Dansk profil blæst bagover: ‘Det er helt gak!’

Oliver Villadsen er meget imponeret over den tyske fankultur efter skiftet til FC Nürnberg. Det er ikke noget, som han har været vant til tidligere.



‘Helt gak’ og ‘vanvittigt’.

Den tidligere Superliga-profil Oliver Villadsen holder sig ikke tilbage.

Danskeren tog i sommer fra FC Nordsjælland til FC Nürnberg, og han er han i den grad blevet blæst bagover.

Han havde godt hørt om den tyske fankultur inden skiftet, men danskeren er alligevel blevet overrasket.

– Jeg forventede, da jeg kom hertil, at det ville være en anden slags fodbold. Man ved, at kulturen i Tyskland er ret vild. Når jeg har spillet her i lidt over et halvt år, så kan jeg godt mærke, at fodboldkulturen i det her land er helt vanvittig.

– Selv om det er 2. Bundesliga, så er supporten og fankulturen helt vanvittig. Hvis vores fans skal rejse seks-syv timer, så kommer der alligevel 8-10.000 fans. Det er helt gak. Man kan mærke det i byen Nürnberg, at det er klubben, der betyder noget.

– Det er der også rigtig mange fordele med. Jeg er meget positiv overrasket, og det er et fedt sted at være. Det er en monsterfed atmosfære og stemning, fortæller Oliver Villadsen med begejstring i stemmen til Tipsbladet.

Danskeren er også blevet en del af en helt anden træningskultur, og det var ikke nemt i starten, men nu elsker han mentaliteten.

– Du kan godt mærke det i både træninger og i kamp, at der bliver givet 100 procent i alt. Når man er i gang, er der lidt mere seriøsitet i det. Ikke for at sige, at man ikke er seriøs i Danmark, for det er man. Jeg tror bare, at det er en anderledes kultur.

– For mig var det rigtig svært i starten at vænne sig til det, da jeg kom fra en klub, hvor jeg var vant til at have bolden 70 procent af tiden i en kamp. I nogle kampe hernede dominerer man rigtig stort, og så er der andre kampe, hvor man står tilbage og kører på omstillinger. Nu har jeg vænnet mig til det, og det er også blevet nemmere med sproget. Jeg forstår rigtig meget, og jeg kan snakke lidt (tysk, red.).

Inden for kridtstregerne går det godt for den 23-årige dansker. Han er nemlig fast mand hos 2. Bundesliga-mandskabet og blevet lidt af en profil på holdet. Tipsbladet snakkede med Villadsen tilbage i august lige efter skiftet til den tyske klub.

– Siden vi snakkede sammen senest, har jeg spillet rigtig meget. Vi har både haft op- og nedture. Jeg føler, at vi er mere stabile, og vi har et godt hold. Jeg har det også godt uden for banen. Jeg bruger meget tid på min kæreste. og vi har også fundet et danskerpar hernede. Det er meget rart.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kæmpe personlighed

Selvom det er blevet til fast spilletid i den tyske klub, jagter han mere succes i foråret.

– Jeg vil gerne have flere assists, og jeg vil gerne score en kasse, specielt foran vores fans. Det er jo en vild liga. Hvis man strikker fire sejre i streg, så blander mig sig i top tre. Det er så tæt. Min ambition er selvfølgelig også, at jeg vil prøve noget endnu højere.

– Jeg ved ikke, om det bliver til sommer. Det afhænger af, hvordan jeg præsterer på banen. Jeg har slet ikke travlt, da jeg er glad for at være her. Alle mennesker i klubben er supersøde.

Lige nu indtager niendepladsen i 2. Bundesliga med Miroslav Klose ved roret, og den tidligere FC Nordsjælland-profil er ellevild med at have som chef.

– Han er en kæmpe personlighed og legende i det her land. Det kan man også mærke. Jeg synes, at han har gjort det rigtig godt med vores hold. Det er en vanvittig svær liga at være træner og spiller i, men det er stort at have ham som træner, og det synes jeg stadig, at det er, afslutter Oliver Villadsen til Tipsbladet.

Villadsen står noteret for 18 kampe i 2. Bundesligaen for den tyske klub.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Usikker på Chido Obi-transfer

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Zorniger fremhæver transfervindue

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Storroser 18-årig FCK-spiller



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Holland – Marokko

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Spændende melding

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Tyskland – Paraguay

Her er Tysklands vej til VM-finalen

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

De vil have Gaaei – her er prisen

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’