Spurs flytter kamp – inviterer til historisk event

Tottenhams bedste herre- og kvindehold spiller begge på Tottenham Hotspur Stadium 20. maj.



Interessen for kvindefodbold er vokset voldsomt i de seneste år, og nu får Tottenhams bedste kvindehold en historisk mulighed og slår potentielt også tilskuerrekorden i sin liga.

London-klubben meddeler således på sin hjemmeside, at man har flyttet sit kvindeholds sidste hjemmekamp i sæsonen, så den følger efter herreholdets ditto på Tottenham Hotspurs Stadium lørdag den 20. maj.

Pierre-Emile Højbjerg og holdkammeraterne møder 13.30 dansk tid danskerklubben Brentford i en kamp, der meget vel kan komme til at handle om vigtige point i jagten på en europæisk billet.

Og 17.15 gælder det herefter kvindeholdets opgør mod Reading. Et opgør, der kan blive en direkte duel om at undgå nedrykning fra Women's Super League.

Det er ikke første gang, at Tottenhams kvinder spiller på Tottenham Hotspurs Stadium, der har plads til godt 62.000 tilskuere.

I marts mødte godt 22.000 tilskuere således frem, da holdet tabte 1-2 til Manchester United, og det er rekord for en hjemmekamp for Tottenhams kvinder.

De spiller dog normalt på langt mere beskedne Brisbane Road og har i denne sæson et tilskuersnit på knap 3900 til sine hjemmekampe.

Samme historie gør sig gældende i de fleste af de øvrige 11 klubber i Super League. Gennemsnittene er forholdsvis beskedne, men i enkelte kampe på klubbernes største stadion er der meget flotte tilskuertal.

I september sidste år satte Arsenal ny ligarekord, da 47.367 var på plads til holdets 4-0-sejr over Tottenham på Emirates og kun omkring 500 færre så på, at det midt i januar blev 1-1 mod Chelsea samme sted.

Arsenal og danske Kathrine Kühl har også ligaens klart største tilskuersnit med godt 17.500. Lige under 11.000 ser i snit Manchester Uniteds hjemmekampe, mens West Ham har Women's Super Leagues laveste snit på 1541.

Arsenals ligarekord står for fald, hvis der 20. maj møder de normalt omkring 61.500 tilskuere frem til herreholdets kamp mod Brentford, og de fleste vel og mærke bliver til kvindeholdets opgør.

Tottenham meddeler, at en billet til herrernes kamp også gælder til kvindernes.

– Det giver de normale følgere af herreholdet en fantastisk mulighed for at lave en dag ud af det på stadion og vise deres støtte til Spurs' kvinder i en mulig skæbnekamp for at sikre overlevelse, skriver klubben.

Rekorden for flest tilskuere til en officiel kamp mellem to professionelle kvindehold blev sat i april 2022, da Barcelona foran 91.648 slog Wolfsburg 5-1 i Champions League.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Usikker på Chido Obi-transfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Spændende melding

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Zorniger fremhæver transfervindue



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Her er 16.-delsfinalerne til VM

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Holland – Marokko



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Tyskland – Paraguay

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Meldes tæt på storklub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

Transferbombe på vej