, der til daglig er direktør i mediekoncernen Metro.

– Hvis man ikke tror 100 procent på det billede, der tegner sig af fremtiden, så skal man hellere finde sig noget andet at give sig til. De sidste 14 dage har mindet for meget om noget, jeg har set tidligere. Vi lavede en plan i forbindelse med kapitaludvidelsen og udarbejdede et prospekt på mere end 100 sider. Mit ønske var at gennemføre prospektet og ikke så megen snik-snak. Vi kan ikke lægge en ny strategi hver uge, sagde Svenn Dam, da han mandag meddelte, at han ville trække sig som formand på torsdagens generalforsamling.

Med tanke på de mange udskiftninger, der har været i AGFs ledelse de senere år, kunne et og andet tyde på, at klubben netop kunne have brug for en stærk mand af Svenn Dams støbning, men efter halvandet år på posten havde han fået nok. I stedet kan han nu gå i gang med at sælge de aktier, han netop havde erhvervet sig.



Bag Svenn Dams pludselige farvel ligger et personopgør med advokat Jan Børjesson, der er formand for håndboldklubben Århus GF og klubbens repræsentant i den nye bestyrelse.

Såvel Børjesson som Dam må betegnes som personer med store egoer, og kemien har vist aldrig været den bedste mellem de to. Spørger man i AGF-kredse, lægger de færreste skjul på, at Svenn Dam som formand var en hård hund, der i beslutningsprocessen ofte gik selv – og først underrettede de andre bestyrelsesmedlemmer bagefter. Det siges også, at Dam slet ikke havde det så dårligt med, at klubben ikke havde fået ansat en ny sportsdirektør efter Frank Heskjærs afgang, og at man også manglede at ansætte en direktør for selve Århus Elite A/S. Det betød nemlig, at det var Svenn Dam, der skulle tage beslutningerne.

Det stod imidlertid hurtigt klart, at investorgruppen på ti århusianske erhvervsfolk, der for ca. ti mio. kr. har erhvervet 20 procent af aktierne, ønskede indflydelse. Det lå faktisk i kortene allerede ved emissionen, hvor de betingede sig, at de sammen med den store aktionær, Alm. Brand, skulle have en aktieandel, der overgik mæcenen Kurt Andersens. Efterhånden er de blevet mere og mere trætte af, at Svenn Dam kørte butikken, som var det hans egen, og uenigheden brød for alvor ud, da man skulle i gang med at ansætte en sportsdirektør for AGF samt en direktør for Århus Elite A/S.

For investorgruppen var klubbens tidligere målmand Lars Windfeld en oplagt kandidat – og vel at mærke til begge jobs.

Det huede imidlertid ikke Svenn Dam, der godt nok ikke ville have noget imod Windfeld som sportsdirektør, men generelt betragter han det nye projekt som “hele byens hold” frem for et AGF-projekt. Meningen i det nye samarbejde er netop, at AGF ikke skal skygge for de øvrige samarbejdspartnere, så derfor gik Dam ind for en adskillelse af de to jobs.

Da Svenn Dam hørte, at Jan Børjesson åbenbart havde ført jobsamtaler med Lars Windfeld, følte han sig i den grad gået bag om ryggen, at han tog sit gode tøj og gik.

Man må da også sige, at det er temmelig utraditionelt, at en person, som slet ikke er medlem af den siddende bestyrelse, indleder jobsamtaler udenom formanden, men investorgruppen følte givetvis, at der skete for lidt på den front.

Børjeson kan i øvrigt ikke bekræfte den udlægning af sagen. Han mener, at Dam blev nødt til at gå, fordi han ville bestemme det hele.

– Når en person siger, at enten bliver det, som jeg vil, eller også går jeg, så får personen i de fleste sammenhænge lov til at gå. Svenn Dam placerede sig i et hjørne og satte alt ind på, at det skulle være præcis, som han mente, har Børjesson udtalt til Århus Stiftstidende.

I øvrigt er det ret så ironisk, at håndboldmanden Børjesson har ført jobsamtaler med én fra fodbolden, da det altid har været hans kongstanke, at AGF for alt i verden ikke måtte opsluge Århus GF, men at det snarere skulle være omvendt.

Flere iagttagere har betragtet hele scenariet som et nederlag for AGFs tidligere eneejer Kurt Andersen, der siden efteråret 2003 har ladet sig repræsentere af netop Svenn Dam. Men på den anden side er Kurt Andersen stadig så magtfuld – selv om han sidste år lod nye investorer komme ind – at han muligvis kunne have reddet Svenn Dams “liv,” hvis han havde villet. Nu er Kurt Andersen imidlertid så pænt et menneske, at han ikke ønsker at lægge sig ud med nogen, så derfor har han holdt sig neutral.

Der er andre igen, som frygter, at den rige udlandsdansker nu vil trække sig helt ud af AGF. Men hvorfor skulle han gøre det nu? I de godt fire år han har været i klubben, har han allerede haft rigeligt med grunde til at trække sig tilbage. Når man har skudt så mange penge i et foretagende (omkring 65 mio. kr., red.), forsøger man vel at redde nogle af dem hjem igen?

Andetsteds på disse sider kan du læse om resultatet af tordagens generalforsamling, men uanset hvad udfaldet er blevet, er det usandsynligt, at roen og freden vil sænke sig over AGF. Bare kig på magtfordelingen i bestyrelsen: Af de otte pladser har Kurt Andersen de tre, mens Alm. Brand, erhvervsgruppen, håndboldklubben og fodboldklubben hver har én, mens det ottende medlem i princippet er neutral – dog skal parterne være enige om, hvem det skal være.

Valget af ny formand er også noget, der kan give hovedpine. I tilfælde af stemmelighed står der i overenskomsten mellem Alm. Brand, investorgruppen og Kurt Andersen, at de hver især er forpligtet til at støtte den person, som mindst to af parterne anbefaler.

Det kan blive interessant, men ro giver det næppe.



—————————————————————————-



Billede:



Formand Svenn Dam trådte tilbage inden den ekstraordinære generalforsamling, og storaktionær Kurt Andersen mistede dermed yderligere indflydelse.