I dag kan fodbolden ændre sig for altid

Tre dage inden jul udspiller der sig en historisk gyser om fodboldens fremtid.



21. december 2023 – årets korteste dag – bliver en historisk dag i fodboldens verden og en dag, der potentielt kan ændre sporten for altid. 

Torsdag skal EU-domstolen træffe afgørelse om, hvorvidt UEFA, Det Euopæiske Fodboldforbund, og FIFA, Det Internationale Fodboldforbund, har taget ulovligt monopol på europæisk fodbold ved at skyde projektet om Super League til jorden blot to dage efter, at planerne blev fremlagt tilbage i 2021.

Det mener Real Madrid og FC Barcelona, at forbundene har, og hvis de får medhold, vil de største og rigeste klubber i verden kunne arrangere deres egen lukkede fodboldfest.

Derfor er den forestående EU-dom af enorm betydning for fodboldens fremtid, lyder det fra Tipsbladets kommentator Troels Bager Thøgersen.

– Det er ikke bare et spørgsmål om Super League, det er hele fodboldens system, der er på spil ved EU-domstolen, siger Troels Bager Thøgersen og fortsætter:

– Hvis domstolen dømmer til fordel for Real, Barca og Super League, underkender man også reelt UEFA som organ og dermed UEFA’s ret til at styre fodbold. Så kan Saudi-Arabien sammen med Barca, Real og en række andre klubber sagtens bestemme sig for, at de til sommer starter deres egen lukkede liga, hvor præmiepengene er tre gange så store som i Champions League.

Og når der først viftes med checks i den størrelsesorden, er der ingen tvivl om, hvor de store klubbers loyalitet er henne.

– De store klubber i England, Italien, Spanien og måske også Frankrig og Tyskland er i sidste ende troløse. Husk lige på, at en række andre klubber end Real og Barca gik med til at lave Super League i 2021. Så det er hamrende naivt at tro, storklubberne ikke vil være med – de er med der, hvor pengene er, og lader så Florentino Pérez og Joan Laporta tage en masse tæsk på de andre klubbers vegne, siger Troels Bager Thøgersen.

Alligevel har han svært ved at forestille sig, at Super League bliver en realitet, og Champions League dermed bryder sammen i sit velkendte format – selv hvis det ender med et nederlag til UEFA og FIFA i retten.

– Jeg vurderer personligt, at det ikke når så langt, hvis EU-domstolen dømmer til fordel for Super League, Real og Barca. Så bruger de det til at afpresse UEFA, så UEFA giver de 20 største klubber en masse privilegier, særregler og økonomiske fordele, så klubberne bliver i det officielle system. Det er også lettere for storklubberne, så slipper de for de værste verbale tæsk af typer som mig, og får alligevel tingene som de vil have dem, lyder det fra Tipsbladets kommentator.

Får også betydning for danske klubber
Er man ligeglad med FC Barcelona, Real Madrid og Manchester City og langt hellere vil fokusere på FC København, Brøndby IF, Hvidovre IF og de øvrige danske klubber, er der alligevel grund til at spidse ører denne torsdag.

EU-domstolens afgørelse får nemlig også betydning for dansk klubfodbold.

– A22, selskabet bag Super League, vil sandsynligvis fiske efter FCK, hvis EU-domstolen dømmer mod UEFA. De har prøvet at gøre sig lækre for en masse klubber ved at sige, at man vil lave en turnering for mange flere end de 12-15 klubber, der skulle have været med i Super League i 2021. Så vidt jeg hører, har de ikke spurgt FCK direkte endnu, men jeg falder ned ad stolen, hvis de ikke gør det i tilfælde af en dom, der slipper Super League og fodbold fri fra UEFA’s kontrol,

– De andre danske klubber vil man være mindre interesseret i, det vil i så fald være til lavere rækker i en semi-lukket turnering, fastslår Troels Bager Thøgersen.

Dommen ventes afsagt 9.30. 





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Spændende melding

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Zorniger fremhæver transfervindue

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Usikker på Chido Obi-transfer

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser 18-årig FCK-spiller



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Transferbombe på vej

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Holland – Marokko

FC København jagter Romane Amane

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil