Da Tipsbladet i begyndelsen af måneden beskrev Danmarks og DBU’s tilgang til VM-slutrunden i Qatar, opfordrede de Radikales idrætsordfører Jens Rohde til, at DBU valgte slutrunden i Qatar fra, ligesom Rohde fortalte, at han også havde forsøgt at få statsminister Mette Frederiksen til at tage sagen op med ministerkollegerne i EU.
I sidste uge tog en gruppe fans initiativ til et borgerforslag om at få taget en boykot af VM 2022 op til debat i Folketinget, et forslag der i den første uge har fået over 4.000 underskrifter.
Den megen fokus på Qatars slutrunde betyder også, at idrætsordfører Karsten Hønge fra SF har valgt at indkalde kulturminister Joy Mogensen til et samråd om VM-slutrunden i Qatar og Danmark og DBU’s rolle op til og under turneringen.
Det er de alvorlige problemer for migrantarbejdere og overholdelse af basale rettigheder i Qatar, der er i fokus i indkaldelsen til samrådet.
– Kan ministeren bekræfte, at den danske regering opfatter disse forhold som dybt kritisable? Vil ministeren i så fald redegøre for, hvad den danske regering vil gøre for at der fra Danmark og EU samt de nationale og kontinentale fodboldforbund lægges et større pres på Qatar, så landet overholder de aftale, som der nu i et årti er blevet forsømt, lyder formuleringen i samrådsspørgsmålet, der henviser til Amnesty og Human Rights Watchs dokumentation af de dybe problemer hos den kommende VM-vært.
Imponeret over fanengagement
Karsten Hønge fra SF har bidt mærke i borgerforslaget, og han er begejstret for den fan-interesse for VM-slutrunden i Qatar, som borgerforslaget efter hans mening er udtryk for.
Læs også:Leder: Kontroversiel genistreg til milliarder låser UEFA og DBU
– Jeg er meget imponeret over engagementet hos de mange fans. Det viser evne og vilje til at tænke ud over egne snævre interesser og fodboldnæsetip. Jeg respekterer ønsket om boykot, men det er ikke den eneste vej. Hvis vi beslutter os, kan deltagelse i VM give resultater, siger Karsten Hønge til Tipsbladet.
– Forhåbentlig vil det inspirere spillere fra hele verden til på mange forskellige kreative måder at markere solidaritet med de mange arbejdere som har slidt og slæbt, og måske mistet livet, på byggepladserne i Qatar, siger Karsten Hønge.
Hønge håber, opmærksomheden omkring VM-slutrunden i Qatar og samrådet, der skal holdes 12. januar, får Danmark og DBU til at lægge en langt hårdere kurs overfor VM-værten Qatar.
– VM står på et fundament af migrantarbejderes lidelser. Vi kan stadig nå at redde nogle af disse arbejdere fra grov udnyttelse og i værste fald døden på arbejdspladserne. Men det kræver maksimalt pres på Qatar fra alle parter, siger Karsten Hønge.
– Når spillere og stabsfolk indkvarteres og transporteres rundt under VM, må der være garanti for, at det sker på ordnede forhold. Det er ikke kun på græsset, der skal være fair play, det skal også gælde vilkårene på arbejdspladserne. VM i Qatar er grotesk på så mange niveauer, og der er ingen grund til at være naive, siger Karsten Hønge.
Danmark skal lægge maksimalt pres
Konkret vil Karsten Hønge på samrådet med kulturminister Joy Mogensen have ministeren og regeringen til aktivt at engagere sig og skabe et internationalt samarbejde, der skal presse VM-værten i Qatar maksimalt.
Læs også:Hvordan svarer Hjulmand og DBU på VM-kritikken?
– Danmark skal samle lande bag sig til et internationalt pres, for at Qatar skal dokumentere civiliserede forhold på anlægsprojekterne, siger Karsten Hønge.
– Regeringen bør indlede dialog med de internationale faglige sammenslutninger om hvordan resten af infrastrukturen i Qatar opføres under rimelige forhold.
SF-ordføreren opfordrer kraftigt til, at regeringen og DBU sørger for, at landsholdet under slutrunden i Qatar sørger for kun at samarbejde med hoteller og andre partnere, der har behandlet migrantarbejdere ordentligt.
– De spillere og stabsfolk, som Danmark sender til Qatar, skal have garantier for, a t de ikke under opholdet ‘surfer på ryggen’ af mennesker, som arbejder under slavelignende forhold.
– Efter politisk debat, og forhåbentlig folkeligt pres, forventer jeg, at DBU vil rejse migrantarbejdernes forhold i de internationale organisationer, siger Karsten Hønge.
Man kan se læse borgerforslaget og den internationale opmærksomhed, de danske fans’ forslag får, i dagens udgave af Tipsbladet, samt i denne nyhedsartikel på Tipsbladet.dk.
Læs også Tipsbladets serie i fire kapitler om VM-slutrunden i Qatar ved at klikke her.
Læs også:Leder: Hvor mange døde mennesker må en VM-kamp koste?
Læs også:10 år i helvede: Sådan har VM-slaverne haft det
LIVE
TransferLIVE: Vallys debuterer på dansk tv
Stjerne på plads i Chelsea
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’
TRANSFER
Tæt på Brøndby-transfer: Nu sprudler han
Her kan du se FC Midtjylland mod Besiktas
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe! Zorniger fyret – Thomasberg ind
TOPNYHED
AGF i Europa: De venter i næste runde
LIVE
Superliga-LIVE: Cornelius: ‘En cola og et isbad’
TOPNYHED
Bombe i England: Eddie Howe færdig i Newcastle
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København jagter Henrik Falchener
MEDIE
Åbner for Kasper Dolberg-bombe
TIPSBLADETS DOM
Hvor er I vilde, AGF!
AVIS
De vil have Jelert
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Nærmer sig vild FCK-præstation
MEDIE
Tottenham-flop i stor transfer
EKSKLUSIVT
Stort nedbrud: Chefredaktør siger undskyld
HELT VILDT
FCK-chok i Parken: Ikke set i 247 kampe
Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TOPNYHED
‘Han er et af Europas største angrebstalenter’
Kulturministeren vil til kamp mod FIFA
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lee til lægetjek i kæmpe FCM-salg
INTERVIEW
Ny FC København-stjerne imponerer
INTERVIEW
FCK-træner: ‘Alle fik set det i dag’
OB indkalder pressen til nyt om cheftræneren
Danmark har solidt koefficient-udgangspunkt
AGF fandt vej til comeback gennem delmål
TOPNYHED
‘Jeg har et dokument – Brøndby ville have ham’
MEDIE
FC Midtjylland sælger profil dyrt – her er prisen
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
NYHEDER
Vildt Superliga-rygte afvises
TRANSFER
Landet i Danmark – lægetjek tirsdag
MEDIE
Her er FC Københavns pris på William Clem
BIZART
