Hylder Kvistgaarden: ‘Han er en lækker spiller’

Brian Riemer og Christian Eriksen roser Mathias Kvistgaarden.



PARKEN (Tipsbladet): Blot to minutter skulle Mathias Kvistgaarden bruge på banen i sin landsholdsdebut, før Brøndby-topscoreren havde en afgørende fod med i Christian Eriksens sejrsmål.

Og efter Danmarks 2-1-sejr over Nordirland var der da også kæmpe ros til den debuterende Brøndby-spiller fra Brian Riemer.

– Jeg synes, at han er en lækker spiller. Det synes jeg virkelig, lød det efter slutfløjtet med et stort smil fra Riemer, da Tipsbladet spurgte landstræneren til Kvistgaardens præstation.

– Han har en en fuldstændigt vanvittig fandenivoldskhed, når han kommer i sit spil. Han er så dygtig til at få rigtigt meget ud af lidt. Jeg synes, at den immediate impact, han kommer ind med, hvor han i øvrigt lige får løftet Parken, det var fedt at se. Jeg er sikker på, at han er en, som vi kommer til at få brug for.

– Nu må vi se, hvad der sker henover sommeren, det ved jeg ikke noget om. Men jeg synes virkelig han har vist hvorfor han kan være interessant for andre klubber end Brøndby. 

Til U21-EM med det samme?

Spørgsmålet er nu, om Mathias Kvistgaarden også skal i spil i tirsdagens landskamp mod Litauen, eller om Brøndby-angriberen skal støde til Danmarks U21-EM-trup.

– Det skal jeg hjem og finde ud af nu. Nu har jeg skyndt mig ud til jer, så I også kan komme hjem, så jeg har ikke hørt så meget. Nu går vi hjem og laver en evaluering, og det handler primært om den medicinske stab.

– Vi tjekker, om der er nogen, der har ondt i storetåen, og så tæller jeg mandskabet op og finder ud af, hvor mange vi er, og så skal jeg finde ud af, hvad vi gør med Anton (Gaaei, red.) og Mathias. Enten bliver de, eller også tager de af sted. Det kan også være, at den ene gør det ene, og den anden gør det andet. Det har jeg et svar på til jer i morgen, lød svaret her fra Brian Riemer.

Eriksen-ros til Kvistgaarden

En anden, der var meget begejstret for Mathias Kvistgaardens debut, var landsholdets mest erfarne spiller, Christian Eriksen, der kom på tavlen efter Brøndby-spillerens forarbejde.

– Jeg synes, at det var et godt indhop. Han kommer ind og vil spille fremad og var ikke bange for at få bolden og søge i mellemrum. Jeg synes egentlig, at alle debutanterne gør det godt i dag.

– Filip (Jørgensen, red.) og ‘Høgs’ er måske lidt uheldige på første kasse, som vi lukker ind, men jeg synes også, at Kvistgaarden og de andre gjorde det rigtigt fint, da de kom ind, lød det fra Christian Eriksen.

Danmark spiller igen på tirsdag imod Litauen, og den kamp spilles i Odense.






Brøndby truede med at trække sig fra transfer




LIVE

Superliga-LIVE: Stor Brøndby-overraskelse

FC Barcelona dybt frustrerede over stjerne

FC København-emne på bænken i 90 minutter

Udlejet Brøndby-angriber scorer i debut 

Her er Mourinhos ‘strenge’ regler i Real Madrid

På vej til Superligaen – ‘den nye Pep Guardiola’

Vanvittig kamp af Kasper Høgh



LIVE

TransferLIVE: Helt ude af truppen

Afsløring: FCN har slået nordisk salgsrekord

PSG henter fransk landsholdsspiller hjem

Officielt: Randers forlænger med ombejlet back

Christian Nørgaard allerede historisk i Everton

FCM: Derfor køber vi Magnus Jensen



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Maradona-klenodie skal sælges: Forventer 65 mio.

Én spiller får hele Sverige til at måbe

‘Alle kunne se det’: Nu skal han erobre Brøndby

Kæmpe udrensning – 20 spillere kan smutte

Silkeborg IF – OB



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dansk stjerne meldes færdig – i dialog med flere

Nu vil de købe FC København-stjerne  

18-årig dansker med hattrick på to minutter

Afsløring: Marcondes skifter til Melbourne City FC

Brøndby-boss: ‘Cirkus kommer til byen’

Magnus Jensen: Derfor skifter jeg til FCM

Brøndby køber ham – får klausul på 56 millioner

Folk frygtede det værste – nu er der godt nyt

De vil købe Ousmane Sow i Brøndby

Randers tager vigtig sejr over Lyngby

‘Får de 2 millioner euro for ham, så ryger han’

Diomande på plads i Real Madrid i milliardhandel

Anbefaling til Gaaei: ‘Skift væk fra Ajax’

Jubler over Brøndby-transfers: ‘Lidt chokeret’