Danskere øjner mesterskaber: Det er så fedt!

Morten Wieghorst er begejstret for, at så mange danskere spiller med om mesterskaber, men om det decideret er bedre for landsholdet, skal man passe på med at konkludere.



Når de forskellige europæiske ligaer skal afgøres inden for den næste halvanden måneds tid, så kan flere spillere med dansk pas skrive national mester på CV'et, hvis alt går, som det skal.

Victor Nelsson i Galatasaray, Andreas Christensen i FC Barcelona, Alexander Bah i Benfica og Matt O'Riley i Celtic er bare nogle af de danske spillere, som øjner den ultimative hjemlige triumf.

Det er også noget som assistenttræneren på det danske A-landshold Morten Wieghorst har bidt mærke i, og han glæder sig på vegne af de danske spillere.

– Det er fedt for spillerne. Når vi kommer til den her tid på sæsonen, hvor tingene skal afgøres, så er det jo det, man spiller for som professionel spiller. At man er med til at spille om mesterskaber og pokaler.

– Det er rigtig godt for spillerne. Der er også den afledte ting ved det, at hvis man bliver mester eller ender i toppen, så kommer man til at spille international fodbold.

– Så set med vores briller er det dejligt, og set med DBU's briller er det godt, at spillerne er med til det, for det er med til at udvikle dem at spille international fodbold, forklarer Morten Wieghorst til Tipsbladet.

Den danske landsholdsassistent er påpasselig med at konkludere, at det er bedre for landsholdet, at spillerne spiller med om mesterskaber, da der mange rigtig dygtige spillere, som ikke spiller med om de titler.

Det giver dog noget pres, som spillerne skal leve med, når de spiller i en klub, hvor det forventes at vinde det nationale mesterskab, pointerer Wieghorst. Han peger eksempelvis på Victor Nelsson og Mathias Ross i Galatasaray. De to spiller i en klub med forholdsvis meget tryk på, hvilket gavner udviklingen.

– Hvis du helt overordnet spiller i en klub, hvor det er forventet, at du skal spille med om mesterskaber år efter år, der er det den helt store ting, som jeg ser det. For det skaber et tryk og en forventning, som spillerne skal leve med. Det synes jeg er spændende.

Det er lidt en win-win?

– Ja, absolut. Vi vil gerne have, at spillerne spiller i så store ligaer som muligt og så store kampe som muligt. Det er det, vi har brug for, når vi skal have spillerne til at spille med i landskampe, hvor niveauet også er højt, siger Wieghorst.

Bah er atypisk
En spiller, som har kurs mod et udenlandsk mesterskab, er Alexander Bah, der hurtigt har etableret sig som fast mand i storklubben Benfica.

Det lå ikke ligefrem i kortene, når man tænker på, at Bah for lidt mere end to år siden rendte rundt i Sønderjyske.

Bahs karriere er eksploderet med kometfart, og Morten Wieghorst jubler over, hvordan det har udartet sig for den i dag 25-årige back. Man skal dog passe på med at konkludere noget om dansk talentudvikling ved at se på Bahs kometkarriere.

– Den er fantastisk, men den er meget atypisk, at du spiller på det niveau. Hvis du går to-tre år tilbage i hans karriereforløb og ser, hvor han var, og så ser på, hvor han er nu.

– Jeg håber, at han fortsætter udviklingen. Det er en stor klub, han spiller for i en god liga. Men at drage helt store konklusioner på baggrund af hans vil være forkert. Og det er ikke for at bringe talentudvikling ned. Jeg synes, vi har mange spændende spillere, men jeg tror ikke, du kan udlede meget af den, fordi den er helt atypisk, fortæller Wieghorst.

Alexander Bah sidder i øjeblikket ude med en knæskade.

Celtic-danskeren ser god ud
Morten Wieghorst påpeger, at den danske talentudvikling er rigtig sund, og at man tydeligt kan se på ungdomslandsholdene, at flere spændende spillere er på vej.

En af disse har sikker kurs mod det skotske mesterskab med storklubben Celtic, der igen er blevet en magtfaktor i skotsk fodbold.

Matt O'Riley har gang i en strålende sæson i Celtic, hvor han i den skotske Premiership har været involveret i 14 mål i 32 kampe. 2023 har budt på lidt færre startpladser for midtbanespilleren, der dog er tilbage i varmen til glæde for Wieghorst.

– Det er jo sådan, det er med unge spillere. Der er perioder, hvor de lige skal tage et skridt tilbage for at tage det næste frem. Så hans udvikling ser rigtig god ud, siger Wieghorst, som selv har talt en del med O'Riley.

Den 22-årige Celtic-spiller har fortsat sin første indkaldelse til A-landsholdet til gode, efter han valgt det danske landshold over det engelske, men han skal ifølge Wieghorst bare klø på og fortsætte det, han gør. Konkurrencen på midtbanepladserne er dog stor, og det er Premier League-spillere, som han er oppe imod.

Sikkert er det dog, at det ikke tæller ned for O'Riley, hvis han lykkes med at vinde det skotske mesterskab med Celtic.

Fotos: Getty Images







LIVE

LIVE: Vild AGF-fest: 55.000 kommer!

LIVE: FC København – FC Midtjylland

Fyrværkeri affyret foran FCM-hotel

Stjerner gav klar besked til Eriksen

De overvejer Christian Eriksen

Profil til Brøndby-ledelse: Skal ske til sommer

Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

Afsløring: B.93-talent får landsholdsmulighed

Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu

– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen

Højlund-statistik bekymrer i Napoli

Bizar situation for Zorniger: Holder med FCK



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

– Nørgaard vender ikke retur til Brøndby nu

Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på

Manchester United med chokbud på Real-stjerne?

Dansk klub henter Nicolai Larsen



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’

Bo Svensson åbner op om forbehold ved FCK-job

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Sker for første gang i 20 år for Real Betis

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage

FC København og AGF jagter Igor Drapinski

Thomas Frank scorer sommerjob

Transferfri stjerne i København

Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet

Blev rørt på en rasteplads: Vanvittigt træt af det

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF

Manchester United vil i dialog: Er han ny træner?