Pokalopgør får håbløst kamptidspunkt

Pokalkampen mellem Middelfart Boldklub og AaB afvikles tidligt om eftermiddagen onsdag den 9. november. Fynboernes direktør kalder tidspunktet for ærgerligt.



Det bliver en kæmpe dag for Middelfart Boldklub, når den fynske 3. divisionsklub møder AaB i ottendedelsfinalen i pokalturneringen – desværre bliver der næppe ret mange vidner til at overvære den.

Opgøret er således blevet programsat til onsdag den 9. november klokken 13.30, og dermed fløjter dommeren op, mens de fleste enten er på arbejde, i skole eller på studiet. På mange måder fremstår kamptidspunktet decideret håbløst.

– Det er en vældig fin og korrekt analyse, du har lavet der, siger Søren Godskesen, der er sportschef i Middelfart Boldklub, til Tipsbladet.

Der er imidlertid ingen at pege fingre ad – 3. divisionsklubben har nemlig selv været med til at bestemme kamptidspunktet onsdag eftermiddag.

– Det kommer selvfølgelig til at koste nogle tilskuere, så det bliver mere en oplevelseskamp for Middelfart end en kassekamp. Vi har taget beslutningen ud fra, at vi ikke vil gå på kompromis med at spille kampen i Middelfart, og så skal vi spille, mens der er dagslys, fordi vi ikke har lysanlæg på stadion, siger sportschefen og fortsætter:

– Alternativet var at afsøge mulighederne for et midlertidigt anlæg, men det et alt for omkostningstungt i forhold til den økonomiske gevinst, der i givet fald ville være. Derudover er kampen ikke interessant for TV, hvorfor vi ikke kan kommercialisere endnu mere på den. 

– Der er ikke noget, der har overrasket os i den her proces, men jeg er selvfølgelig ærgerlig over for de af vores trofaste tilskuere, som måske ikke har mulighed for at se kampen. Heldigvis har mange i dag et fleksibelt arbejdsliv, så vi håber, at der alligevel bliver et pænt fremmøde. 

Det er imidlertid ikke kun tilskuere, der skal bede om tidligt fri onsdag den 9. november for at se pokalkampen mod AaB – det samme gælder Middelfarts spillere, der naturligvis ikke kan leve af at spille for den fynske klub og derfor har en beskæftigelse ved siden af. 

– Når man er divisionsspiller, er det jo lidt en del af en identitet, og den er også kendt ude hos arbejdsgiverne, så jeg regner ikke med, at det opstår problemer i forhold til, at spillerne skal have fri. Mange af vores spillere er også studerende og er dermed ikke på arbejdsmarkedet endnu, lyder det fra Søren Godskesen.

Middelfart Boldklub er kommet forrygende fra start i denne sæson og har ikke tabt en eneste kamp. I 3. division er det blevet til 11 sejre og en enkelt uafgjort, mens fynboerne har ekspederet Give Fremad og FC Fredericia ud af pokalen. 

På holdet huserer blandt andre den tidligere AaB-spiller Robert Kakeeto. 





På vej til Brøndby? Her er hans millionløn




LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Usikker på Chido Obi-transfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Zorniger fremhæver transfervindue



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Storroser 18-årig FCK-spiller

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Spændende melding



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Brasilien – Japan

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Holland – Marokko

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Transferbombe på vej

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

De vil have Gaaei – her er prisen

Tyskland – Paraguay

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Her er 16.-delsfinalerne til VM