De mange tilbud kunne dog ikke fjerne fokus fra den virkelige mission, nemlig at finde ud af ikke blot hvem Betsafe er, men blandt andet også hvordan man tør bevæge sig ud på et marked i så hård konkurrence, som spillemarkedet i disse år.
Til det formål satte vi firmaets oddschef, Anders Berntsen stævne, og det var en overraskende ung mand, som TIPS-bladet fik fortræde hos.
Anders Berntsen er med sine blot 22 år sandsynligvis en af branchens yngste “sportsbook managers”, men tag ikke fejl. Det er en ung mand med masser af erfaring, der nu har sat sig i chefstolen som medejer af det nystartede spilleselskab.
Bag Betsafe står Per Magnus Bing, Anders Berntsen samt brødrene André og Christer Lavold. Alle fire unge mænd i begyndelsen af 20’erne, og alle fire var for fire år siden med til at starte Nordicbet op fra bunden. Efter Oddsalive krakkede har Nordicbet været eneste norskejede spilleselskab på markedet.
I hvert fald indtil nu, hvor Betsafe er skudt op.
Og med sig fra Nordicbet har de fire gutter taget en hel del kollegaer.
Hvorfor brød I med Nordicbet?
“Det har været en drengedrøm for Christer, André og mig, at komme til at eje vores eget firma, også før vi startede hos Nordicbet. Vi var med i Nordicbet fra dag ét, og det selskab har udviklet sig til et af de bedste på det skandinaviske marked, men vi følte, at vi havde endnu mere at tilbyde netop på det marked, og besluttede at tage udfordringen op på egen hånd, da muligheden bød sig”, fortæller Anders Berntsen.
Der er altså ikke tale om en tvist mellem Nordicbet og jer?
“På ingen måde, vi havde alle særdeles gode arbejdsbetingelser hos Nordicbet, og vi ønsker dem alt godt for fremtiden”, slår Anders Berntsen fast, inden vi giver ham muligheden for at karakterisere, hvem Betsafe er.
“Vi er den nyeste online-bookmaker på markedet, og vi er kommet for at gøre livet så hårdt som muligt for de øvrige bookmakere, der satser på det skandinaviske marked”, kommer det med et skævt smil fra den unge mand.
Et smil man ikke skal forveksle med beskedenhed. Alene antallet af ansatte indikerer, at Betsafe mener det her projekt alvorligt.
“På nuværende tidspunkt er vi 25-26 medarbejdere”, fortæller Anders Berntsen og uddyber.
“Vi var en 5-6 stykker, der startede projektet, og vi havde nogle ganske gode idéer om, hvilke personer vi godt kunne bruge til de forskellige funktioner i et firma som dette. Vi tog derfor dialogen med de personer ret tidligt, og som vi havde håbet på, slog de fleste ret hurtigt til. Derfra rullede lavinen egentlig bare, omkring juli 2005 år var vi oppe på 15-16 mennesker, og med sådan en gruppe kan man danne sig et overblik over, hvilke funktioner man føler sig godt besat på, og hvor der eventuelt er huller, der bør fyldes ud.”
“Vi havde ikke rigtig nogen grænse for, hvor mange vi ville ansætte fra starten af, men 25-26 stykker er nok lidt højere, end vi alligevel havde regnet med. Det er mange for et helt nyt firma”, indrømmer Anders Berntsen, inden han skynder sig at slå fast, at firmaet er glade for så mange hænder som muligt i disse tider.
“Det har været en ekstremt hektisk opstartsfase. Vi har virkelig ligget vandret for at få det hele til at glide, men vi har fået flere kunder ind, end vi havde drømt, så det er ikke blevet til så meget søvn på det seneste”, smiler oddschefen, der også kan fortælle, at de fleste af firmaets medarbejdere ejer andele i Betsafe.
“Faktisk er en stor del af firmaet finansieret af medarbejderne selv, hvilket vi ser som et stort plus. Der er næppe tvivl om, at man føler sig langt mere dedikeret og motiveret, når man selv har andel i en eventuel succes, end når man er “almindeligt” ansat. Men vi har da også investorer, der ikke har noget med firmaets daglige drift at gøre”, siger Anders Berntsen, der anslår, at han er den fjerdestørste aktionær, med brødrene Lavold som de to største.
Du siger, at I i juli sidste år var 15-16 ansatte, men hvornår startede I med at arbejde på projektet “Betsafe”?
