Et af de vigtigste præsidentvalg i nyere tid i FC Barcelona.
Sådan har søndagens præsidentvalg været foldet ud i spanske medier efter måneder med kaos og krise – sportsligt og økonomisk – i storklubben.
Valgugen blev ganske symbolsk skudt i gang med en politirazzia, hvor ekspræsident Josep Maria Bartomeu, der gik af i oktober, blev anholdt i en sag om muligt misbrug af et pr-bureau.
Den store uro har fået Barcelonas medlemmer til at tælle utålmodigt ned til valgdatoen, fortæller Morten Glinvad, ekspert i spansk fodbold og kommentator på TV2 Sport.
– Alle ved, hvor vigtigt valget er. Der skal ikke bare vælges en præsident, der skal ind og sætte sig trygt i en blød lænestol og lade alt fortsætte, som det plejer.
– Tværtimod er der brug for, at der kommer en stærk præsident ind, som kan give svar på, hvordan Barcelona skal komme tilbage på sporet og konkurrere om de store titler i fremtiden, siger Morten Glinvad.
Særligt økonomien tynger Barcelona. Klubbens gæld er ifølge spanske medier på næsten ni milliarder kroner.
– Ved præsidentvalg i spanske storklubber er man vant til at høre kandidater sige “stem på mig, så henter jeg denne spiller”, men alle ved, at det er utroværdigt at kaste om sig med valgløfter, lyder det fra Glinvad.
– Derfor har kandidaterne i stedet signaleret, at de vil bringe styr på økonomien og har de rette greb til det.
Tre kandidater er tilbage i kampen om præsidentembedet, og favoritten er Joan Laporta, der var præsident fra 2003 til 2010. Han er oppe imod forretningsmanden Victor Font og Toni Freixa, der sad med i Laportas bestyrelse.
Alle tre har i deres valgkampagne haft stort fokus på den økonomiske del.
I et interview med BBC erkender Font, at klubben “teknisk set” bevæger sig på afgrunden af en konkurs.
– Vi skylder en masse penge, og en stor del er kortfristet gæld. Vi risikerer at miste det meget unikke træk, at det er klubbens 150.000 medlemmer, der ejer klubben.
– Men vi arbejder hårdt på at finde en løsning for at sikre, at dette undgås, og klubben forbliver i medlemmernes hænder, og at vi samtidig bliver konkurrencedygtige, siger Victor Font.
Morten Glinvad påpeger, at Joan Laporta har forholdt sig mest passiv af de tre kandidater.
– Det er en tid, alle i Barcelona længes efter, hvor Ronaldinho vandt Champions League med klubben, Pep Guardiola blev træner, og Lionel Messi for alvor brød igennem.
– Det er en stærk platform for Laporta, der derfor ikke behøver at sælge sig selv som de andre, pointerer Glinvad.
Laporta spiller da også selv på fordums meritter.
– Vi oplevede det samme i 2003. Vi tabte, havde en enorm gæld og havde større udgifter end indtægter.
– Situationen i dag er meget lig den, og min formel for at komme ud af det er meget enkel. Vi er nødt til at kontrollere udgifterne, omstrukturere gælden og arbejde på at generere nye indtægtskilder, siger Laporta.
Selv Guardiola, der nu er manager hos den engelske konkurrent Manchester City, ser frem til afklaring i klubben, som han har tilbragt mere end 20 år i.
– Jeg bekymrer mig kun om, at vi om en uge har en ny præsident. Det er en svær situation i Barcelona, og den nye mand skal lede klubben med selvtillid i de kommende år og få samlet fansene. Jeg er ret sikker på, at klubben kommer stærkere tilbage, siger Guardiola til Goal.
Klubbens omkring 144.000 medlemmer har stemmeret ved valget.
/ritzau/
LIVE
LIVE: Melder udsolgt
HELT VILDT
Så mange millioner er Kasper Høgh værd
Medie spekulerer: Zorniger i legendarisk comeback?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Aksum afløser fyret Kamper i Kolding IF
EKSKLUSIVT
Her er Danmarks skræk- og ønskelodtrækning
Drama i Real Madrid: ‘Han er et håbløst tilfælde’
NYHEDER
AGF-spiller har fået ‘direkte’ besked
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
HELT VILDT
FCM-boss: Det ændrede alt for Dario Osorio
NYHEDER
Stikker: ‘De spiller ad helvedes til!’
TOPNYHED
AGF vil have mangemillionær på toppost
Ronaldo undskylder for drama i København
Johan Larsson med ‘kærlighedsbrev’ om FCK-kending
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
TOPNYHED
Brøndby kan score flere millioner på Luis Binks
INTERVIEW
FCK har tilbagekøbsklausul: Åben for retur
NYHEDER
U21-landstræner: EM-målsætningen er intakt
HELT VILDT
Kæmpe medie fremhæver Marvin Nasnas
Superliga-profil misser landskamp pga. flyskræk
NYHEDER
FC København-spiller vender hjem med nul minutter
NYHEDER
Sådan sagde Messi farvel til landsholdet
NYHEDER
Forlader AGF af familiære årsager
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Bruun hylder dansker: ‘Fremtiden tilhører ham’
EKSKLUSIVT
‘Han kommer til at passe perfekt ind i FCM’
TIPSBLADETS DOM
Noah Nartey stråler – skæbnekampe venter Danmark
EKSKLUSIVT
Smidt på porten: ‘Elias Achouri sad provokerende’
NYHEDER
Højlund trækker overskrifter: ‘Sender signal’
AVIS
Tjente millioner på FCK-kamp
NYHEDER
Kane: ‘Overgår min vildeste drøm’
NYHEDER
Nævner Felix Beijmo: ‘Stak ud’
Splittet: ‘I har kun snakket landshold i 14 dage’
TOPNYHED
Forlod FC København – fik en højere løn i FCM
