VEJLE (Tipsbladet): Lukas Jørgensen tog i 2023 hul på et udlandseventyr, da den danske landsholdsspiller byttede GOG ud med Flensburg-Handewitt.
Til sommer er stregspilleren klar til at skrive det næste kapitel.
Her skifter 26-årige Lukas Jørgensen til den ungarske storklub Veszprem, der er en magtfaktor i europæisk håndbold og spiller på én af håndboldverdens mest ikoniske hjemmebaner.
– Jeg har gjort mig mange overvejelser, men først og fremmest glæder jeg mig til at blive en del af klubben og de målsætninger, man har, siger Lukas Jørgensen til Tipsbladet.
Veszprem har vundet det ungarske mesterskab 31 gange, og det er mere eller mindre forventeligt, at storklubben tager den hjemlige titel hvert år, selv om Pick Szeged også skal tages seriøst. I denne sæson har Veszprem vundet 13 ud af 13 ligakampe.
Det er et helt andet sted, at skoen trykker – i Champions League.
– I min verden er Veszprem én af verdens største klubber, og det gør rigtig ondt, at de aldrig har vundet Champions League. Det er ikke nogen hemmelighed, at det er en kæmpe målsætning at lave om på, og det vil jeg gerne være en del af, siger Lukas Jørgensen.

En drøm er gået i opfyldelse
Lukas Jørgensen har tilbragt de seneste tre år i udlandet, men man kan diskutere, hvor udenlandsk det er at tørne ud fra Flensburg/Handewitt. Der er således blot 50 kilometer fra Flensburg til den danske grænse.
Der er noget længere hjem fra Veszprem i det vestlige Ungarn.
– Jeg har altid drømt om at komme lidt længere væk fra Danmarks grænser og opleve håndbold-Europa på en anden måde, end jeg gør i Flensburg, som næsten er Danmark. Den drøm får jeg også opfyldt nu, fastslår stregspilleren.
I Veszprem får Lukas Jørgensen selskab af Emil Nielsen, der også rykker til den ungarske storklub til sommer.
– Det betyder meget, og det er ikke nogen hemmelighed, at Emil og jeg har talt en del sammen, før vi satte en underskrift. Vi var klar over, at vi kan gøre det sammen, og det giver noget tryghed, at vi kan gøre det sammen og støtte os op ad hinanden.
– Inde på banen er Emil nok én af dem, jeg allerhelst vil være holdkammerat med i verden, hvis jeg selv kunne vælge, fastslår Lukas Jørgensen.
I Veszprem huserer store stjerner som Nedim Remili, Ludovic Fabregas og Luka Cindric.
Snart støder to danskere til.
LIVE
TransferLIVE: Xavi er ny landstræner for Holland
EKSPERT
Køb ham, FCK!
NYHEDER
Tøfting: Glem det, AGF!
AVIS
Manchester United forbereder ‘chokbud’
NYHEDER
TV 2-eksperter: De vinder Superligaen
INTERVIEW
Kalder ham fantastisk: ‘Et virkelig godt køb’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jordan Larsson på plads i Al-Ettifaq
LIVE
Superliga-LIVE: FCK-stjerne hylder teenager
EKSKLUSIVT
FC København tæt på Abubaker Walusimbi
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København enig om Thapelo Maseko
NYHEDER
‘Ukollegialt FCM – I er for rige til det!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby tæt på udlejning af Ousmane Sow
EKSKLUSIVT
Stor dansk transfer? ‘Han var exceptionel’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby lejer Munashe Garananga
AVIS
Michael Carrick med klart signal til Chido Obi
EKSKLUSIVT
Afsløring: Toulouse-bud på Jørgensen – har plan B
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam: Det kommer som et chok for mig
MEDIE
Jagtet af FCK – kultklub bød 71 millioner kroner
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Fredericia køber Alexander Lyng
NYHEDER
AGF-direktør: ‘Vi har indberettet det til UEFA’
TOPNYHED
Har hjemve: Tidligere FCK-talent rejst til Danmark
EKSPERT
‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’
EKSKLUSIVT
Superliga-skifte? Flere klubber forhører sig
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – Bruun Larsen koster kun 30 mio.
AVIS
Thomas Kristensen solgt i kæmpehandel
NYHEDER
‘CV’ har ét krav til nye transfers
TOPNYHED
Farzam om FCK-truppen: Det er umuligt
NYHEDER
Træls melding om ny Superliga-transfer
EKSKLUSIVT
Bekræfter: I dialog med Superliga-klubber
TOPNYHED
Bo Svensson: ‘Robert kan ikke forvente de rammer’
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen: Godt nok modigt af Speakman
EKSPERT