“Det gjorde vi sidste forår, omkring april. Vi var selvfølgelig nødt til at sige vores job op hos Nordicbet først, før vi kunne gå igang for alvor. Projektet gik langsomt i starten, fordi der var megen snak om, hvordan vi skulle gribe det hele an. Vi skulle også lave en plan for, hvordan det hele skulle finansieres, det kræver trods alt en rigtig god økonomi.”
“Så vi startede først for alvor med at arbejde i løbet af sommeren, og vi er meget tilfredse med at være online allerede i januar. Vi havde optimistiske planer om at være online allerede i december, men vi ønskede ikke at gå ud, før vi var 100% klar, så da vi kunne se, at det ikke helt kunne lade sig gøre, udskud vi lanceringen til efter nytår”.
Som i alle andre brancher løber rygter også hurtigt i spilleverdenen, og omkring Betsafe siges det, at firmaet skulle have været online i september, men måtte vente til februar i år, fordi økonomien ikke var på plads. Vi spurgte Anders Berntsen, om det har noget på sig.
“Absolut ikke! Økonomien var noget af det første, der var på plads, den har været klar siden august. Problemet har været at få vores hjemmeside til at køre, og det tog et par måneder mere end vi håbede på. Samtidig var det vigtigt for os at gå online på et tidspunkt, hvor vi kunne præsentere et stort og stærkt produkt, så vi besluttede i december at udskyde lanceringen, til der var nogle flere sportsgrene at udbyde spil på, end der er i december”.
Flere og flere spilleselskaber søger mod skattely på Gibraltar eller Malta, hvorfor har Betsafe valgt at placere firmaet i Letland?
“Først og fremmet pga. spillelovgivningen i Norge, hvor vi ellers helst ville ligge. Da det ikke kunne lade sig gøre, havde vi brug for at finde et sted, der var tæt på Skandinavien, hvor infrastrukturen var god, hvor udgifterne var forholdsvis små, og det skulle være et sted med gode internet- og bankforbindelser til resten af Europa, så fra start af havde vi sigtekornet rettet imod Baltikum.”
“Vi kunne have valgt en noget mere eksotisk placering, men fra Letland er der ikke langt hjem til diverse lande i Skandinavien, hvilket fører flere fordele med sig. De ansatte kan komme hurtigt hjem, når de har lyst, samtidig kan vi komme hurtigt frem og tilbage, hvis vi eksempelvis har et møde i Oslo, så Riga passede fint til at alle vores krav. Desuden er det udelukkende vores kundesupport, der køres fra kontoret her”, fortæller den 22-årige nordmand, der selv har rykket teltpælene op, men samtidig afviser at kalde byen for firmaets hovedkontor.
“Vi har flere ansatte, der sidder rundt omkring i andre lande”, fortæller Anders Bertsen.
Jeres server har I valgt at placere i Costa Rica, hvis politik på spilleområdet måske er en smule blakket, frem for steder som Gibraltar og Malta?Hvad er årsagen til det?
“Nu vil jeg lige slå fast, at mange store spilleselskaber med glimrende ry er baseret i Costa Rica, men det er da korrekt, at enkelte selskaber har haft problemer derude, uden at lovgivningen har gjort meget ved det. Der er jo desværre altid brodne kar indenfor alting, men for vores vedkommende drejede det sig om at få et licens hurtigst muligt, så vi kunne komme igang med at arbejde, og det kunne vi i Costa Rica. Det er meget muligt, at vi på et tidspunkt flytter et andet sted hen, men havde vi ikke startet op i Costa Rica, ville vi sandsynligvis ikke komme online i 2006.
Er det i det hele taget klogt at træde ind som aktør på et så konkurrencepræget marked, som spillebranchen er i disse år?
“Vi er så privilegerede at have folk i firmaet, der har prøvet at starte op både én og to gange før, så vi har stor erfaring i, hvordan man gør”.
Men er der plads til så mange spilleselskaber?
Ja, det mener jeg helt sikkert. Det er stadig et marked i vækst. Gamblerne bliver mere og mere vant til at have flere konti hos diverse selskaber rundt omkring, og der kommer nye gamblere til hver dag. Der er ikke mange bookmakere, der fokuserer på det skandinaviske marked, men jeg mener helt klart, at der er plads til flere udbydere, hvis de kan levere en god vare”, kommer det med overbevisning i stemmen fra Anders Berntsen.
I kommer med både bookmaking, kasino og poker på én gang, men har I andet godt i posen til gamblerne?
