EfB i fare: Giftig konflikt truer klubbens fremtid

Når man går rundt i det centrale Esbjerg, støder man ind imellem på store klistermærker på byens skilte og bygninger. ”FUCK PMG!” står der på nogle af dem. ”PMG OUT!” på andre.

Klistermærkernes budskab genlyder som et ekko fra smædesangene på det lokale fodboldstadion, hvor fansene i lang tid har fortalt Esbjerg fB’s ejere, hvad de synes om dem. Mens de mest stemningsskabende fans på tribunen længe har ligget i åben krig med klubbens ejere, er situationen også begyndt at spidse til på de bonede gulve og på grønsværen.

Uenigheden mellem Pacific Media Group (PMG) og de lokale investorer har ført til en slags skyttegravskrig, hvor klubben er i en situation, der hverken er holdbar eller umiddelbart til at bryde ud af.

Bedre bliver billedet heller ikke af, at Esbjerg lige nu ser ud til at stå uden hovedsponsor til sommer.

Samtidig venter en regulær skæbnekamp lørdag eftermiddag.

Lad os dykke ned i det sidste først. EfB møder B93 i et opgør, som førstnævnte ikke kan tåle at tabe. Der er nemlig fem point op til netop B93 og Aarhus Fremad, som ligger side om side på de to oprykningspladser. Taber Esbjerg, og vinder Fremad samtidig over Thisted FC, som er oprykningsspillets svageste hold, vil EfB have otte point til oprykning. Og otte kampe tilbage.

”Så er løbet kørt,” som klubbens tidligere topscorer Tommy Bechmann bemærker.

Han følger stadig sin gamle klub, dels fordi han havde en god tid på den jyske vestkyst, hvilket skaffede ham et stort skifte til Bundesligaen, dels fordi han er bestyrelsesmedlem hos rivalen Aarhus Fremad.

”Mit forhold til klubben er mere neutralt i dag, end det var for 15 år siden, men jeg har stadig en forkærlighed for holdet, fordi jeg har været der,” siger han om EfB.

Nedturen uden ende
Til sommer er det kun fire år siden, at kun to hold i Danmark var bedre end Esbjerg fB, der vandt bronzemedaljer, men allerede sæsonen efter rykkede holdet ned i 1. division. Her blev det først til en tredjeplads og efterfølgende til den kaotiske 2021/22-sæson, der for rullende dokumentar-kameraer førte til nedrykning til 2. division. Der havde EfB ikke været i næsten 30 år.

Sådan en nedtur sætter sig i spillerne. Også selv om kun tre af de nuværende førsteholdsspillere fik spilletid i bronzesæsonen.

”Det bliver jo selvforstærkende. Også fordi mange af de spillere, der er i Esbjerg i dag, har spillet Superliga [både for EfB og andre klubber]. De løber rundt i 2. division nu og shiner ikke,” siger Tommy Bechmann, der mærkede den selvforstærkende effekt på egen krop i sin aktive karriere.

”I mit første år i Bochum kom jeg ned til en klub, der havde succes. Den var blevet nummer fem i Bundesligaen, hvilket var historisk, og vi skulle ud og spille europæisk fodbold.

Esbjerg i kamp mod Fremad Amager på vej mod sidste års katastrofale nedrykning til 2. Division.

Der var lidt et generationsskifte på holdet; mange af de store stjerner forlod klubben, og så var der mange nye, der kom til. Det endte så med, at vi rykkede ned.”

”Vi røg også ud af UEFA Cuppen, inden vi nåede i gruppespillet, og tingene gik lidt imod os. Lige pludselig lå vi i bunden. Det var sådan lidt: ’Vi blev nummer fem sidste år, vi kan jo ikke rykke ud’.”

”Ens tidligere meritter redder ikke ens røv. Så kommer man ind i en dårlig spiral og kommer aldrig rigtig ud af den.”

Hvordan fik I det vendt?

”Vi begyndte at vinde nogle fodboldkampe. Det var så simpelt,” siger Bechmann med et grin og en vished om, at det er lettere sagt end gjort.

”Der blev ansat en mentaltræner, der arbejdede meget med holdet og også enkeltspillere, mig selv inklusiv, hvor man havde nogle samtaler med ham. Jeg tror det er meget vigtigt at italesætte sådan nogle ting. Nu ved jeg ikke, hvor mange møder de [Esbjerg] har haft, men jeg håber godt nok, at de har haft mange, fordi mange af de ting har skullet italesættes og irettesættes.”

