Dansker i europæisk sensation: ‘Største resultat!’

Vikingur Reykjavik leverede en sensation ved at slå Panathinaikos i det første opgør af Conference League-playoffrunden. Det var en vild oplevelse for danske Tarik Ibrahimagic.



– Det er det største resultat i islandsk fodbold.

Danske Tarik Ibrahimagic har knap nok fået pulsen ned efter torsdagens sensationelle resultat.

Islandske Vikingur vandt med 2-1 over det græske storhold Panathinaikos i Conference League-playoffrunden, og det skabte stor jubel, da dommeren blæste i fløjten for sidste gang i kampen.

Ingen havde regnet med det grundet Panathinaikos’ store historik i europæisk sammenhæng, måske lige på nær Ibrahimagic.

– Ikke for at lyde arrogant, men jeg havde en virkelig stor tro på, at vi kunne gøre det. Vi har vist det før i sæsonen mod gode hold. Vi var selvfølgelig underdogs, og vi vidste, at vi skulle levere noget ekstraordinært for at få en sejr, men vi troede på det inderligt, siger Vikingur-danskeren til Tipsbladet og tilføjer:

– Selvfølgelig er det vildt. Det er kæmpestort. Det er det største resultat i islandsk fodbold, og alle kender Panathinaikos og deres historie. Vi er glade og stolte, men vi troede på det, og det lykkedes i første opgør. Nu skal vi gøre det færdigt i andet opgør.

Det tidligere OB-talent fortæller, at folk naturligvis var glade efter kampen, men blikket er også stift rettet mod returopgøret i Grækenland på torsdag.

– Der blev selvfølgelig råbt lidt, og folk var glade. Vi fejrede det kontrolleret.

Hypen omkring holdet i den islandske hovedstad er dog ganske stor efter den sensationelle sejr.

– Folk er meget stolte, specielt i vores del af Reykjavik. Der er en video, hvor der var 50 børnehavebørn, der havde Vikingur-trøjer på inden kampen. At gå videre fra liga-spillet har gjort folk stolte. Vi er jo en lille nation, og vi står sammen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses Tarik Ibrahimagic i kamp mod Panathinaikos. Foto: Alamy

Ikke det fedeste

Selvom Vikingur havde hjemmebane, blev kampen ikke spillet i Island. Kampen var i stedet rykket til Finland, da Island ikke har et stadion, der er godt nok til UEFA’s standarder.

– Det var ikke det fedeste, men det var heller ikke det værste. Vi havde måske en lille fordel i forhold til kunstgræsset. Det var lidt koldere, end de er vant til. På den anden side ville vi ønske, at vi kunne have spillet i Island, så vi kunne få endnu flere supportere. Det var lidt udebane for os. Vi skulle jo bo på hotel, og man sov ikke i sin egen seng. Vi var klar på det, og det var fint.

På trænerbænken stod den tidligere FCK-profil Sölvi Ottessen for Vikingur, og Ibrahimagic mener, at han er hovedmanden bag succesen.

– Han er meget afklaret og detaljeret, især i det defensive spil. Han var jo en dygtig forsvarsspiller, og han har spillet i Champions League, så han ved, hvad han snakker om. Han har altid nogle gode input i forhold til de små detaljer, der kan afgøre kampene.

Nu venter et svært opgør i Grækenland mod storklubben, men troen er stor på videre avancement.

– Vi skal gøre det færdigt, og vi har en kæmpe tro på tingene. Det bekræfter mig i, at vi er på rette vej. Vi har to spillere tilbage fra karantæne og en fra skade, så vi kommer styrket ind til opgøret, afslutter Ibrahimagic til Tipsbladet.

Den 24-årige dansker fik 84 minutter i opgøret. Han har været en del af det islandske mesterhold siden sommeren 2024.

Tiden må vise, om Vikingur kan levere endnu en sensation på torsdag.





LIVE

TransferLIVE: Silkeborg sælger midtbanespiller

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

FC København-farvel rykker nærmere

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Tæt på kæmpetransfer

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

Hård dom over Kvistgaarden



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Skifter til Rangers

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Spændende melding



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Zorniger fremhæver transfervindue

Usikker på Chido Obi-transfer

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Storroser 18-årig FCK-spiller

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Holland – Marokko

Brasilien – Japan

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Her er 16.-delsfinalerne til VM



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Tyskland – Paraguay

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

FC København jagter Romane Amane