Guldet ligger stadig i jysk muld

Da sidste sæson gik på hæld demonstrerede Brøndby-tilhængerne deres frustration over det glippede guld med et stort banner på Faxe-tribunen: “I den jyske muld ligger vores guld.”

Igennem sæsonen smed Brøndby alt for mange point vest for Storebælt, og tendensen nærmest eskalerede i det sorte efterår under René Meulensteens ledelse. Sidst det lykkedes Brøndby at få en sejr med hjem fra Jylland var 13. april 2006, hvor AGF blev slået 1-0 i Århus.

Nej, ikke helt

Tilsat de nærmest historiske problemer, Brøndby altid har haft i netop Viborg – blot to sejre ud af 11 mulige siden årtusindskiftet – var søndag en god anledning til at teste Tom Køhlerts proces. Var hans nykonstruerede mandskab klar til at fjerne den sidste rest af krise, der måtte være tilbage fra efterårets katalog over frustrationer og fortrædeligheder?

Efter 1-1 må svaret være: Nej, ikke helt.

“Jeg er komplet hamrende ligeglad med den statistik. Den ligger før min tid. Kan vi få tre point hjemme og et ude giver det mange i sidste ende. Selvfølgelig skal vi også vinde kampe på udebane – i dag var vi tæt på,” lød det fra Brøndby-træner Tom Køhlert bagefter, da han blev spurgt om det notoriske jyske Brøndby-kompleks.

Han var i det langsigtede perspektiv godt tilfreds med 1-1, for resultatet kæder sig ind i en tilfredsstillende åbning på sæsonen med sejr i premieren over FC Nordsjælland, sejr over FC København i Royal Leagues finale og altså 1-1 på Viborg Stadion.

Stadig skader

Men kampen blev også en demonstration af, at efterårets svøbe med et væld af skader ikke helt er væk. Både Kasper Lorentzen og Martin Retov var tiltænkt startpladser, men måtte melde fra på grund af skader, og da anfører Per Nielsen samtidig havde karantæne betød det, at Køhlert stillede med et meget ungt mandskab.

“Vi skal undgå udskiftning på for mange pladser, og så skal Stephan (Andersen – red) stå stabilt,” lød det fra Køhlert på spørgsmålet om, hvor i processen Brøndby står.

Tom Køhlert er gået tilbage til 4-4-2 som taktisk udgangsformation – stadig med hurtige kanter i Martin Spelmann og Mike Jensen. I starten af kampen mindede det helt om gamle dages Brøndby-dominans med aggressivt pres over hele banen startende oppe foran hos Morten Duncan Rasmussen og Chris Katonga.

“Vi gik efter en hurtig scoring og havde også chancerne til det. Jeg frygtede træthed efter torsdagens Royal League-finale, men spillerne kæmpede kampen ud,” lød det fra Tom Køhlert.

Lantz’ kæmpeprojekt

Med Martin Ericsson i den offensive rolle på den centrale midtbane blev der lagt et kæmpe-projekt på Marcus Lantz’ skuldre. Han knoklede igennem på den defensive del af midtbanen, men i 1. halvleg havde et godt fodboldtænkende Viborg-mandskab flere gange held til at spille bolden over midtbanen eller ind mellem de to centrale forsvarere Mark Howard og Morten Rasmussen. Derfor kom Brøndbys føringsmål mere eller mindre “ud af det blå,” skabt af et godt ryk på venstre-kanten af den 18-årige back Anders Rostrup. Han sendte bolden ind i hovedet på Morten Duncan Rasmussen, og denne kunne sende den i en blød bue over den fejlplacerede John Alvbåge i Viborg-målet.

Efter pausen låste Brøndby kampen. Chris Katongo trak ned på midtbanen, hvilket tog noget af det defensive pres af Lantz, og Viborg fik sværere og sværere ved at spille sig til noget som helst. Der skulle en fejl-aktion af Stephan Andersen til for at skaffe Viborg den fortjente udligning, og dermed er Brøndby fortsat uden sejr i Jylland i næsten et år.

1-1 var et skridt på vejen. Men også kun et skridt.

PROCESSEN:

Her er Brøndby blevet gode:

Aggressivt pres over hele banen

Tegningen i spillet. Bolden føres over kanterne enten via midtbanespillerne Mike Jensen og Martin Spelmann eller gennem back-overlap ved Anders Rostrup og Thomas Rytter.

Skarphed på dødbolde, både hjørnespark og frispark.

Evnen til at kontrollere/lukke en kamp.

Her er der stadig problemer:

Uden Retov, Per Nielsen og Daugaard stillede Brøndby med et meget ungt mandskab. Også for ungt, erkendte Tom Køhlert.

Morten Duncan scorede, men større skarphed efterlyses.

Under pres kommer de to firer-kæder ofte til at stå for dybt.

Uden Per Nielsen er der afstemnings-vanskeligheder i det centrale forsvar.

Lantz bliver defensivt isoleret på midtbanen med Ericsson foran sig.

Stephan Andersen må ikke fejle, som han gjorde i Viborg.