Færdig i Leicester: Åben for dansk retur

Lars Knudsen er ikke længere på kontrakt i Leicester, og lige nu ved han ikke, hvad fremtiden bringer.



Leicester var i sidste sæson en danskerklub på banen, men også i staben var man præget af dansk islæt. 

Den tidligere FC Midtjylland- og AaB-assistent samt ungdomslandstræner Lars Knudsen var nemlig tilknyttet staben i form af sin rolle som dødboldstræner, og det var en tjans, som han i efteråret høstede store roser for

Han er dog ikke længere tilknyttet klubben. Da Leicester efter sæsonen meldte, at den tidligere Pep Guardiola-assistent Enzo Maresca overtog tjansen over holdet, som rykkede ud af Premier League, var det lig med et exit for Lars Knudsen. Til Tipsbladet sætter han ord på sin tid i Premier League og giver et indblik i, hvorfor det kun blev til et år i klubben.

– De har efter sæsonen besluttet, at der skulle en helt ny manager ind, og han er kommet med hele sin egen stab. Så den stab, der var der før, er egentlig blevet fritstillet alle sammen. Det er egentlig bare sådan, det hænger sammen. Det er en normal procedure, når man er på det niveau, at nye trænere kommer ind med deres egen folk.

– Når man skriver under på sin aftale, så ved man godt, at spillet er sådan på en eller anden måde. Det er en del af det, og det er helt okay, at det er sådan, siger Lars Knudsen over telefonen. 

Han har kun rosende ord at sige om klubben og tiden i England. Her etablerede han et stærkt forhold til Brendan Rodgers, der blev fyret tidligere på året, og generelt var det mindeværdigt at arbejde sammen med spillere fra den øverste hylde.

– Det har været en super oplevelse, og det har jo været professionelt på øverste hylde fra ende til ende, både i forhold til setup i stab og med hensyn til træningsfaciliteter og hele vejen rundt. Der har det bare været helt i top.

– Det har givet nogle virkelig gode erfaringer, også i forhold til at arbejde med og mod spillere på aller øverste hylde. Så det er nogle erfaringer, jeg er glad for at have fået med mig, og jeg kan tage med mig i det næste, jeg skal.

Hvad bliver så det næste? 

Lars Knudsen har som nævnt både en fortid i FC Midtjylland og i AaB. Derudover har han haft forskellige cheftrænerjobs på de danske ungdomslandshold. Han var ligeledes en del af USA's landsholdsstab under VM i Qatar, hvor han ligesom i Leicester stod for landets standardsituationer. 

Om den også står på hjørnespark og indirekte frispark i hans næste trænerrolle er uvist. Han holder alle muligheder åbne – også en retur til Danmark. 

– Karriereplanlægningen i fodbold er utrolig svært. Havde du spurgt mig for 16-18 måneder siden, om jeg var taget til Premier League og til VM og sådan nogle ting i den her rolle, så var det ikke sikkert, at jeg lige havde forestillet mig, at det var det, jeg skulle.

– Nu kom de muligheder, og så prøvede jeg at gribe dem. Og kommer der nogle andre muligheder, så prøver jeg at være åben over for det også. Jeg har efterhånden været i fodbold i en del år og har samlet en del erfaring sammen, så om det er det ene eller det andet, det er lidt mindre vigtigt. Det kommer lidt mere ind på, hvor stedet er, og hvem det er, man lige skal være sammen.

– Jeg lukker ikke ned for noget lige i øjeblikket. Det gør jeg ikke. Så hvad der nu end dukker op, det kigger vi på, og så overvejer vi. Så må vi se, hvilken beslutning vi tager derfra, lyder det fra ham. 

Selv om Lars Knudsen ikke længere er en del af trænerstaben i Leicester, så er han fortsat bosat i England.





TransferLIVE: Alexander Lind var aldrig i tvivl




LIVE

VM-LIVE: Julian Nagelsmann overrasker

Bombede løs i danske U-rækker: Ny chance venter

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

De er enige med Mathias Jensen

Supercomputer: Her er VM-finalen

Delaney: ‘Han har niveauet til FC København’

Afslører: FCK ringede aldrig



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Vildt! Everton-stopper kan ende i Superligaen

Her er Brasiliens vej til VM-finalen

Forbereder bud på 970 mio.

I dialog om dansk bomber



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Så mange millioner kræver Sønderjyske for profil

Irriteret Jürgen Klopp skrider fra interview

VM-spiller får fem karantænedage

FC København-stjerner ikke klar til sæsonstart

Afsløring: OB-profil tæt på sensationsklub



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Afsløring: FCN giver Lind fire år i rekordkøb

Kryptisk: Er det der, de kender hinanden fra?

Thomas Nørgaard: Han skal væk fra Brøndby

Færdig i Real Madrid – han kan skifte helt gratis

Ny bejler til dansk guldfugl

Han vil til Tottenham – koster 688 millioner

SL-profil til Brøndby? Her er Nørgaards svar

New Zealand – Belgien

‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’

FC Barcelona køber VM-angriber

Ecuador – Tyskland

Nørgaard sætter ord på Brøndbys angrebshierarki



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Hvor er han? ‘En kæmpe fejl af Tuchel!’

– Det sagde Mortensen til mig, da han skiftede