Eriksen efterlyser koldblodighed mod betonforsvar

Finland indkasserer sjældent mål, men Danmark skal nok komme til mange chancer, forsikrer Christian Eriksen.



Offensiven på Danmarks fodboldlandshold kommer på en vanskelig opgave i søndagens EM-kvalifikationskamp mod Finland.

Finnerne har nemlig ikke for vane at slippe mål ind, og man skal faktisk helt tilbage til det seneste møde mellem holdene i marts, før den tidligere superligamålmand Lukas Hradecky blev passeret i det finske bur.

Dengang tabte finnerne 1-3, men har siden spillet fire kvalifikationskampe uden at indkassere mål.

Af erfaring ved Christian Eriksen, at det er vanskeligt at nedbryde velorganiserede hold, men han har en stor tro på, at Danmarks offensive nok skal skabe chancer søndag aften. Han efterlyser dog større koldblodighed, end landsholdet har vist det seneste år.

– Vi har masser af redskaber til at bryde Finland ned. Vi har en masse gode spillere. Vi må se, hvordan vi stiller op, men jeg er sikker på, at vi nok skal få skabt en masse chancer med de spillere, vi har i truppen.

– Vi skal bare putte bolden i kassen, så vi kan gøre det lidt nemmere for os selv, for vi har manglet at være kyniske. Det var vi for eksempel ikke i Slovenien, siger Eriksen med henvisning til 1-1-kampen i juni.

– Vi skal have marginalerne over på vores side, for Finland er et stærkt defensivt hold. Det bliver hårdt for os at skulle åbne dem, men det gør det også sjovere, når det endelig lykkes, tilføjer Eriksen.

Da Danmark vandt 3-1 over Finland i marts, scorede Rasmus Højlund alle Danmarks mål. De sidste to af dem blev dog først scoret i slutfasen, og Danmark kæmpede længe med at få bragt det finske forsvar i ubalance.

Det skyldes, at alle spillere på det finske hold arbejder godt sammen og sætter en dyd i at forsvare sig som et kollektiv, mener landstræner Kasper Hjulmand.

– Vi ved selvfølgelig meget om det finske hold efter at have mødt dem et par gange. Det er en stærk enhed, og de har også holdt buret rent i deres fire seneste kampe, og de ved, hvordan man forsvarer sig.

– Det er svært at score mod Finland, men vi scorede tre gange mod dem senest, og vi har et meget stærkt hold, så vi er klar til at tage imod udfordringen, siger Kasper Hjulmand.

Der er også en anden statistik, der med danske briller kan virke foruroligende.

Danmark har ikke vundet i sine seneste seks kampe væk fra Parken. Det er blevet til nederlag i Kroatien og Kasakhstan samt uafgjort i Slovenien. Dertil kommer to nederlag og en uafgjort ved sidste års VM i Qatar.

Den magre udebanestatistik tager Kasper Hjulmand med ophøjet ro før topkampen i Helsinki.

– Jeg tror ikke, der er noget problem. Det er ikke en statistik, vi går og adresserer. Vi er klar til kamp, uanset om det er her i Finland, i Parken, eller hvor det er. Vi skal ud at vinde, siger landstræneren.

Søndagens kamp begynder klokken 18 dansk tid.

/ritzau/





Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’




LIVE

TransferLIVE: Presser på for at hente stjerne

Kryptisk transfermelding

FC København-farvel rykker nærmere

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Hård dom over Kvistgaarden



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Spændende melding

Usikker på Chido Obi-transfer



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Afslører vilde kontraktdetaljer

Storroser 18-årig FCK-spiller

Zorniger fremhæver transfervindue



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Brasilien – Japan

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Tyskland – Paraguay