Dansker i chok: Alle i klubben sad bare og græd

En dyb tragedie har ramt Tyrkiet.

Klokken 02.17 natten til mandag indtraf katastrofen i den sydtyrkiske grænseregion op mod Syrien. Et jordskælv, der målte 7,8 på Richterskalen, startede en bølge af efterskælv, som efterlod området i ruiner.

Lige nu meldes over 20.000 omkommet, mens håbet om at finde flere overlevene bliver mindre for hvert sekund. Landet er i chok, og det er den dansk-tyrkiske fodboldspiller Emre Alici også, som til dagligt spiller for Ankara Demirspor i Tyrkiets næstbedste række.

Han husker tydeligt, da han først fandt ud af den tragiske nyhed.

– Jeg havde ikke set det, før jeg kom til klubben, hvor alle bare sad og græd. De var kede af det, og jeg tænkte: "hvad sker der her?" Så fandt jeg ud af det efterfølgende, og så ramte det også mig.

– Nogle af mine holdkammerater har familie, venner og tidligere kollegaer i området. Så det var helt forfærdeligt, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, siger forsvarsspilleren til Tipsbladet.

Redningsarbejdet har stået på i døgndrift, mens håbet om at finde flere overlevene svinder ind. Emre Alicis familie i Kayseri var nogle af dem som undslap.

– Mine fætre, kusiner, onkler og moster blev også ramt lidt af det, men de er i sikkerhed, og har det godt nu. Jeg fik det af vide gennem min far, som snakkede med dem, og det var selvfølgelig frygteligt at høre. Det var jo deres levebrød og forretning.

I sommer forlod 18-årige Emre Alici familiens trygge rammer i Danmark for at spille fodbold i Ankara Demirspor. Forsvarsspillerens familie var desperate for at høre Emre Alicis stemme igen.

– Jeg så bare, at min mor og far havde ringet ti gange. Mine venner havde også skrevet, om jeg var okay. Min mor blev selvfølgelig lettet over at høre min stemme, men alligevel var hun også ked af, at uheldet var sket for andre mennesker.

Emre Alici har ikke fysisk mærket noget til jordskælvet i Ankara, hvor han fortsat opholder sig. Men han beskriver en by og et land i stor sorg.

– Man kan sagtens mærke, at stemningen ikke er, som den plejer. Folk er ikke ude på gaden på samme måde, men vi forsøger alligevel at hjælpe alt det, som vi kan. Jeg prøver at holde hovedet højt og holde humøret oppe, men lige i de her tider, så er det rigtig hårdt.

Emre Alici har i disse dage sin storebror ved sin side, som er taget ned for at besøge forsvarsspilleren i Ankara. Mandag genoptages træningen i klubben, og ligaen starter igen den 19. februar.

Indtil da forsøger Emre Alicis klub at gøre alt, hvad de kan for at hjælpe familier i nød. Og derfor afsluttes dette interview også med et opråb fra den 18-årige forsvarsspiller.

– Alle lande må gerne sende alt det hjælp, som de kan.