”Og så tror jeg bare, det er vigtigt, at man får nogle folk ind omkring spillerne, der kan hjælpe dem igennem det. Hvis man ikke har så mange rutinerede spillere eller så mange ledertyper, så er det i hvert fald vigtigt, at man har en vanvittigt god stab, der kan hjælpe spillerne igennem. Fordi den tumultariske periode, der nu engang har været, det er ikke let for fodboldspillere at manøvrere igennem.”

En uholdbar situation
Esbjerg fB var i 00’erne fast inventar i Superligaen og vandt også bronze med Tommy Bechmann på holdet i 2004, men fra 2011 er klubben ned fire gange: tre til 1. division og én til 2. division. De seneste 12 år har altså været en rutsjebanetur, men man kan datosætte den nuværende deroute til sommeren 2021.Den foregående sæson i 1. division havde ikke været prangende spillemæssigt, og foråret havde også været skidt pointmæssigt, men det tålte trods alt ingen sammenligning med, hvad der ventede.

Den sommer ansatte klubben Peter Hyballa som ny cheftræner, og den sportslige nedtur, der begyndte under ham, endte med nedrykningen for snart et år siden.
Men også det nuværende dødvande uden for banen tog sin begyndelse i de hektiske uger den sommer. Ejernes beslutninger skabte uoprettelig mistillid fra de øvrige lokale aktionærer.

”Som jeg ser det, besluttede de lokale investorer sig allerede dengang for, at de ikke ville have os i klubben,” sagde bestyrelsesformand Michael Kalt til JydskeVestkysten i marts.
Formanden talte med lokalavisen op til generalforsamlingen, hvor Pacific Media Group havde fremsat et forslag, der skulle genrejse klubbens blødende økonomi (det er dyrt at drive fuldtidsfodbold i 2. division).

Stor uenighed
Forslaget indebar, at aktiekapitalen skulle nedskrives, og der skulle tilføres otte millioner kroner. Dem garanterede PMG for.

Den var de lokale investorer dog ikke med på. Det ville nemlig udvande deres aktier og sikre PMG mere end to tredjedele af aktierne mod kun lidt over halvdelen i forvejen. Netop to tredjedele er nødvendigt for at ændre vedtægterne. Og dermed have uindskrænket magt.

Omvendt ville de lokale ikke selv komme med eksempelvis halvdelen af de otte millioner. Ifølge JydskeVestkysten skyldtes det, at PMG havde lovet, at det var slut med, at EfB skulle bede det lokale erhvervsliv om penge, sådan som klubben havde gjort ved flere lejligheder i årtiet op til PMG’s indtog.

Dermed er parterne nu havnet i et vadested, hvor ingen vil give sig. Omvendt bliver fundamentet under klubben skyllet væk, hvis ikke noget sker. Som JydskeVestkysten skrev:

”Faktum er, at klubben på den lidt længere bane – og her taler vi formentlig om engang i efteråret – på den ene eller anden måde skal have tilført økonomiske midler, hvis den professionelle fodbold i Esbjerg skal leve videre.”

Farlig situation
Den norske rigmand og tidligere fodboldagent Christian Eidem har sammen med sin danske makker Lars Boilesen henvendt sig til Kalt for at drøfte en overtagelse af klubben. Sidstnævnte har dog kaldt tilbuddene for latterlige.

Dermed er det fortsat status quo forud for skæbnekampen mod B93 lørdag eftermiddag. Hvis ikke Esbjerg rykker op, bliver den anstrengte økonomi endnu mere belastet, og direktøren har allerede varslet omfattende besparelser i tilfælde af endnu en sæson på tredje klasse. Men uanset om holdet spiller sig tilbage i 1. division, er den nuværende situation uholdbar.

Dertil kan man lægge, at klubben foreløbig står uden hovedsponsor i næste sæson. Claus Sørensen Gruppen, der var hovedaktionær før PMG og fortsat er den største lokale aktionær, annoncerede i efteråret, at man ikke ville forlænge sit sponsorat.

Siden har parterne været i dialog, og hovedsponsoren har fået en smule rabat på sit sponsorat. Men nogen ny aftale er altså ikke indgået – og spørgsmålet er, om den bliver det med tanke på, at Claus Sørensen Gruppens topdirektør henviste direkte til de amerikanske ejeres ”tilgang og fremgangsmåde”, da han begrundede stoppet.

Tommy Bechmann trækker på Esbjergs maritime historie, når han skal opsummere sit syn på sin gamle klubs fremtid.

”Det er svært at se en lys fremtid lige nu. Det er lidt et underligt skib, der ikke rigtig har nogen destination. Det er meget fra dag til dag, hvordan vinden blæser, hvor det sejler henad.”

Hvis ikke vinden skifter, sejler det lige nu – sportsligt såvel om økonomisk.– mod afgrunden.