“Vi satser på at komme med puljespil inden længe, eksempelvis Supertoto som nogen vil kende fra andre bookmakere, men det går nok et par måneder. Supertoto-kuponen er i mine øjne et meget underholdende produkt, fordi man spiller på mange kampe på samme tid, og man har mulighed for at vinde rigtig store penge for en meget lav indsats. Jeg tror, at vi vil se flere af denslags spil i fremtiden. Det er endnu et uudnyttet marked hos internetbookmakere”, mener Anders Berntsen.
Er det nødvendigt at tilbyde hele pakken, hvis man vil være en seriøs aktør på markedet i disse år?
“Nej, det mener jeg ikke nødvendigvis, at det er, men det er klart, at man bliver mere attraktiv for kunden, der i mange tilfælde spiller både kasino, poker eller bookmaking, og det er en kæmpefordel at kunne gøre det hos samme selskab. Vi er ihvertfald glade for, at kunne tilbyde alle tre former fra start”.
Hvordan tror du, at markedet vil udvikle sig i de kommende år?
“Jeg tror, at stigningen vil fortsætte i nogle år endnu. Jeg tror f.eks. ikke, at poker har toppet endnu, men også omkring betting, tror jeg, at markedet kan blive større. Flere og flere sportsgrene finder vej til TV-skærmen, og der bliver stadig mere, man kan spille på. Og flere og flere opdager også, at der på internettet er bedre alternativer til de nationale spillemonopoler, samt det faktum at internettet er ved at gå fra at være et privilegium til et hvermandseje.”
“Jeg tror, at når folk først én gang har prøvet at spille på nettet, bliver de grebet af det. Det er nemt og hurtigt, og produktet er så enormt, at jeg ikke kan se, hvad der skulle stoppe dem fra at benytte sig af tilbuddene på internettet.”
“Omvendt vil jeg dog også sige, at det nordiske marked er blevet en smule forkælet, hvad produkter angår. Man kan spille ned til meget lave divisioner, og for bare to-tre år siden var det en stor historie, hvis vi havde odds på en norsk 3. divisionskamp. Nu får man sure mails fra kunderne, hvis ikke man allerede har oddsene ude om onsdagen!”
“Omvendt er vi jo glade for at forkæle dem, og de vil blive endnu mere forkælede hos os”, skynder Anders Berntsen sig at slå fast.
Har I opstillet nogen succeskriterier for fremtiden?
“Økonomisk har vi har ikke opstillet egentlige planer for, hvornår vi er en succes, i første omgang drejer det sig om at opnå en god hjemmeside, hurtige pengeoverførsler og markedsførende produkter. Vi regner ikke med at lave overskud de første to år, da de penge vi tjener, skal investeres i at gøre vores produkt endnu bedre.”
“Jeg vil sige, at vi er en succes, når langt hovedparten af vores kunder finder vores produkter attraktive, og kan vi komme op på 25-30.000 kunder indenfor vores første år, vil vi være tilfredse,” lyder Anders Berntsens umiddelbare målsætning for fremtiden.
Har man besøgt bookmakeren Expekts hjemmeside, vil man straks genkende samme koncept, når man lægger vejen forbi Betsafe. Vi spurgte, hvordan det nystartede norske selskab har det med at ligne sin svenskejede konkurrent en hel del.
“Det har vi det sådan set fint med. Expekts løsning har altid været dén, vi andre har fundet den bedste. Jeg er sikker på, at Expekts hjemmeside er en af de mest populære, fordi den er nem at navigere rundt på, og den enkelhed ville vi også gerne have.”
“Desuden ser vi det kun som et kompliment, at blive sammenlignet med et spilleselskab som Expekt. Men vi har da fået mails fra enkelte kunder, der har spurgt, om det er i orden både at have en konto hos Expekt og os. Men det var vi forberedt på, og vi har også forsøgt at ændre forsiden en hel del fra Expekts side”, fortæller Anders Berntsen om firmaets hjemmesideløsning, der er leveret af selskabet Tain.
Samme selskab står også bag softwaren til det pokernetværk, som Expekt for nylig skiftede til. Et skifte der medførte enorme problemer, for nu at sige det mildt.
Problemerne skulle dog så småt være løst, det håber Anders Berntsen i hvert fald, idet Betsafe også benytter Tains pokernetværk.
