Spansk gigant vinder stor retssag i Danmark

En længerevarende retssag om ulovlige fodboldrettigheder har fundet sin afgørelse i Danmark.



Fodboldrettigheder er en tonstung vare, der koster tv-stationer milliarder af kroner. Derfor koster streamingtjenester og tv-abonnementer også for forbrugerne.

Og som med andre populære ting kan der opstå et sort marked. Kriminelle bagmænd opretter hjemmesider, hvor personer ulovligt kan se eksempelvis fodboldkampe.

Det bliver der nu slået kraftigt ned på.

Rettighedsalliancen, en interesseorganisation, arbejder for at gøre piratkopiering mindre udbredt, og de har netop vundet en årelang kamp sammen med La Liga i Byretten på Frederiksberg. Sagen har kørt siden 2019 og handler om netop piratkopiering af tv-rettigheder.

Det fortæller interesseorganisations direktør, Maria Fredenslund, til Tipsbladet.

– Sagen startede for mange år siden i byretten, som vedrørte 10 af de her ulovlige hjemmesider. En af dem mødte så op i retten og protesterede imod, at deres hjemmeside skulle blokeres. I nogle år har sagen så kørt alene mod rojadirecta.me om, hvorvidt det var en ulovlig hjemmeside, og om den skulle blokeres for danske brugere. Sagen er vundet i byretten og landsretten, og nu har vi kørt en opfølgende retssag, som vi har vundet i byretten.

Alle ti hjemmesider blev blokeret tilbage i 2019, men bagmanden bag rojadirecta.me hævdede, at han ikke havde gjort noget ulovligt. Derfor har Rettighedsalliancen sammen med La Liga først vundet sagen nu ved en domfældelse, selvom rojadirecta.me har været blokeret siden 2019.
Luka Modric og de øvrige stjerne i La Liga kan man ikke længere se ulovligt på rojadirecta.me.

Bagmanden har kørt sagen gennem en dansk advokat, og derfor kender Maria Fredenslund ikke personen bag rojadirecta.me. I princippet kan han bare oprette nye domæner og derfra fortsætte piratvisning af fodboldkampe. Men det har man i hvert fald i Danmark også et svar på.

– I Danmark har vi oprettet et system, som er ret unikt. Det handler om, at man laver de her sager dynamiske, så når retten forholder sig til en hjemmeside, så kan retten sige, at både den pågældene hjemmeside og alle de fremtidige domæner, som giver adgang til den samme tjeneste, skal blokeres. Vi har nogle maskiner, som kan finde de her sider, som vi kan sende direkte til teleselskaberne. På den måde behøves vi ikke gå forbi domstolene igen.

Det er teleselskaberne i Danmark, der kan blokere adgangen til ulovlige hjemmesider, så hvis du forsøger at tilgå rojadirecta.me nu, så vil du blive stoppet, inden du når sidens indhold.

– Danskerne bruger de her hjemmesider rigtig meget, men det handler også om, at man ikke rigtig ved, hvem der står bag siderne. Det minder om ulovlige filmtjenester, hvor dem der står bag, er meget svære at finde frem til. Derfor har man mulighed for at tillægge teleselskaberne en blokering af siderne, da det er svært at gå efter bagmændene direkte.

Bagmanden i sagen om rojadirecta.me er spansk, men mere ved Maria Fredenslund ikke om ham. I straffesager er strafferammen seks års fængsel i Danmark.

I Danmark har Rettighedsalliancen kørt en civil retssag mod virksomheden, der står bag rojadirecta.me om blokering af siden, hvorfor bagmanden ikke kan fængsles her. I Spanien har man tilgengæld gang i en straffesag, hvor anklager kræver bagmanden fængslet. Denne sag er der ikke fældet dom i endnu.

Rettighedsalliancens hovedopgave har været at få lukket siden i Danmark, og det er nu en realitet, da sagen efter tre år er blevet vundet ved Byretten på Frederiksberg.

Foto: Getty Images.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Usikker på Chido Obi-transfer

Zorniger fremhæver transfervindue

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Holland – Marokko



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser 18-årig FCK-spiller

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Spændende melding

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Tyskland – Paraguay

Brasilien – Japan

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

De vil have Gaaei – her er prisen

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Transferbombe på vej

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!