Video : Tipsbladet
Generelle

Revser klubejere: Deres røv bliver altid reddet

Fanformand efterlyser strammere styring med, hvem der kan eje fodboldklubber. Som tingene er i dag, er klubberne for villige til at få selv de mest lyssky typer ind, mener han.

Det burde ikke være alle og enhver forundt at eje en dansk fodboldklub, for klubberne er mere end bare forretninger; de er lokale kulturinstitutioner, mener formanden for Danske Fodboldfans, Christian Rothmann.

Debatten er blevet aktuel på ny efter Tipsbladets seneste afsløringer om Fremad Amagers nye ejeres kriminelle fortider, der stadig påvirker deres liv og virke i dag.

Læs mere her og her.

Som reglerne er i dag, bliver nye ejere af danske klubber ikke udelukket på baggrund af eksempelvis domme for alvorlig økonomisk kriminalitet. Men hvis det stod til fanformanden Rothmann, skulle der indføres nogle krav til, hvem der kan eje fodboldklubber i Danmark.

- Der er rigtig mange, der tænker kortsigtet i fodbolverdenen, og det er til ulempe for dem, der tænker langsigtet. Som udgangspunkt fansene, siger han.

- For mig at se burde fodboldens ledere - Divisiosnforeningen, FIFA, UEFA, DBU - træffe beslutninger, der altid sikrer fodbolden fremadrettet. Listen over kortsigtede beslutninger er lang.

- Det man burde tjekke for, når man får ejere ind. Fodbolden burde ikke have interesse i at få ejere ind, der tænker kortsigtet. Man burde have ejere, der tænker langsigtet; ikke at der kommer ejere ind, puster det hele op, og så kollapser lortet i morgen.

Rothmann har ikke en køreklar plan for, hvordan sådan nogle regler i hans øjne bør strikkes sammen. DBU har nedsat et udvalg, der skal se på netop den slags. Som formanden for udvalget, Jesper Jørgensen, sagde til Ekstra Bladet i efteråret:

- Det kalder man også kend din klient. Kan du se ejerstrukturen? Kan du se, om de har domme for økonomisk kriminalitet og skattesnyd, og hvad pokker det kunne være.

- Lidt ligesom vi som revisionsfirma gør i dag. Når vi får en kunde i Deloitte, skal vi tjekke, hvem der ultimativt er ejeren. Det er noget af det, vi kigger på. Hvad skal der til i forhold til klubejerne?

Det udvalg er Danske Fodboldfans dog ikke inviteret med i, lyder det fra formanden.

- Ikke mig bekendt. Så skal de have inviteret andre end mig. Men det er en diskussion, vi rigtig gerne vil deltage i. Jeg synes også, fans fortjener at blive hørt, for i sidste ende er det altid fans, der ender med at stå med regningen, siger Rothmann.

Fodboldens fælde
De seneste år har vi i dansk fodbold set flere eksempler på ejere, der har forladt klubber med en hale af økonomiske, organisatoriske og sportslige problemer bag sig. Det gælder Vendsyssel FF, Næstved BK, Lyngby BK og Fremad Amagers tidligere ejere.

Christian Rothmann er ikke i tvivl om, hvordan man er havnet i den situation: Fodboldens konstante behov for flere og flere penge gør klubber risikovillige.

- Det er en fælde, fodbolden har fanget sig selv i: Jagten på kapital gør, at man får mere og mere lyssky typer til at skyde penge ind. Den vigtigste lektie er måske: Penge kommer ikke uden omkostning. Hvad er det, man giver afkald på for at få de her penge ind, spørger han retorisk.

- Det, vi ser nu, er lykkejægere. Man kan købe klub for billige penge, skrælle for værdier, og så kan man smide den til højre, og det kan man være ligeglad med. Eller så reddes du af fans eller ligaen.

- Det, der nager mig mest med risikovillig kapital eller lyssky ejere, er visheden om, at folk nok skal samle sig om at redde fodboldklubberne. På sin vis er det smukt, at fodboldens fans gør, hvad de kan for at holde fodbolden oven vande, men det gør bare også, at folk kan investere og være mere risikovillige. For de ved godt, at hvis de fucker op, kommer der nogle og redder deres røv.

- Det er paradoksalt, at folks kærlighed er det, der gør, at folk frit kan komme og ødelægge det.

Formanden for Danske Fodboldfans mener ikke, at fodboldklubber bare er forretninger som alle andre. 

- Det er også lokale kulturinstitutioner. Det betyder noget at have en klub, der er lokalt forankret. Som klubleder skal man være varsom med den historie, man har, og passe på ikke at bevæge sig for langt væk, siger Rothmann.

Fansenes paradoks
Han medgiver dog også, at fans bærer deres del af ansvaret for, at klubejere og -ledere tænker kortsigtet. Ofte vil fans bare vinde kampe, og de giver ikke plads til den langsigtede tankegang, som Rothmann efterlyser.

Den tankegang handler ikke bare om at finde ud af, hvordan man skruer en sportslig femårsplan sammen. Det handler om noget langt mere fundamentalt: at fodbolden også om 50 og 100 år betyder noget.

- Der er et paradoks med fans’ forventninger: Hvis man forventer, at man vinder og vinder og vinder, kræver det flere penge. Hvis man skal stille krav til dem, der ejer fodbolden, skal man måske også slække på egne krav. Det er svært at have en fodboldforretning, der er sund, og som konsekvent vinder og vinder, siger Rothmann.

- Alle fans er ikke enige på det her. Mange fans tænker kun på, at de skal vinde næste kamp. Folk skal være fans på den måde, de ønsker, men hvis fans tænker kortsigtet og forventer, at klubben tænker kortsigtet, har det nogle langsigtede konsekvenser. Det er vigtigt at forstå som fans: Den måde, man agerer på, smitter af.

- Man kan stille spørgsmålet til fans: Er du interesseret i at vinde i dag eller spille i morgen?