Dansk EM-helt sætter ord på særlig karrierevej

Fodboldlandsholdet har fået en ny profil på den centrale midtbane, Morten Hjulmand. Igennem de seneste tre uger har han for alvor vundet indpas på navnebror Kasper Hjulmands hold, og de danske fans har taget landsholdets nye udsmider til sig.

Efter gode træninger og præstationer i testkampene mod Sverige og Norge blev han belønnet med en startplads i EM-premieren mod Slovenien. Siden fik han genvalg mod England i torsdags og stjal rampelyset med et forrygende langskudsmål.

Med temperament og fodboldhjerne som Christian Poulsen og en dynamik som en yngre Thomas Delaney besidder Morten Hjulmand en kraftfuld pakke, de fleste trænere værdsætter.

Når landstræneren dagen inden kamp dikterer, at spillerne skal passe på hinanden og undgå skader, kigger de alle sammen på Morten Hjulmand: "Det gælder også dig, Morten".

Det handler om at tøjle energiudladningerne og ramme det rette spændingsniveau. Det har han været bevidst om, siden de første ungdomstrænere italesatte, at intet hold har gavn af at havne i undertal.

– Jeg ved, at jeg er en temperamentsfuld spiller, men jeg har tingene under kontrol. Jeg har fået en del gule kort i min karriere, men kun et rødt. Jeg har aldrig mistet hovedet, og det kommer jeg heller ikke til.

– Jeg er måske lidt en speciel type inde på banen, men det skal jeg ikke ændre på. Jeg brænder for at vise, at jeg vil vinde hver duel og hver kamp, siger Morten Hjulmand.

Det 24-årige energibundts vej til landsholdet og EM-truppen har været utraditionel, men med en gennemgående ledestjerne: udsigten til spilletid uge efter uge. Det har spillet ind i alle de tre klubskifter, han har lavet i voksenfodbold.

– I samråd med mine forældre og rådgivere har vi efter samtaler med interesserede klubber haft gode mavefornemmelser med de klubber, vi endte med at vælge. Jeg er altid blevet lokket af dem, der har haft en tydelig strategi for, hvordan de vil bruge mig med det samme og samtidig have en udviklingsplan, så jeg kan blive bedre, siger Hjulmand.

Han blev bidt af fodbold efter den første træning som treårig, men det var først i ungdomstiden i Lyngby og senere FC København, at han indså, hobbyen kunne blive en levevej.

Hvor de fleste unge spillere ville takke ja til en voksenkontrakt i FCK, valgte den blonde hardhitter en anden vej i sommeren 2018.

Med konkurrencen i den danske hovedstadsklub tvivlede han på muligheden for minutter på Ståle Solbakkens stjernemandskab. I stedet sonderede han terrænet i udlandet og havnede i østrigske Admira Wacker, en forstadsklub nær Wien.

– Jeg blev præsenteret for en pålidelig plan i Østrig. Det var en klub med mange unge spillere, så skiftet var en ret nem beslutning.

– De ville gerne etablere mig hurtigt som stamspiller på holdet, og klubbens politik var, at jeg skulle skydes afsted igen efter et par sæsoner. Planen tiltalte mig meget, siger han.

Det danske fodboldfokus på kollektivet blev byttet ud med en intens og duelpræget fodboldstil i Østrig, men den største forandring oplevede den dengang 19-årige dansker uden for grønsværen.

– Det var rigtig svært at flytte hjemmefra. Jeg boede hjemme hos min mor og far, inden jeg flyttede til Østrig. Det var en svær overgang, det var nogle svære måneder, hvor jeg skulle vænne mig til at have en hverdag alene.

– Det var ensomheden, der ramte mig. De huslige pligter skulle jeg også lære. Jeg savnede at have nogen at spise aftensmad med, og som ville høre, hvordan dagen var gået. Eller som jeg kunne tage ind til byen og drikke en kop kaffe med. Efter træning og frokost havde jeg fri i mange timer, før jeg skulle i seng, siger Morten Hjulmand.

Den dedikerede dansker udviklede sit sociale gen, samtidig med at han uge efter uge fik tæt på fuld spilletid og tiltrak bejlere fra flere lande.

Valget faldt på Serie B-klubben Lecce. Hjulmand kunne være endt i bedreplacerede klubber, men mavefornemmelsen pegede entydigt på klubben fra Italiens støvlehæl.

– Lecce kom med en tydelig plan for, hvordan de så mig, og hvordan de ville udvikle mig gennem spilletid. Selv om Serie B har et okay niveau, var det ikke et kæmpe skridt i forhold til Østrig. Det var passende for mig.

– Det var sundt for mig at få halvandet år i Serie B og spille en masse taktiske italienske kampe, før vi rykkede op. Kampene kunne være lidt kedelige, men jeg lærte ekstremt meget – specielt om små taktiske detaljer, siger han.

I Lecce trådte han ud af en småanonym fodboldtilværelse og lærte at håndtere omgivelsernes opmærksomhed og forventninger. Cirka 25.000 fans møder i gennemsnit op for at støtte de lokale helte i rødt og gult.

– Hele passionen omkring fodbolden og klubben var helt speciel. Jeg blev konfronteret i gaderne, både når jeg havde spillet godt, og når jeg havde spillet dårligt, og det var en stor kontrast til besindigheden i Østrig. Lecce kan måske ikke måle sig med presset i de allerstørste klubber i verden, men det var en rigtig god erfaring, før jeg skiftede til Sporting, siger Hjulmand.

Han henviser til sidste års skifte til Lissabon-klubben Sporting CP, der betalte i nærheden af 150 millioner kroner for at sikre amagerkanerens underskrift. Afkastet har klubben allerede fået i form af sit første mesterskab i tre år.

– Jeg tog til Portugal for at få en masse spilletid, udvikle mit spil på bolden på et dominerende hold, men frem for alt for at vinde titler, siger danskeren.

Både EM-slutrunden og den forestående Champions League-deltagelse kan bruges som afsæt til at havne i en endnu større klub – han har i hvert allerede gjort Europa opmærksom på sig selv med drømmemålet mod England. Men Morten Hjulmand har ikke travlt. Det må komme, når det kommer, som han så afklaret siger.

/ritzau/