,

Dansk bomber viralt: ‘Han har tatoveret mig!’

Danske August Priske er et kæmpe hit i Sverige, hvor han er gået viralt i sin klub.



Brian Priske er en dygtig fodboldtræner, og hans søn er blevet en dygtig fodboldspiller.

August Priske har taget Allsvenskan med storm i år, hvor han for Djurgården har lavet imponerende ti mål i 19 ligakampe.

Faktisk er 21-årige August Priske så varm, at klubbens fans har lavet klistermærker med ham, og døbt ham “Jesus Priskus” og fået ham tatoveret på kroppen.

Med andre ord er U21-landsholdsangriberen gået viralt i Stockholm-klubben.

– Jeg tror, det startede, da vi skulle spille mod Chelsea på udebane (i Conference League i foråret, red.). Ligesom mange andre klubber har vi også nogle klistermærker, hvor der blev lavet nogle med teksten “Jesus Priskus.” Jeg var så blevet klippet ind på korset. Det var fedt lavet, og jeg synes, det er sjovt.

August Priske har honoreret fansene ved at tage Jesus Priskus til sig i sin jubelscene.

– Vi snakkede på holdet om, at jeg blev nødt til at genskabe det på en eller anden måde. Så nu er det blevet en ting lige pludselig. Det er sjovt, fedt at kunne give noget tilbage og vise, at man sætter pris på de ting, fansene laver.

En enkelt Djurgården-fan har også fået tatoveret August Priske på sin krop.

– Jeg har faktisk snakket med ham flere gange efterhånden. Han gjorde det faktisk et stykke tid før, jeg begyndte at lave en masse mål, så man må også give ham lidt kredit. Det var en meget god investering, han fik lavet, siger August Priske med et smil.

August Priske er i gang med sit andet år i Djurgården, som sidste år nåede semifinalen i Conference League.

August Priske med sin Jesus Priskus-jubelscene. Foto: Alamy.

Bud fra RB Salzburg

August Priskes flotte sæson i Sverige er heller ikke gået ubemærket hen på større adresser.

Tipsbladet kunne således afsløre, at RB Salzburg havde budt 30 millioner kroner på ham i sidste uge, men et skifte gik som bekendt ikke igennem.

August Priske var godt klar over, at han var eftertragtet mod transfervinduets afslutning.

– Jeg ved, at der var bud, som var fremme i medierne. Mere end det ved jeg ikke, og så løb tiden ud i forhold til det svenske vindue og dermed Djurgårdens muligheder for at finde en afløser.

Angriberen forholder sig i stedet til, at han er Djurgården-spiller og gør alt for at holde snuden i sporet.

– Når man gør det godt, kommer der interesse. Det er fedt og et tegn på, jeg gør noget rigtigt. Samtidig synes jeg også, det handler om at holde fødderne på jorden og ikke tro, at man skal spille i Real Madrid om et par måneder. Man bliver nødt til at fokusere på hverdagen, for det er trods alt det, der gør forskellen.

Hvornår August Priske eventuelt skydes afsted er der ikke en konkret plan for, men angriberen fortæller, at han har en god dialog med Djurgårdens sportschef, Bosse Andersson.

– Vi har ikke lagt en specifik plan om, hvor mange år eller måneder, jeg skal være her. Vi ser på, hvad der kommer. Kommer der noget fedt, så må vi kigge på det, så det er svært at sige, hvornår jeg skal prøve noget andet. Når der kommer en fed mulighed, som giver mening, så kan det være, siger August Priske.

August Priske har fået sin fodboldopdragelse i FC Midtjylland, hvor han af flere omgange var udlejet til hollandsk fodbold. Sidste sommer fik han så sit skifte til Djurgården, og siden har tingene taget fart.

Han har kontrakt til udgangen af 2028.





LIVE

TransferLIVE: SL-duo bejler til landsholdsspiller

Emiliano Marcondes træner med i danskerklub

Flere slagter dansker efter grim aktion

Er det Clement Bischoffs nye klub?

Morten Hjulmand pillet ud af træning

Klar for FC København



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Tullberg bekræfter FCM-skifte

Jacob Neestrup henter tidligere Brøndby-emne

Daniel Wass får ny Brøndby-rolle

Brøndby har været i dialog med VM-profil

Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’

Hylder FCK: ‘Et ikonisk skandinavisk hold’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Ydmyget af FCK: Glemmer det aldrig

FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’

Frankrig – England

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’

Ny FC København-profil? Her er hans store mangler



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Trods nedrykning – West Ham-stjerne bliver

FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe

FCN-boss bekræfter samtaler med Real Madrid

FCM-profiler skadet inden Superliga-start

Rygtet til FCK – nu vil Manchester United have ham

Fransk klub overvejer Victor Bak

Afsløring: Lyngby i dialog om Musa Jatta

Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’

Thomas Frank i svime: Jeg får kuldegysninger

Aston Villa slår transferrekord for VM-stjerne



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Han bestemmer det hele

Snød FC København for keeper

Smadrer transferrekord

Derfor trækker FC København-transfer ud