Der er stor fare for, at myndigheder og spiludbydere famler i blinde, når de forsøger at forebygge ludomani og hjælpe dem, der er spiller for meget.
Det siger kliniklederen på Forskningsklinikken for Ludomani oven på et nyt studie, der undersøger effekten af tiltag, der skal forebygge og afbøde skaderne af ludomani. Han præsenterer studiets konklusionen oven på Tipsbladets serie om bettingreklamer og pengespilsproblemer i dansk fodbold.
Landets spiludbydere er forpligtet til at tage hånd om kunder med problematisk spiladfærd og til at indføre tiltag, der forhindrer, at det går galt. Spillemyndigheden har blandt andet lavet en vejledning til udbyderne, men ifølge Thomas Marcussen, som kliniklederen hedder, vidner vejledningen om, at vi reelt ikke ved, hvordan man bedst forebygger og afhjælper for meget spil.
- Problemet er, at den er meget vag. Det er fint at have et skelet, men det bærer præg, at vi mangler viden, og derfor er den ikke så konkret. Meget er overladt til udbyderne, og det bringer dem i svær situation. For de er underlagt kontrol af, om de handler over for spillere med problematisk spiladfærd, men det er lidt uklart, hvad man skal stille op, siger Marcussen.
- Det giver i min optik desværre spiludbyderne relativt stort råderum for, hvornår der eksempelvis skal handles. Der er meget forskellige opfattelser af, hvornår det her er et stort problem. Der kan jeg godt se, at ude ved nogle spiludbydere bliver barren sat et andet sted end ved os, for eksempel i forhold til beløb (som den enkelte spiller for, red.).
- Den anden ting er så: Hvad stiller man op? Det er op til spiludbyderne selv at vælge en metode, men uden et klart vidensgrundlag risikerer man at gøre noget i bedste mening, men hvis man laver noget, som ikke virker, er det meget uheldigt og kan i sidste ende gå hårdt ud over kunder med spilleproblemer.
Man risikerer altså, siger Thomas Marcussen, at gøre noget, der ikke hjælper, fordi man ikke ved, hvad der fungerer. Dermed bliver folk ikke hjulpet ordentligt, før eller efter deres spil kommer ud af kontrol – og ludomaniproblemet som helhed vokser. Det har store omkostninger. For samfundet og for den enkelte.
Famler man i blinde?
- Der er en stor fare for, at man kommer til det. Jeg håber, man kigger på, hvad man gør i andre lande og har af erfaringer, siger Marcussen.
- Dels er vidensgrundlaget skrøbeligt, dels er det her studie et eksempel på, hvad der skal til: Vidensindsamling skal systematiseres og laves af nogle, der gør det ordentligt, så vi har noget, vi kan give til politikerne, og som hviler på et solidt grundlag og gør os bevidste om, hvor videnshullerne er.
Dele skæg fra snot
Forskningsklinikken for Ludomanis studie gennemgår tidligere undersøgelser af forebyggende og skadesreducerende tiltag mod problemer med pengespil. Formålet er at få et mere solidt, videnskabeligt baseret grundlag for at sætte ind.
- Der er en del forskning på ludomaniområdet, men der bliver lavet en del lort for at sige det på menneskesprog. Det er vigtigt at dele skæg fra snot, så vidensindsamlingen bliver gjort ordentligt, siger Thomas Marcussen.
Forskningsklinikken for Ludomanis studie finder ingen dokumenteret effekt af de undersøgte tiltag mod ludomani. Nogle af tiltagene tyder på at have en effekt, så kliniklederen mener bestemt, at spiludbyderne har noget at gå efter. Han efterlyser dog, at det bliver undersøgt grundigere.
De manglende håndfaste konklusioner er er en pointe i sig selv: Det underbygger, at behovet for videnskabelige studier er stort.
- Det er en klassisk forskningskonklusion, men det er ikke desto mindre ekstremt vigtigt. Det er jo et lovkrav til spiludbyderne (at de skal indføre tiltag, red.). Meget af det her er implementeret rundt omkring i praksis. Så det er et vink med en vognstang til myndighederne om, at der er behov for, at vi prioriterer at få noget viden på det her felt.
- Lige nu lever vi fra hånden til munden. Der bliver givet to millioner hvert femte år til forskning om ludomani. Det stiller os jo ret dårligt i forhold til at vide noget, siger Thomas Marcussen.
Folketingets partier er i fuld gang med forhandlinger om et indgreb på spillemarkedet. Flere partier vil helt eller delvis forbyde spilreklamer, og regeringen foreslog i fredags, at der ikke må vises reklamer for pengespil fra et kvarter før til et kvarter efter en sportsbegivenhed på tv.
- Det er ultrarelevant (for politikerne, red.). Det er bestemt relevant at kigge på spilreklamer, når reklametrykket er steget så voldsomt, men jeg synes, det er ærgerligt, at reklame-debatten skygger for andre ting. Hvis reklamer er det eneste, man sætter ind mod, tror jeg ikke, det kommer til at batte noget, siger klinikleder Thomas Marcussen.
Tidligere på året udkom en rapport fra Spillemyndigheden, der viste, at 10,9 procent af voksne danskere som minimum har ”et lavt niveau af pengespilsproblemer”. 29.500 havde alvorlige problemer.
Blandt børn og unge mellem 12 og 17 år har 6 procent som minimum et lavt niveau af pengespilsproblemer. Det svarer til 24.500 børn og unge – selv om de altså slet ikke må spille pengespil.
