Hollandsk stjerne om nedtur i Real Madrid: Vodkaflasken blev min bedste ven

Wesley Sneijder skiftede i 2007 fra Ajax til Real Madrid, hvor den hollandske stjerne efter en flyvende start gradvist mistede kontrollen.

Sneijder er på vej med en selvbiografi, og Voetbal International har nu publiceret et afsnit, hvor Sneijder beskriver sin tid i Real Madrid.

Opslugt af nattelivet
I sin selvbiografi forklarer Wesley Sneijder således, at han ofte gik i byen med holdkammeraterne.

- Jeg lagde ikke mærke til, at jeg i den grad blev opslugt af Madrids natteliv. Jeg var ung, og jeg nød succesen og opmærksomheden. Det var der, det gik galt. Der var ikke stoffer inde i billedet, men der var drinks og rock 'n' roll, lyder det fra Wesley Sneijder.

- Jeg vænnede mig til det, som en stjerne på landsholdet. Som Real Madrid-spiller blev man tilbedt. Hver gang man spiser ude, bliver man overdænget med kærlighed. Selv hvis jeg rullede rundt på fortovet, mens jeg brugte tusindvis af euros og købte drinks til alle. Jeg må konstatere, at jeg ikke var god nok til at holde igen.

Wesley Sneijders hang til festivitas gik ud over hans ægteskab, erkender han nu.

- Jeg var efterladt alene, og jeg så min søn, Jessey, meget sjældnere. Det var noget skidt. Og jeg kunne kun være alene. Og hvorfor være alene, når man har venner nok at bruge fritiden med. Jeg havde bare ikke indset, at vodkaflasken var blevet min bedste ven.

Advaret af holdkammerat
Ifølge Sneijder pointerede hans daværende Real Madrid-holdkammerat, Ruud van Nistelrooy, at han festede for meget.

- Han sagde, at jeg ikke ville holde længe på den her måde. Jeg spillede egentligt fint, men de mente, at jeg kunne spille bedre. Rent fysisk kunne jeg ikke mærke noget. Jeg er rimelig robust. Jeg stod bare op næste morgen. Sådan er jeg. 

Sneijder endte med at blive solgt til Inter efter sin anden sæson i Real Madrid.

- Jeg spillede stadig meget, men jeg var mindre og mindre skarp, og mindre koncentreret. Min attitude var ikke værdig til Real Madrid. Jeg løj for mig selv, og sagde, at tingene gik fint, og jeg klarede mig, på grund af min fodboldintelligens. Rent fysisk gik det ned ad bakke. Jeg bevægede mig mindre og kamouflerede det med min teknik og mine pasningsevener. Jeg troede også, at ingen lagde mærke til noget.