Han skulle ‘bare’ være assistent, nu er han chefen for det hele. Og det er med stor succes.
Morten Karlsen har bevist sit værd i USA, hvor han bogstaveligt talt lever den amerikanske drøm med succes som cheftræner for Orange County og livet på solkysten med vind i håret i sin cabriolet.
Den danske træner kom for godt et år siden til USL Championship-mandskabet som assistenttræner for Richard Chaplow, men da han blev fyret, fik Morten Karlsen chancen. Og greb den.
For resultaterne har været så gode under danskeren, at han for et halvt år siden skrev historie som den første cheftræner i USL til at blive kåret til månedens træner to gange i træk, og i november signerede han så en ny kontrakt af to års varighed.
– Jeg skal da blankt erkende, at jeg sagtens kan mærke en større anerkendelse af mig som træner. Det er meget tydeligt, at vores resultater aftvinger respekt, og det har også smittet af på synet på mig. Det er jeg stolt af, siger Morten Karlsen, som også mere og mere kan mærke, at hans navn herhjemme har rykket sig i den rigtige retning.
Da hans egne støvler blev lagt på hylden, tog han for nu 10 år siden tog fat i sin trænerkarriere som U19-træner i FC Nordsjælland.
Efter fire år i den stilling gik turen til HB Køge, hvor Morten Karlsen var cheftræner i halvandet år. Samme længde tid var han assistenttræner under David Nielsen i AGF, inden han sagde ja til Orange County.

Og det er altså her, at han kan mærke, at synet på ham som træner er gået fra at være en assistenttræner til at være ham, som sætter retningen.
– Du kan godt komme ind i en sådan en ubevidst kasse, hvor man er ham Morten, der er ungdomstræner eller assistenttræner. Så det har været rart for mit at tage en anden vej og skubbe mig selv ud af den kasse og vise, at der også er andre veje til målet, hvis man tør tage chancen og rejse langt væk fra Danmark.
– Jeg kom jo over som assistent, og det var jeg egentlig glad for. Til sammenligning med det danske marked og liga så kender man efterhånden en del til det, og så kom jeg over til en ny liga og kultur.
– Den skulle jeg lige fornemme, og det var vigtigt for mig, at jeg lærte alt at kende, inden jeg så tog over som cheftræner. Det hjalp mig til at sætte mit præg på de dele, som jeg synes, der manglede, siger han.
Stor forskel på Danmark og USA
Fagligt har den del ikke været noget problem med alle de værktøjer, som Morten Karlsen har samlet i tiden hos nogle af de bedste danske klubber, men så er der også de dele, som kræver helt nye sider af det at være en god leder, har han erfaret.
Forskellen på at være i lille Danmark og gigantiske USA er nemlig til at tage at føle på.
– Jeg er ude i ekstremerne i forhold til at forberede mig som træner, når man tænker på forholdene i Danmark, forklarer han og peger på især én ting, som han må gå på kompromis med i USA, og som stritter imod alt, hvad han som træner ønsker for at optimere spillernes fokus.
– Hvis man tager kost, så skal jeg vurdere, hvor hård jeg skal være i forhold til det, når vi har en flyver, der er forsinket, og vi sidder i en lufthavn klokken 21.30 om aftenen og ikke kan komme hjem. Så skal jeg nok give lidt køb på det, jeg godt ved, er det rigtige i forhold til at indtage, for at spillerne også skal føle sig godt tilpas. Så tager vi bare den kost, der er tilgængelig i lufthavnen.
– Ledelsesmæssigt har det været nogle lidt andre opgaver, må jeg sige. De sagde til mig inden min ansættelse, at der ville være en del rejser og så videre, og jeg sad som dansker og tænkte, at det er da fint nok, det løser vi bare, men vi er på vestkysten, og når vi skal flyve til østkysten, er det med to flyvere og tre timers tidsforskel. Vi kan tage af sted torsdag og komme hjem søndag. For en udebanekamp. Så det er lidt noget andet at skulle rejse til Aalborg fra København, lyder det fra den 45-årige dansker.
– Mit fokus er 100 procent på Orange County, og det er også derfor, at jeg forlængede med to år. Jeg kan bygge mit navn op herovre, og der er masser af potentiale og indgange til MLS, som også kunne være fantastisk at komme til. Det er helt klart et af målene.
Morten KarlsenTræner
Den store afstand gør også, at klimaet kan spille et puds.
– Vi får prøvet meget forskellige miljøer, må man sige, og nogle gange kommer vi ud for, at skal spille i en varme på 36 grader og med højdeforskelle. Jeg har også siddet fra Danmark og set på tempoet i USL og tænkt, at det var lavt, men så kommer du herover og finder ud af, at den kamp, du har set, er spillet i 35 graders varme, så der er en grund til det.
– Det er så ekstremt med varmen, at du er nødt til at lægge din gameplan efter det. Du kan ikke bare tage til Texas om sommeren og presse højt i 90 minutter. Så der er nogle andre ting, som jeg også skal løse anderledes i forhold til at være træner i Danmark.
Det gør Morten Karlsen så. Sidste år sluttede Orange County på en andenplads, og i denne sæson er succesen blevet fulgt op med kun et nederlag i otte kampe. Det giver en andenplads i tabellen, og cheftræneren har store ambitioner om at vinde USL, selv om klubben spiller mod hold, der har markant bedre forudsætninger.
– Jeg tror oprigtigt på, at vi kan vinde det. Økonomisk ligger vi til at være et midterhold, og vi overpræsterede i forhold til økonomi sidste år, men jeg mener, at vi godt kan konkurrere, siger han om det ultimative mål for Orange County.
For selv om hans klub skulle vinde den næstbedste række i USA, er der som bekendt ingen gulerod for enden af tunnellen i form af MLS, som er en lukket klub.
– Da vi sluttede som nummer to, tænkte jeg helt naturligt, at der så i hvert fald var oprykning, men der var ikke andet end et klap på skulderen og ‘pissegodt klaret’. Det er så super mærkeligt. MLS lukker sig om sig selv, og det tror jeg ikke, at jeg har vænnet mig til endnu.
Så på et tidspunkt skal Morten Karlsen nødvendigvis tage et skridt væk for at komme til at træne på øverste hylde.
– Mit fokus er 100 procent på Orange County, og det er også derfor, at jeg forlængede med to år. Jeg kan bygge mit navn op herovre, og der er masser af potentiale og indgange til MLS, som også kunne være fantastisk at komme til. Det er helt klart et af målene.
– Det er fantastisk at være her, og jeg har intet ondt at sige om vores dejlige Superligaen, men det er de samme hold og de samme mennesker, man spiller mod, så det her åbnede døren til et helt andet marked. Jeg føler, at det her også er med til at forme mig og udvikle mig på et helt andet niveau, fordi det er så markant anderledes, så det er svært for mig at sige, hvad jeg helst ville. Men stod der en dansk klub i morgen og sagde, at de gerne ville have mig, så ville jeg da overveje det, men omvendt har jeg også en ild i mig i forhold til at udforske mulighederne herovre, slutter Morten Karlsen.

LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
TRANSFER
Spændende melding
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM
OPTAKT
Holland – Marokko
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
MEDIE
Transferbombe på vej
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
OPTAKT