EfB-legende ærgrer sig: Der mangler en klar vision

Efter søndagens nederlag til B.93 ser Esbjerg fB ud til at misse oprykningen til 1. division. To af klubbens tidligere profiler udtrykker stor ærgrelse over traditionsklubbens nedtur.



Søndag var en hård dag for alle, der har en tilknytning til Esbjerg fB. 

Traditionsklubben, der er blevet danske mestre fem gange, tabte nemlig den ekstremt vigtige topkamp mod B.93, og dermed tyder alt på, at Esbjerg må blive i 2. division i næste sæson. 

Der er tale om en stor deroute for en klub, der for fire år siden vandt bronze i Superligaen, og overfor Tipsbladet betegner klublegenden Jesper Jørgensen det som 'enormt trist', hvis Esbjerg ikke rykker tilbage i 1. division i første forsøg. 

Jesper Jørgensen ønsker ikke at pege fingre af hverken spillertruppen eller trænerstaben, men den tidligere EfB-profil håber til gengæld, at klubben på ledelsesplan får defineret en mere tydelig strategi. 

– Det eneste, jeg vil sige, er, at jeg håber for klubbens fremtid, at der kommer en struktur og en klar vision. At når man snakker om EfB, så ved alle, hvad klubben står for. For det synes jeg har manglet i mange år, lyder det fra Jesper Jørgensen, der nåede at spille 238 kampe for Esbjerg, ifølge efbhistorik.dk.

– For mig er det afgørende, hvis Esbjerg skal komme tilbage, at selve klubben får en struktur, som der er noget fremtidsperspektiv i. Og her tænker jeg på ejerforholdene og hvilke personer i direktionen, der skal stå forrest og tage det tunge slæb i de næste mange år.

Jesper Jørgensen, der også tilbragte fem år i belgisk fodbold, peger på, at uro på ledelsesplan nemt kan skabe uro blandt spillerne. 

– Der er for meget rod med ejerne, om de skal på andre hænder og så videre, og der vil jeg bare sige, at jeg ved, at det forplanter sig ned igennem systemet. Jeg har prøvet det på egen krop. Er der rod fra oven, så forplanter det sig ned igennem systemet over tid, og det samme gør sig gældende, hvis der er ro ovenfra, siger Jesper Jørgensen. 

– For mig er det vigtigste ikke, om den hedder 1. division eller 2. division, men i stedet, at man er inde på den rette kurs.

Hans Henrik Andreasen spillede for Esbjerg fra 1998 til 2005, og igen fra 2013 til 2015 (Foto: Jan Christensen/Getty Images). 

Har faciliteter til den bedste række
En anden Esbjerg-legende, der ærgrer sig over den nuværende situation, er Hans Henrik Andreasen, der opnåede hele 312 kampe for vestjyderne (følge efbhistorik.dk).

Den tidligere midtbanespillers tætte tilknytning til klubben understreges af, at han konsekvent taler om EfB som 'vi'. Hans Henrik Andreasen vil ikke lægge skjul på, at en misset oprykning vil gøre rigtig ondt på ham og alle andre med en tilknytning til EfB. 

– Ja, det vil det. Nu har vi lige pint os igennem en sæson i 2. division, hvor vi egentlig havde forventet, at vi skulle rykke op. Det var ikke, fordi vi tænkte, at vi ville blæse igennem 2. division, men at det nu ser ud til, at vi ikke rykker op, det er hårdt. Det synes jeg, siger Hans Henrik Andreasen. 

– En sæson mere i 2. division vil også gøre ondt på klubben. Det kan være, der kommer nogle nedskæringer.

Ifølge den tidligere midtbanespiller er der ingen tvivl om, at Esbjerg har forudsætningerne for at spille i Superligaen. 

– Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke har formået at rykke op med et fuldtidsprofessionelt setup i denne omgang. For mig at se hører klubbens stadion jo til i den bedste række herhjemme, og det samme gælder for alle faciliteterne, siger Hans Henrik Andreasen. 

Esbjerg fB har stadig en matematisk chance for at rykke op i 1. division i denne sæson. Det kræver dog en sejr over topholdet Kolding IF i sidste spillerunde, mens B.93 samtidig skal tabe hjemme til bundholdet Thisted. 





LIVE

TransferLIVE: De jagter Marcus Rashford

Afsløring: FC København sælger Theo Sander

Afsløring: FCN giver Lind fire år i rekordkøb

Thomas Nørgaard: Han skal væk fra Brøndby

Skylder FC København penge – straffes hårdt

Forbereder bud på 970 mio.

Chokskifte på vej?

Færdig i Real Madrid – han kan skifte helt gratis



EKSKLUSIVT

Tæt på FCK: ‘Han er meget tæt med superstjerne’

Thomas Frank afslører: Var tæt på kæmpestjerne

Han vil til Tottenham – koster 688 millioner

Til lægetjek i Superliga-klub

Neestrup afslører: Det gav et tillidsbrud i FCK



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

– Det sagde Mortensen til mig, da han skiftede

FC Barcelona køber VM-angriber

FCK går på rov i Viborg

Dyr stjerne står øverst på Mourinhos ønskeliste

Lufter vild Ronaldo-teori



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Viborg FF på rov hos Superliga-rivaler

‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’

Tilbudt FCK sidste år – nu henter Neestrup ham

Schweiz – Canada

Legende spår ny rolle til Patrick Dorgu

Deschamps rejser hjem til sin mors begravelse

Åbner op for sommertransfer

Dybt upopulær – VM-træner kan fyres torsdag

Kommende Brøndby-spiller overgår kæmpestjerne

Panama – Kroatien

Colombia – DR Congo

‘Bombe’: Stjerne med transferbøn på direkte tv



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Et skridt tættere Englands største stadion

– Derfor fyrer vi Thomasberg