Daniel Wass overrasker i hitserie på DR

Brøndby-ikonet Daniel Wass springer ud som skuespiller i kæmpestor børne- og ungdomsserie på DR Ultra.



I 20 år har fodbold fyldt alt for Daniel Wass, men siden skiftet til Brøndby IF har midtbanestjernen også været aktiv udenfor kridtstregerne.

I oktober sidste år udkom han med bogen “Bolden og Basen,” og nu er Daniel Wass aktuel som skuespiller.

LÆS MERE: Daniel Wass lægger alle kortene på bordet

DR er siden 2016 udkommet med børne- og ungdomsserien “Klassen,” hvor Brøndbys midtbanestjerne i denne sæson medvirker og spiller sig selv under samme navn.

Han er far til en af karaktererne i en skoleklasse, som serien følger.

– Jeg synes, han gjorde det rigtig godt. Klassen er en speciel art, da der er rigtig meget fart på og ikke så meget tid til at fordybe sig i sin karakter og lave prøver, siger instruktør på serien, Mathias Amstrup Thrane, til Tipsbladet.

36-årige Daniel Wass spiller i øvrigt far til en karakter, der i serien har samme navn – Daniel Wass – historien bag er ganske pudsig og uddybes længere nede i artiklen.

Spændt på at se Wass følsom

Klassen er en årligt tilbagevendende serie på DR, der følger en skoleklasse henover et skoleår. Det vil sige, der udkommer en sæson i efteråret og foråret.

Serien er blevet et kæmpe hit, er oppe på 20 sæsoner og flere end 1.000 afsnit.

I sæson 20 er Daniel Wass altså med, hvor han får lov til at vise nye sider af sig selv.

– Der er en sekvens, hvor han skal være følsom overfor sin egen søn, der siger til ham: “Du har været ude og spille fodbold, men du har aldrig været der for mig.” Den samtale var jeg meget spændt på, for der var det ikke nok at sætte sådan et postmatch-ansigt på.

– Der skulle man gerne kunne bløde lidt op, og det synes jeg, Wass formår at gøre.

I øvrigt tilføjes Daniel Wass til en perlerækker af kendisser, som også har medvirket i Klassen. De tæller blandt andre Josephine Højbjerg, Mark Le Fevre, Anders Grau og Karen-Lise Mynster.

Ali “Jasseminho” Jassem er den eneste anden “fodboldspiller,” som har været med. Han er verdensmester i panna, internetpersonlighed og tidligere deltager i TV 2-hittet Forræder.

Sønnike har samme navn

Som nævnt spiller Daniel Wass far til sin søn med samme navn.

Historien bag er faktisk ganske tilfældig og har krævet, der skulle skrives lidt om i manuskriptet.

– I castingen kaldte vi karakteren (Wass’ søn, red.) Daniel, og optagelserne var faktisk gået i gang, før vi fandt Daniel Wass til at spille faren.

Da det endte med at blive Brøndby-profilen, måtte Mathias Amstrup Thrane og produktionen sadle en smule om.

– Vi måtte proppe et Christian som fornavn, da vi synes, at det ville være knap så plausibelt, at Daniel Wass skulle have en dreng med samme navn.

Daniel Wass og hans søn Christian Daniel Wass fra serien Klassen, der i afsnittet handler om fodbold og venskaber.

Daniel Wass blev i øvrigt lokket med, da seriens produktionsleder havde en fjern forbindelse til ham – og så hjalp det, at Brøndby-stjernen har børn, der også tuner ind på DR Ultra for at se Klassen.

– Jeg tror også, det kom lidt i stand ved, at Daniel Wass’ børn har set Klassen og den vej igennem har syntes, at det kunne være sjovt, at deres far ville være med. Sådan har det været andre gange, vi har haft kendte med.

Mathias Amstrup Thrane vil ikke udelukke, at Daniel Wass kan være med igen, hvis han også selv synes, det kunne være sjovt.

Klassen bliver i øvrigt brugt som undervisningsmateriale ude på de danske skoler, hvor temaerne fra serien analyseres.

Fotos: Screenshots fra Danmarks Radio.






TransferLIVE: Det sker i dag eller i morgen




LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Usikker på Chido Obi-transfer



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Spændende melding

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Zorniger fremhæver transfervindue

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser 18-årig FCK-spiller



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Brasilien – Japan



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

De vil have Gaaei – her er prisen

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser