Dommen: 11 landsholdsfolks start efter transferen

En lang række landsholdsspillere skiftede denne sommer klub. Tipsbladet har set på, hvordan de er kommet i gang.



Der var tæt trafik på sommerens transfermarked, og det var ikke mindst spillere på eller omkring det danske A-landshold, der fandt nye klubber.

Tipsbladet har set nærmere på 11 af de mest profilerede landsholdsfolk, der fandt nye klubber i sommer, og hvordan de er kommet fra land i de første uger og måneder i deres nye klub.

Kasper Schmeichel
Landsholdets førstemålmand blev sluppet fra sin kontrakt i Nice kort før lukningen af transfervinduet i Frankrig og havde dermed frit lejde til at skifte hvorhen, han ville.

Til nogen overraskelse i Belgien blev det Anderlecht, der ellers havde en tilsyneladende sikker førstemålmand netop hentet fra Toulouse, der gjorde Schmeichel til endnu en tilføjelse til dansker-kliken.

Nu jagter Schmeichel og hans nye holdkammerater så en topplacering i Belgien eller flere yderst skuffende år. Schmeichel debuterede i en 1-1-kamp mod rivalen Club Brugge og var så igen med i alle 90 minutter i en sejr over Eupen i seneste weekend.

212313

Oliver Christensen
Fiorentina lignede en meget stor mundfuld, uanset at 'Gribben fra Kerteminde' havde stået fast i en svær situation i Berlin.

Den angrebslystne Firenze-klub har haft veteranen Pietro Terraciano i buret i et par år, og han ligner indtil videre stadig førstevalget, selvom Christensen har stået et par Serie A-kampe og ser ud til at få kampene i Conference League.

Victor Kristiansen
Leicester betalte kassen for den unge back i januar, men der skulle spares efter nedrykningen, ligesom en omgang i Championship ikke var lige så tillokkende som det nye job på leje i Serie A-klubben Bologna.

Her har den tidligere FCK'er fået et udmærket udlæg med en håndfuld kampe som venstre back i et forsvar, der hører til blandt Serie A's mere slidstærke.

Rasmus Nissen Kristensen
Premier League er fedt, men 'NK' har reelt taget et skridt op med skiftet til José Mourinhos AS Roma, uanset at hovedstadsklubben har haft et par svære måneder med rygter om en fyring af den berømte portugiser.

Den tidligere FCM-back var sendt på bænken i seneste weekends 2-0-sejr over Frosinone, efter Roma havde lidt et smerteligt 4-1-nederlag til Morten Frendrups Genoa, hvor hollandske Rick Karsdorp startede i stedet.

Joakim Mæhle
Det ser ud til at bekomme Joakim Mæhle godt, at han er rykket over i en firebackkæde hos Wolfsburg, der er kommet udmærket i gang med sæsonen, ikke mindst takket være Mæhles målfarlige landsmand Jonas Wind.

Ambitionerne er i top hos Wolfsburg, der vil gøre sig gældende i forhold til Champions League-pladserne og enten til sommer eller allerede januar får købt Kamil Grabara fri af FC København.

Som i de bedste perioder på landsholdet og i Atalanta kommer Mæhle godt med frem hos Wolfsburg og er hurtigt blevet en integreret brik i angrebsspillet.

Thomas Delaney
Midtbanespilleren var så uheldig at brække kravebenet i topkampen mod Club Brugge, hvor Kasper Schmeichel debuterede for Anderlecht.

Dermed er den danske midtbaneveteran først tilbage på fodboldbanen i november, betinget af at den drilske knogle heler godt.

Når er kampklar, er Delaney enten sekser eller otter i en 4-3-3-formation, som Brian Riemer praktiserer i hovedstadsklubben, der har forstærket sig massivt med Kasper Dolberg og Thorgan Hazard til forreste kæde i håbet om at spille med om mesterskabet.

212313

Morten Hjulmand
Det er en flot karriere, Morten Hjulmand har gjort med et gennembrud i Lecce i Serie A og nu en rolle som dyrt indkøbt balancespiller og oprydder på Sporting Clubes tophold i Portugal.

Som vanligt er Benfica og FC Porto favoritter til mesterskabet, men Sporting håber efter en god sæsonstart på en gentagelse af den overraskende ligatitel for to år siden. Hjulmand er strøget direkte i idealopstillingen og skal dække af for en række offensivt indstillede holdkammerater på et possessionorienteret hold i en 3-4-3-formation.

Mohamed Daramy
Reims gjorde opmærksom på sig selv på sommerens transfermarked i Danmark, men det blev i Ajax, provinsklubben gjorde sin danske sommerhandel anno 2023 med en aftale med Mohamed Daramy.

Kantspilleren har scoret i sejre over Clermont (danskerens debut) og Lille og konkurrerer primært med den japanske landsholdsspiller Keito Nakamura, der er skiftet fra LASK Linz. Daramy er sit driblende selv i den franske klub, der er kommet fra start i ligaen, hvor tempoet selvsagt er mere krævende end i Superligaen.

Jesper Lindstrøm
Mesterholdet råder over verdensklassespillere i offensiven med Victor Osimhen og Khvicha Kvaratskhelia som de to helt store navne i Ballon d'Or-vægtklassen.

Mateo Politano ude på højre wing er en lidt mere menneskelig konkurrent til spilletiden, men det kommer til at kræve et ekstra gear end i i øvrigt gode og ambitiøse Frankfurt, hvor man trods alt ikke spillede Champions League eller var en seriøs bejler til mesterskabet.

Lindstrøm fik en time fra starten i seneste rundes 4-0-sejr over Lecce, og det virker realistisk, at den tidligere Brøndby-mand i første omgang er rotationsspiller og indskifter i Napolis tætte, opslidende kampprogram.

Rasmus Højlund
Det går ikke godt for United, der blev buhet ud i de seneste-nederlag til Crystal Palace og Galatasaray på Old Trafford.

Højlund er begyndt at starte kampene for Manchester United og slider for sit hold, men det virker også tydeligt, at den unge dansker har brug for at holdet og de mere erfarne holdkammerater løfter sig, for solomålene og de vilde dribleture forbi fire-fem mand i et tætpakket straffesparksfelt er ikke Højlunds styrke. To gode mål mod Galatasaray giver løfter om mere.

212313

Kasper Dolberg
Angriberen har haft det enormt svært i flere år, og i Anderlecht har den tidligere SIF- og Ajax-spiller fundet kampe i en liga på lavere niveau, hvor kravene ikke er lige så høje som i Frankrig, Spanien og Tyskland.

Det ser indtil ud til at fungere i forhold til at få spilletid og at få scoret mål, hvilket i første omgang har været vigtigere end at spille i en så stor klub som muligt. Nu er udfordringen naturligvis at blive ved i en hel sæson i en klub, hvor presset er gigantisk efter flere års store skuffelser og med det store fokus, der automatisk er på danskerne med både en cheftræner og sportsdirektør her fra landet.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Spændende melding

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Usikker på Chido Obi-transfer

Zorniger fremhæver transfervindue

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

FC København jagter Romane Amane

Holland – Marokko

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

De vil have Gaaei – her er prisen

FC København-boss i fremskredne forhandlinger

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Transferbombe på vej

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’