“De havde nogle indledende problemer, hvilket selvfølgelig er ærgerligt, for ingen kan være tilfredse med alle de breakdowns, de har haft. Men de arbejder hårdt på at løse problemerne, og vi har da allerede afholdt vores første pokerturneringer uden problemer, så jeg er sikker på, at fremtiden tegner lys for både os og Tain-netværket”, lyder det fortrøstningsfuldt fra oddschefen.
Både brødrene Lavold og Anders Berntsen har ikke blot arbejdet for et spillefirma i en del år, de har også været dygtige gamblere.
Derfor har de også som andre gamblere med samme færdigheder oplevet at få sat begrænsninger på indskuddene hos diverse bookmakere, eller sågar helt at blive udelukket fra at benytte en bookmaker.
Vi spurgte oddschefen, hvordan de vil have det med kunder som dem selv.
“Jeg er ikke tilhænger af at sætte limits på folk, fordi de har vundet hos os, men af hensyn til firmaets økonomi kan vi her i starten blive tvunget til at holde ekstra øje med de kunder, vi får.”
“De første spillere der kommer til et nyt site er gerne de bedste, der føjer endnu et spilleselskab til deres liste, og hvis en stor del af vores omsætning går til de få storspillere, er vi nødt til at reagere. Selvom vi gør vores bedste for at vide mere end vores kunder, kan vi simpelthen ikke være alvidende om alting, så der vil også være folk, der får limits hos Betsafe, det kan jeg desværre ikke udelukke, men i de fleste tilfælde vil vi vurdere risikoen fra spil til spil, førend vi entydigt afviser en indsats”, lyder svaret fra Anders Berntsen.
Sløj timing: Det virker amatøragtigt, Brøndby!
Danmark risikerer spøgelseskamp
13 skarpe til lørdagens Tips 13
Mads Fenger vender hjem til dansk fodbold
Første gang i 22 år: Se Gennaro Gattuso uden skæg
– Jeg har det lidt stramt over det her interview
Jeg tog fejl: Godt at FCM ikke kom i CL
Højlund i stor diskussion med holdkammerat
Gigantisk flertal – Silkeborg IF er solgt
David Nielsen afviser: ‘Vil ikke have det job’
Opfordrer storklub til at fyre træner og ansætte Frank
Ekspert om Birk-udtalelser: ‘Risikerer at miste jobbet’
VM-lodtrækning i dag: Her er Danmarks mulige modstandere
Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer
Skal FCK frygte jer? ‘Vi kommer til at stå stærkere’
Skriver til FCK-stjerne midt om natten
Brøndby-chef fyret: Her er Neestrups svar
Ellevild Amin Chiakha: Nok den værste følelse
Har ondt af ham: ‘Han er rigtig nedtrykt’
Dårligt nyt om FC Midtjylland-profil
Ekspert: Brøndby ansætter ny chef i morgen
Her er Danmarks drømmepulje – og det værste mareridt
Altså, hvordan kan han være så dårlig?
Var et teenagevidunder: FCK-komet står ved en skillevej
Jacob Neestrup til Tipsbladet: Forkert!
Her er fem bud på en ny Brøndby-træner
Hyrede Brøndby-træner: Overbevist på 30 sekunder
Fanklubben: Disse tre kan være færdige i Brøndby
Juventus lurer på dansk angriber
Skal hans lillebror også til Danmark?
Kasper Schmeichel: Ved I, hvor irriterende han var?
Lind bomber i Italien: ‘Ustoppelig’
Kæmpe optur for Elias Jelert
Hvordan kan han være så dum? Kan koste jobbet
Brøndby-boss kimet ned
FCK og FCM bød på Brøndbys stjerne: ‘Jeg var i chok’
Neestrup: Derfor er Sander og Cornelius vraget
Nu forklarer Brøndby-boss timingen af fyring
Stor ændring lurer i Brøndby
‘Han har nogle ekstraordinære kompetencer’
I chok: ’Det er jo en kæmpemæssig krise!’
Frederik Birk er slet ikke i tvivl
Sådan! Rasmus Højlund med to kasser for Man Utd
Han ligner FCK’s nye superstjerne
Tøffe dybt chokeret: Hvad fanden betyder det?
I frostboksen: Det bliver mellem mig og ham
Fem spilforslag til weekenden 13.-15. December
Havde spillernes opbakning: Fyring overrasker i Brøndby
Brøndby meget tæt på sportsdirektør
Dagens Spilforslag: Godt med mål i bundopgør
Nyder Superliga-livet: Som under Bo Henriksen
De kan snuppe Andreas Maxsø
Her er reaktionerne på Jesper Sørensens fyring