Galleri: Da Pelé indtog Nordvest

Der var liv og glade dage – og et enormt presseopbud – da selveste Pelé tirsdag gæstede Københavns nordvestkvarter til en streetfodboldkamp. Se billeder fra besøget her:



Det var en ejendommelig blanding af latinsk samba og danske efterår, der mødte folk, som ankom til Degnestavnen Legeplads i Københavns Nordvestkvarter tirsdag lidt i 12. Der var arrangeret streetfodboldkamp mellem Team CSS og Team Futbol de Calle, og selveste Pelé, der er i København i anledning af IOC-topmødet, havde indvilliget i at være træner for en dag.

Derfor var der brasilianske rytmer, som hvirvlede op i de visne blade, på legepladsen, hvor Pelé til at starte med holdt sig gemt i et lille skur. Imens blev der gjort ihærdige forsøg på at gelejde de mange skolebørn over til fodboldbanen, så Pelé forholdsvis ubesværet kunne komme ud af sit skjul.

Se første billede her:

– Jeg vil ikke sige det én gang til, I skal gå over på banen. I får ingen autografer her alligevel, sagde en mand med et officielt udseende skilt hængende om halsen, men det lykkedes ikke at trænge i helt igennem. I hvert fald måtte Pelé med følge skubbe sig gennem en massiv menneskemængde for at komme frem til banen, hvor kampen skulle stå.

– Jeg er ligeglad med Pelé, jeg skal bare have Ailtons autograf, sagde en knægt, hvis autografbog afslørede, at den tilhørte “Janus” på “9 år”. Den holdning var han dog ret alene med, for det var et enormt hysteri om den tredobbelte verdensmester, der dårligt kunne komme til at se kampen for autografbøger og kameraer.
Efter en time var det hele slut, og Pelé forlod legepladsen. Herefter blev Nordvest sig selv igen, men for et kort stund var Degnestavnen Legeplads forvandlet til Rio De Janeiro. Kampen mellem Team CSS og Team Futbol de Calle endte i øvrigt 2-2…

Se billeder fra dagen her på tipsbladet.dk

Før verdensstjeren dukkede op, skrev den tidligere SAS Liga-profil Abdul Sule en del autografer til børn, der troede, at nigerianeren var Pelé. Det er næppe en hverdagsbegivenhed for Sule at blive forvekslet med Pelé. Foto: Sebastian Stanbury

For Sule selv var det stort, at møde brasilianeren, der signerede hans trøje. Foto: Sebastian Stanbury

Også Master Fatman skrev en del autografer, mens Pelé endnu ikke havde vist sig. Ham var der dog ingen, der forvekslede med Pelé… Foto: Sebastian Stanbury

Det var i dette beskedne skur, at verdens måske bedste fodboldspiller nogensinde befandt sig inden kampen – heftigt mandsopdækket af sikkerhedsfolk og presseansvarlige. Foto: Sebastian Stanbury

Det var småt med Pelé-trøjer på legepladsen, men enkelte af hans afløsere var repræsenteret Foto: Sebastian Stanbury

Pressen kastede sig over Pelé ved den mindste mulighed, og verdensstjernen fik da også sagt et par ned i mikrofonerne. Foto: Sebastian Stanbury

Pelés entourage var ikke meget for at lukke folk tæt på, men en kvinde, der afleverede en buket roser, fik lov at få en autograf. Foto: Sebastian Stanbury

… og et knus. Foto: Sebastian Stanbury

Ailton og Cesar Santin stod for en gangs skyld ikke forrest blandt autofgrafjægerne. I stedet var de selv en del af den flok, der ville have Pelés signatur. Foto: Sebastian Stanbury

Også Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard fik et brasiliansk kram. Foto: Sebastian Stanbury

Det er ikke hver dag, at der er så fornemt besøg i København, så pressen var selvfølgelig stærkt repræsenteret, deriblandt selvfølgelig tipsbladet.dk. Vi kan dog ikke love lige så flotte billeder, når Barack Obama fredag gæster hovedstaden. Foto: Sebastian Stanbury





LIVE

VM-LIVE: Tuchel med mange ændringer

Meldes tæt på storklub

Transferbombe på vej

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Graulund chokeret: Ingen havde set det komme

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

FC København jagter Romane Amane



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Colombia – Portugal

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

På vej til storklub?

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Markant ændring i Silkeborg

FCK-profil med hattrick i målfest

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Supercomputer: Her er VM-finalen

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Sydafrika – Canada

Casper Højer er færdig i tyrkisk klub